Besluttet 4. november, Økonomiudvalget, Mariagerfjord
Evaluering af budget 2027-30
Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget: 1. At budgetprocessen for Budget 2027-30 evalueres med henblik på at give input til kommende budgetvejledning for Budget 2028-31.
Kort fortalt
- Forslaget
- Budgetprocessen for Budget 2027-30 evalueres med henblik på at give input til
- Hvem
- Økonomiudvalget, Mariagerfjord Kommune
- Hvornår
- Onsdag 4. november 2026
- Status
- Besluttet. Økonomiudvalget drøftede budgetprocessen.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget:
1. At budgetprocessen for Budget 2027-30 evalueres med henblik på at give input til
kommende budgetvejledning for Budget 2028-31.
Inddragelse
Ud over Økonomiudvalgets input til tilpasninger og forbedringer af budgetprocessen vil
Hovedudvalgets evaluering af den gennemførte budgetproces danne grundlag for eventuelle
ændringer i oplægget til den kommende budgetvejledning. Direktionen vil på mødet orientere
om evalueringen i Hovedudvalget, idet mødet i Hovedudvalget afholdes efter denne dagsorden
udsendes.
Direktionen har foretaget en indledende evaluering af processen, og vil ligeledes foretage en
opsamlende evaluering efter Økonomiudvalgets behandling. Det opleves generelt, at
budgetprocessen er velfungerende. Direktionen vil give et kort resumé af direktionens
indledende evaluering.
Sagsfremstilling
I forlængelse af budgetprocessen for Budget 2027-30 skal Økonomiudvalget evaluere
processen med henblik på at videregive eventuelle anbefalinger til budgetvejledningen for
Budget 2028-31.
Budgetprocessen for Budget 2027-30 har som vanligt været opdelt i to overordnede faser, men
har i år været tilrettelagt med en række ændringer i forhold til tidligere år.
Fase 1 – Forberedelses- og afklaringsfasen fra januar til juni
En væsentlig ændring i årets budgetproces har været, at direktionen i stedet for at udarbejde et
samlet budgetoplæg i balance har udarbejdet et udviklings- og omstillingskatalog med forslag
til politisk prioritering. Formålet har været at give Byrådet et bredere politisk handlerum og
mulighed for at prioritere mellem forskellige forslag til udvikling og omstilling af kommunens
drift. Sigtepunkterne for direktionens oplæg blev fastsat af Økonomiudvalget i 1. kvartal 2026.
Direktionens udviklings- og omstillingskatalog blev i maj sendt til kvalificering i MED-systemet.
MED-systemets bemærkninger og direktionens efterfølgende kommentarer hertil indgik i det
materiale, som blev præsenteret for Byrådet på budgettemamødet i juni. På temamødet blev
Byrådet samtidig præsenteret for det foreløbige økonomiske grundlag og de væsentligste
økonomiske udfordringer og forudsætninger frem mod budgetforhandlingerne.
Budgettemamødet i juni markerede overgangen fra den administrative forberedelsesfase til
den politiske del af budgetprocessen.
Fase 2 – Den politiske forhandlingsfase fra august til oktober
Efter sommerferien blev budgetprocessen indledt med fastlæggelsen af det opdaterede
økonomiske grundlag i Økonomiudvalget på baggrund af blandt andet økonomiaftalen mellem
KL og regeringen samt statens udmelding om tilskud og udligning.
Umiddelbart efter Økonomiudvalgets behandling af de økonomiske grundlag sendte
Forhandlingsudvalget en række budgetforslag i offentlig høring. Byrådet drøftede budgettet på
budgetseminaret forud for de politiske forhandlinger.
Forhandlingsudvalget gennemførte herefter forhandlingerne, som resulterede i en budgetaftale
for 2027-30. Budgetaftalen dannede grundlag for den efterfølgende politiske behandling og
vedtagelse af budgettet.
Evaluering af budgetprocessen
Direktionen anbefaler, at Økonomiudvalget drøfter og evaluerer på den grundlæggende
struktur i budgetprocessen.
Følgende temaer kan indgå i evalueringen:
Direktionens udviklings- og omstillingskatalog som grundlag for de politiske prioriteringer,
herunder betydningen af, at direktionen ikke fremlagde et samlet budgetoplæg i balance.
MED-systemets involvering og tidspunktet for kvalificering af budgetforslagene.
Den interne kommunikation til Byråd, fagudvalg og Forhandlingsudvalg samt den
eksterne kommunikation til borgere, foreninger mv.
Den offentlige høringsproces, herunder placering og varighed.
Den politiske forhandlingsfase, herunder Forhandlingsudvalgets rolle, sammensætning
og mødekadence.
Byrådets budgettemamøde og budgetseminar, herunder mødernes indhold, form og
placering i budgetprocessen.
Evalueringen vil indgå i arbejdet med tilrettelæggelsen af budgetprocessen for Budget 202831.
Beslutning
Økonomiudvalget drøftede budgetprocessen. Følgende emner blev drøftet:
Inddragelse af borgerne - mere konkretisering
Udvalgenes rolle - hvordan overdrages viden fra udvalgene til budgetprocessen
Processen med Forhandlingsudvalget opleves positivt
Indholdet på budgetseminaret - herunder omfanget af fælles drøftelser og
partipolitiske drøftelser
Håndtering af forslag fra både politikerne, foreninger og borgere
Inddragelse af MED-organisationen
Sammenhængen mellem vision og budget
Administrationen noterede yderligere konkrete elementer til ovenstående.
Kilde: Mariagerfjord Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.