Spring til indholdet
Mariagerfjord
Skift kommune
KøbenhavnMariagerfjordAlle kommuner

På dagsordenen 5. november, Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse, Mariagerfjord

Status på TrygFondens initiativ Alle-unge-med

Direktøren for Børn, Uddannelse og Arbejdsmarked indstiller til udvalgene: 1. At orienteringen tages til efterretning. Inddragelse Indsatserne under Alle-unge-med gennemføres i samarbejde med lokale aktører og i et tværgående samarbejde mellem skole-, kultur- og fritidsområdet samt ungecenteret.

Skoler og børnUnge og uddannelseKultur og fritid

Kort fortalt

Forslaget
  • Orienteringen tages til efterretning.
Hvem
Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse, Mariagerfjord Kommune
Hvornår
Torsdag 5. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 5. november 2026. Du finder dem på mariagerfjord.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren for Børn, Uddannelse og Arbejdsmarked indstiller til udvalgene:
1. At orienteringen tages til efterretning.

Inddragelse
Indsatserne under Alle-unge-med gennemføres i samarbejde med lokale aktører og i et tværgående samarbejde
mellem skole-, kultur- og fritidsområdet samt ungecenteret.
I foråret 2027 afholdes et arrangement med virksomheder, civilsamfund og de unge med henblik på at udvikle
eksisterende partnerskaber og etablere nye aftaler med særligt fokus på aktiviteterne under ”Ungeløftet i
Mariagerfjord Kommune”, der omfatter partnerskaber under Alle-unge-med og Det Nationale Ungeløft i
Mariagerfjord Kommune.

Sagsfremstilling

Mariagerfjord, Frederikshavn, Jammerbugt og Vesthimmerland kommuner har fået midler fra TrygFonden til
projektet Alle-unge-med", der løber fra 2026 til 2028.
Projektet bygger på en OECD-rapport fra 2024, som peger på, at de fire nordjyske kommuner er særligt
udfordrede af en høj andel af unge, som hverken er i uddannelse eller job. Forskning viser, at fritidsjob styrker de
unges faglige, sociale og personlige kompetencer og mindsker risikoen for senere at stå uden job eller
uddannelse.
Formålet med Alle-unge-med er at øge andelen af særligt udsatte 13-17-årige, som kommer i fritidsjob. Projektet
skal udover at udvikle en fritidsjobindsats også udvikle partnerskaber med virksomheder og civilsamfundet med
inddragelse af de unge.
Fritidsjobindsatsen
Mariagerfjord Kommune har ansat to fritidsjobvejledere, som i projektperioden udvikler og gennemfører indsatsen.
Målet er at flere unge i alderen 13–17 år kommer i fritidsjob og at flere fastholder jobbet og på sigt får en varig
tilknytning til arbejdsmarkedet eller gennemfører en uddannelse.
Indsatsen tilpasses den enkelte unge efter behov og ud fra nedenstående indsatsmodel:
Let indsats Unge, der vurderes at kunne søge et fritidsjob selv efter at have modtaget en begrænset hjælp. Der
tilbydes op til tre samtaler, hjælp til udarbejdelse af CV samt henvisning til virksomheder med ledige
fritidsjob.
Fuld
indsats

Unge, som vurderes at have behov for mere omfattende hjælp. Indsatsen tilrettelægges individuelt og
der tilbydes hjælp til udarbejdelse af cv, ansøgning og hjælp til forberedelse af jobsamtale efter den
enkeltes behov. Der ydes også hjælp til at finde en relevant virksomhed. Fritidsjobvejleder kan
desuden deltage i jobsamtalen, hvis den unge ønsker det.

Opfølgning Der følges op efter behov og når den unge er kommet i fritidsjob, følges der op hver tredje måned.
Status på fritidsjobindsatsen
I projektet følges der hver tredje måned op på, om den enkelte unge fortsat er i fritidsjob. Resultatet af den første
måling, der blev foretaget d. 30. september viser, at 52 unge har været i kontakt med fritidsjobvejlederne.
31 har fået en let indsats, 21 har fået en fuld indsats, 20 er fortsat over i opfølgning.
Fra 1. februar til 30. september er 22 kommet i fritidsjob og et par af de unge har også fået stillet en
læreplads/EGU i udsigt på arbejdspladsen, som en udløber af fritidsjobbet.
De øvrige er i proces med at udarbejde ansøgninger eller afventer tilbagemeldinger på jobansøgninger.
Pr. 30. september 2026 har 10 unge fastholdt deres job i mere end tre måneder efter ansættelsen og alle 12, der
er ansat fra august til september, er fortsat i job.
Tabel over resultaterne er vedlagt som bilag.
Erfaringer med målgruppen
Fritidsjobvejlederne oplever, at flere af de unge i de almene klasser, som umiddelbart forventes at kunne klare sig
selv, har behov for en mere omfattende og målrettet indsats. Disse unge har behov for flere samtaler om det at
søge og have et job, hjælp til at finde en relevant arbejdsplads og støtte til at fastholde jobbet.
Andre unge har ligeledes behov for støtte til at afklare egen faglig retning, egne interesser og muligheder samt
ønsker for fremtiden.
Nogle af de unge har fortalt, at fritidsjobbet haft stor betydning for deres syn på sig selv og deres fremtidige
muligheder og har styrket deres selvstændighed og trivsel. Fritidsjobbet giver dem desuden mulighed for at betale
for diverse abonnementer og spare op til kørekort.
Partnerskaberne
Projektet kan trække på de cirka 108 en-til-en partnerskabsaftaler, der allerede er etableret og det samarbejde, der
er etableret med civilsamfundsaktører som Røde Kors, TUBA og Headspace for at skabe fritidsjob til unge med
særlige udfordringer.
I foråret 2027 afholdes et arrangement med virksomheder, civilsamfund og unge med henblik på at udvikle
eksisterende partnerskabsaftaler samt at etablere nye aftaler.
Aftalerne vil indgå i ”Ungeløftet i Mariagerfjord Kommune”, der samler partnerskaberne under TrygFondens Alleunge-med og partnerskaberne under ”Det Nationale Ungeløft” i et samlet partnerskabssamarbejde.

Økonomi

Som led i initiativet Alle-unge-med modtager Mariagerfjord Kommune i perioden 2026-2028 i alt 6,2 mio. kr.
inkl. fondsmoms.

Kilde: Mariagerfjord Kommune, Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse, dagsorden fra mødet torsdag 5. november 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.