Spring til indholdet
Mariagerfjord
Skift kommune
KøbenhavnMariagerfjordAlle kommuner

På dagsordenen 5. november, Udvalget for Kultur og Fritid, Mariagerfjord

Fastsættelse af tilskudssatser 2027 folkeoplysningsområdet

Direktøren for Teknik, Kultur og Klima indstiller til Udvalget for Kultur og Fritid: 1. At de nuværende tilskudsbrøker til lønudgifter på aftenskoleområdet fastholdes i 2027, og at tilskuddene fordeles inden for den afsatte budgetramme. 2.

Klima og grøntSkoler og børnBudget og økonomiKultur og fritid

Kort fortalt

Forslaget
  • De nuværende tilskudsbrøker til lønudgifter på aftenskoleområdet fastholdes i
  • Tilskudssatsen for lokaletilskud til aktivitetsforeninger fastholdes på 72 % i 2027.
  • Det forventede merforbrug på ca. 830.000 kr. til lokaletilskud finansieres ved en
Hvem
Udvalget for Kultur og Fritid, Mariagerfjord Kommune
Hvornår
Torsdag 5. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 5. november 2026. Du finder dem på mariagerfjord.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren for Teknik, Kultur og Klima indstiller til Udvalget for Kultur og Fritid:
1. At de nuværende tilskudsbrøker til lønudgifter på aftenskoleområdet fastholdes i
2027, og at tilskuddene fordeles inden for den afsatte budgetramme.
2. At tilskudssatsen for lokaletilskud til aktivitetsforeninger fastholdes på 72 % i 2027.
3. At det forventede merforbrug på ca. 830.000 kr. til lokaletilskud finansieres ved en
tilsvarende reduktion af budgettet til medlemstilskud.

Inddragelse
Foreningsrådet har behandlet sagen og anbefaler, at de nuværende tilskudsbrøker på
aftenskoleområdet samt lokaletilskudssatsen på 72 % til aktivitetsforeningerne fastholdes.
Referat fra Foreningsrådets møde kan ses her: referat

Sagsfremstilling

Tilskud til lønudgifter på aftenskoleområdet

Aftenskolerne modtager tilskud til lønudgifter efter forskellige tilskudsbrøker afhængigt af
undervisningstypen. Det gælder blandt andet almen undervisning, instrumentalundervisning,
handicapundervisning, undervisning på små hold i landdistrikterne og foredrag.
Som følge af det stigende aktivitetsniveau er der behov for at tilpasse de samlede tilskud til
den afsatte budgetramme.
Foreningsrådet anbefaler, at de nuværende tilskudsbrøker fastholdes, og at budgetrammen i
stedet fordeles mellem aftenskolerne efter de gældende tilskudsbrøker.
Det betyder, at aftenskolerne fortsat vil kunne modtage samme tilskud pr. tilskudsberettiget
undervisningstime, men at der ikke vil være økonomisk grundlag for at yde tilskud til alle de
undervisningstimer, som aftenskolerne ønsker at gennemføre.
Aftenskolerne vil dermed skulle tilpasse deres tilskudsberettigede aktiviteter til den økonomiske
ramme.
Budgettet for 2027 er 1.096.000 kr., og der er budgetønsker for 1.411.000 kr.
Fagenheden anbefaler, at Foreningsrådets anbefaling følges.
Lokaletilskud til aktivitetsforeninger
Den nuværende tilskudssats til aktivitetsforeningernes tilskudsberettigede lokaleudgifter er 72
Foreningsrådet har behandlet forskellige scenarier for en tilpasning af lokaletilskud og
medlemstilskud og anbefaler, at lokaletilskuddet fastholdes på 72 %.
På baggrund af foreningernes indsendte budgetter for 2027 forventes en fastholdelse af
tilskudssatsen at medføre et merforbrug på ca. 830.000 kr. i forhold til den afsatte
budgetramme til lokaletilskud.
Foreningsrådet anbefaler, at merforbruget finansieres ved en tilsvarende reduktion af budgettet
til medlemstilskud.
Fagenheden anbefaler, at Foreningsrådets anbefaling følges, så lokaletilskudssatsen
fastholdes på 72 %, og det forventede merforbrug finansieres inden for den samlede
budgetramme til aktivitetsforeningerne.
Medlemstilskud til aktivitetsforeninger
Medlemstilskud ydes til aktivitetsforeninger på baggrund af antallet af medlemmer under 25 år
og fordeles efter et pointsystem.
Budgettet til medlemstilskud udgør i 2027 2.067.000 kr.
Ved at overføre ca. 830.000 kr. til lokaletilskud reduceres den disponible ramme til
medlemstilskud til ca. 1.237.000 kr.
Det betyder, at tilskuddet pr. medlem under 25 år forventes at falde med ca. 115 kr. fra 276 kr.

til ca.162 kr. Det afhængigt af den endelige opgørelse af tilskudsberettigede medlemmer og
point.
Reduktionen vil således medføre et lavere medlemstilskud til aktivitetsforeningerne, mens
lokaletilskuddet fastholdes på det nuværende niveau.
Foreningsrådet har med sin anbefaling prioriteret at fastholde tilskuddet til foreningernes
lokaleudgifter frem for at reducere tilskudssatsen og dermed øge foreningernes egenbetaling til
lokaler.
Øvrige tilskudsordninger
Der lægges ikke op til ændringer i budgetrammerne for kursustilskud samt Udviklings- og
talentpuljen.
Budget for lokaletilskud aktivitetsforeninger 2027
Budgetramme til udbetaling 2027 inkl. overførsler for 2026

Ansøgt lokaletilskud for 2027, jf. indsendte budgetter incl.
forventede tilbagebetalinger

Udbetaling ved 72 % tilskud

Buffer

Tilskudsprocent de seneste år:

Ifølge Folkeoplysningsloven er kommunen forpligtet til at yde minimum 65% i lokaletilskud til
børn og unge under 25 år.
Regler og Mariagerfjord Kommunes principper for tilskud på folkeoplysningsområdet kan ses i
foreningshåndbøger for henholdsvis Voksenundervisning og aktivitetsforeniner:
Foreningshåndbog aktivitetsforeninger
Foreningshåndbog voksenundervisning

Økonomi

Anbefalinger til tilskud for 2027 kan indeholdes i den samlede ramme for budget 2027 på
folkeoplysningsområdet.

Kilde: Mariagerfjord Kommune, Udvalget for Kultur og Fritid, dagsorden fra mødet torsdag 5. november 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.