Spring til indholdet
Mariagerfjord
Skift kommune
KøbenhavnMariagerfjordAlle kommuner

På dagsordenen 5. november, Udvalget for Kultur og Fritid, Mariagerfjord

Drøftelse af ny Kultur- og Fritidspolitik

Direktøren for Teknik, Kultur og Klima indstiller til Udvalget for Kultur og Fritid: 1. At drøfte input til den nye fritids- og kulturpolitik

Klima og grøntKultur og fritid

Kort fortalt

Forslaget
  • Drøfte input til den nye fritids- og kulturpolitik
Hvem
Udvalget for Kultur og Fritid, Mariagerfjord Kommune
Hvornår
Torsdag 5. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 5. november 2026. Du finder dem på mariagerfjord.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren for Teknik, Kultur og Klima indstiller til Udvalget for Kultur og Fritid:
1. At drøfte input til den nye fritids- og kulturpolitik

Sagsfremstilling

Udvalget for Kultur og Fritid har på strategiseminaret i juni 2026 drøftet en række overordnede
perspektiver og ambitioner for udviklingen af kultur- og fritidsområdet i Mariagerfjord
Kommune. Noter fra seminaret er samlet i punktform i vedlagte bilag.
Der er efterfølgende arbejdet videre med at kvalificere grundlaget for en ny kultur- og
fritidspolitik, blandt andet gennem en kulturmåling blandt kommunens borgere samt strategiske
drøftelser i Kultur- og Fritidsledergruppe.
På mødet præsenteres de væsentligste foreløbige indsigter fra kulturmålingen, og der lægges
op til en drøftelse af den videre proces og yderligere præcisering af de politiske forventninger til
politikkens indhold og anvendelse.
Formålet er at sikre et tydeligt politisk fingeraftryk på processen og dermed give
administrationen retning for det videre arbejde frem mod udarbejdelsen af et egentligt
politikudkast.
Drøftelsen kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål:
Hvilke områder og udviklingsspørgsmål skal den kommende kultur- og fritidspolitik især
give retning for?
I hvilket omfang skal politikken samt eventuelle strategier og handleplaner indeholde
konkrete mål og pejlemærker, og hvordan ønsker udvalget at følge op på resultater og
udvikling?
Hvordan ønsker udvalget at være involveret i den videre proces, og hvem er det særligt
vigtigt at inddrage?
I hvilket omfang skal politikken danne grundlag for principper og kriterier for fremtidige

politiske prioriteringer?
På baggrund af drøftelsen udarbejder administrationen et forslag til politikkens overordnede
struktur, prioriterede temaer og videre proces, som forelægges udvalget til politisk behandling.

Kilde: Mariagerfjord Kommune, Udvalget for Kultur og Fritid, dagsorden fra mødet torsdag 5. november 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.