Besluttet 15. september, Social- og Sundhedsudvalget, Middelfart
Opgaveoverdragelse til Regionen – borgere med dobbeltdiagnose
Orientering er taget til efterretning Præsentation På mødet orienteres om status på opgaveoverdragelsen af borgere med dobbeltdiagnose til regionen. Forvaltningen indstiller at orienteringen tages til efterretning
Kort fortalt
- Hvem
- Social- og Sundhedsudvalget, Middelfart Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 15. september 2026
- Status
- Besluttet. Orientering er taget til efterretning Præsentation På mødet orienteres om status på opgaveoverdragelsen af borgere med dobbeltdiagnose til regionen. Forvaltningen indstiller at orienteringen tages til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
I 2023 indgik den daværende regering, Danske Regioner og KL en aftale om at overdrage
behandling af borgere, der både har en psykisk lidelse og et behandlingskrævende misbrug
(dobbeltdiagnose) fra kommunale rusmiddelcentre til regionen. Hensigten med overdragelsen
er at sikre et samlet regionalt tilbud af høj faglig kvalitet
Det blev samtidig aftalt at omlægge de eksisterende 114 særlige pladser i psykiatrien til 88
pladser i et længerevarende og mere fleksibelt tilbud forankret i den regionale psykiatri
målrettet samme patientgruppe.
Der er i samarbejde mellem regionen og de 22 kommuner nedsat en referencegruppe, der har
til opgave at lave en samarbejdsaftale på området. Referencegruppen har ligeledes have til
opgave at revidere samarbejdsaftalen løbende efter behov. Den første samarbejdsaftale blev
lavet i 2024, og den er blevet revideret i 2025 og revideringsprocessen i 2026 pågår netop nu
Samarbejdsaftalen mellem Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen omfatter
borgere i målgruppen med moderat til svær psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik.
Regionen og kommunerne har hver især et behandlingsansvar for børn, unge og voksne med
en psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik. Samarbejdsaftalen skal understøtte, at
dette ansvar udøves sammenhængende og koordineret på tværs af sektorerne.
Borgerne i målgruppen er opdelt i tre undergrupper, der hver er indfaset efter nedenstående 3
trins-model.
Fase 1: Den første fase blev indfaset i sommeren 2024 og gælder borgere, som kun modtager
psykiatrisk behandling, men er registreret med en misbrugsdiagnose.
Fase 2: Blev indfaset i sommeren 2025 og gælder borgere, som er i aktuel behandling for både
misbrug og psykisk lidelse.
Fase 3: Er indfaset den 1. juli og gælder borgere, der kun er i misbrugsbehandling, men er
kendt med samtidig psykiatrisk problematik.
Der vil fortsat være borgere med psykisk lidelse og samtidig behandlingskrævende misbrug,
som vil modtage behandlingen for deres misbrug i kommunerne.
Samlet set skal over 9.200 borgere på landsplan flytte behandlingssted, svarende til ca. 60
borgere i Middelfart Kommune.
Som led lovgivningen om dobbeltdiagnosebehandling har kommunerne afgivet ressourcer til
staten, og regionerne har tilsvarende modtaget ressourcer til at varetage den samlede
dobbeltdiagnosebehandling. Implementeringen har imidlertid vist, at antallet af borgere, der
overgår fra kommunale rusmiddelcentre til et integreret regionalt dobbeltdiagnosetilbud, aktuelt
er væsentligt lavere end forventet. Dette giver anledning til opmærksomhed i forhold til, om
reformens intentioner og de forudsætninger, der lå til grund for opgaveflytningen, realiseres i
praksis.
Samtidig er der fortsat behov for et tæt og forpligtende samarbejde mellem region og
kommuner om borgere med komplekse problemstillinger, som skal understøttes på tværs af
organisatoriske og lovgivningsmæssige rammer. Tydelige samarbejdsstrukturer, klare
snitflader og løbende dialog er derfor afgørende for at sikre sammenhængende borgerforløb.
På baggrund af de erfaringer, der hidtil er gjort med implementeringen, følges udviklingen og
monitoreringen af området tæt af både Region Syddanmark og kommunerne. Problemstillingen
vedrørende omfanget af borgere i de integrerede dobbeltdiagnosetilbud og i de kommunale
rusmiddelcentre er endvidere løftet til nationalt niveau med henblik på at bidrage til den
fortsatte udvikling og justering af området.
På mødet orienteres nærmere om den igangværende revisionsproces, hvor den reviderede
samarbejdsaftale er i høring i regionen og i kommunale samarbejdsfora samt om det lokale
samarbejde mellem kommunens rusmiddelcenter og lokalpsykiatrien.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Høring
Ikke relevant
Klima & bæredygtighed
Ikke relevant
Beslutning
Orientering er taget til efterretning
Præsentation
På mødet orienteres om status på opgaveoverdragelsen af borgere med dobbeltdiagnose til
regionen.
Forvaltningen indstiller
at orienteringen tages til efterretning
Kilde: Middelfart Kommune, Social- og Sundhedsudvalget, referat fra mødet tirsdag 15. september 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.