Middelfart
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 15. september, Social- og Sundhedsudvalget, Middelfart

Opsamling på samarbejdet om socialtandplejen

Orientering er taget til efterretning Præsentation Middelfart Kommune har siden 1. januar 2026 samarbejdet med Hjemmetandplejen A/S om socialtandpleje til socialt udsatte borgere. Samarbejdet blev etableret som en 1-årig prøveperiode.

Det sociale

Kort fortalt

Hvem
Social- og Sundhedsudvalget, Middelfart Kommune
Hvornår
Tirsdag 15. september 2026
Status
Besluttet. Orientering er taget til efterretning Præsentation Middelfart Kommune har siden 1. januar 2026 samarbejdet med Hjemmetandplejen A/S om socialtandpleje til socialt udsatte borgere. Samarbejdet blev etableret som en 1-årig prøveperiode. Forvaltningen giver med denne sag en midtvejsstatus på samarbejdet og erfaringerne fra det første halve år. Senere på året forelægges udvalget en samlet evaluering med henblik på stillingtagen til det videre samarbejde.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Kommunerne er forpligtet til at tilbyde gratis akut smertelindrende og funktionsopbyggende
tandpleje til socialt udsatte borgere, som har et konkret behandlingsbehov og ikke kan benytte
de almindelige tandplejetilbud. Ved finansloven i 2020 blev der afsat 40 mio. kr. og
efterfølgende 60 mio. kr. årligt til, at kommunerne kunne udbyde socialtandpleje.
I Middelfart Kommune har opgaven før 2026 været løst i et samarbejde mellem 4Kløveren og
den kommunale tandpleje. Baggrunden for at afprøve en ny model af socialtandplejen var
blandt andet, at det kunne være vanskeligt at skabe de rette og trygge rammer for målgruppen,
samt for de øvrige målgrupper, på de kommunale tandklinikker. Samtidig kan transport til
klinikkerne være en barriere for nogle borgere.
Middelfart Kommune indgik derfor fra 1. januar 2026 et 1-årigt samarbejde med
Hjemmetandplejen A/S om et mobilt tandplejetilbud. Tilbuddet består i, at en mobil tandklinik
(tandlægebussen) kommer til Middelfart én gang om måneden og holder ved
Rusmiddelcentret. 4Kløveren varetager visitationen til tilbuddet, mens behandlingerne udføres i
tandlægebussen. I tvivlstilfælde ved visitationen er det den kommunale overtandlæge, der
rådgiver og træffer den endelige beslutning.
Status efter første halve år
Tandlægebussen er siden marts kommet én gang om måneden med undtagelse af juli. Ved
hvert besøg er der mulighed for at behandle fem borgere. Efterspørgslen har været stor, og
alle tider er derfor blevet benyttet, med undtagelse af enkelte udeblivelser.

I alt har 10 borgere været visiteret til tilbuddet indtil videre. Hovedparten af dem har haft behov
for gentagne behandlinger eller længere behandlingsforløb. To borgere er indtil videre
færdigbehandlet.
4Kløveren oplever samarbejdet som positivt. Tilbuddet har samtidig skabt større
opmærksomhed på borgernes tandproblemer og bidraget til, at flere behandlingsbehov er
blevet identificeret.
Borgerne oplever tandlægerne som venlige, rummelige og gode til at imødekomme
målgruppens særlige behov, fx. ved at give mulighed for rygepauser undervejs i behandlingen.
Prøveperioden fortsætter resten af 2026. Senere på året forelægges Social- og
Sundhedsudvalget og Børn- Kultur og Fritidsudvalget en samlet evaluering med henblik på
stillingtagen til, om samarbejdet skal fortsætte.

Økonomi

Middelfart Kommune modtager i 2026 ca. 440.000 kr. i DUT-midler til socialtandplejen.
Ved forsøgets start blev der afsat 250.000 kr. til samarbejdsaftalen med
Hjemmetandplejen A/S, 45.000 kr. til visitation af målgruppen og 145.000 kr. til akutte
behandlinger i den kommunale tandpleje.

Beslutning

Orientering er taget til efterretning

Præsentation
Middelfart Kommune har siden 1. januar 2026 samarbejdet med Hjemmetandplejen A/S om
socialtandpleje til socialt udsatte borgere. Samarbejdet blev etableret som en 1-årig
prøveperiode.
Forvaltningen giver med denne sag en midtvejsstatus på samarbejdet og erfaringerne fra det
første halve år. Senere på året forelægges udvalget en samlet evaluering med henblik på
stillingtagen til det videre samarbejde.

Forvaltningen indstiller
At Social- og Sundhedsudvalget tager midtvejsstatus på socialtandplejen til efterretning.

Kilde: Middelfart Kommune, Social- og Sundhedsudvalget, referat fra mødet tirsdag 15. september 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.