Spring til indholdet
Middelfart
Skift kommune
KøbenhavnMiddelfartAlle kommuner

På dagsordenen 10. november, Social- og Sundhedsudvalget, Middelfart

Proces for helhedsplan for Kongshøj Plejehjem

Der er på tidligere års budgetrammer blevet disponeret midler til grundkapitalindskud til Kongshøj Plejehjem for at kunne gennemføre en helhedsplan i samarbejde med Boligselskabet ABCD og Landsbyggefonden.

BoligerÆldre og sundhedBudget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Social- og Sundhedsudvalget, Middelfart Kommune
Hvornår
Tirsdag 10. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 10. november 2026. Du finder dem på middelfart.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Der er på tidligere års budgetrammer blevet disponeret midler til grundkapitalindskud til
Kongshøj Plejehjem for at kunne gennemføre en helhedsplan i samarbejde med Boligselskabet
ABCD og Landsbyggefonden.
Projektet har ligget stille i en årrække men er blevet taget op påny, da Boligselskabet og
Middelfart Kommune har et ønske om at fremtidssikre Kongshøj Plejehjem.
Kongshøj Plejehjem er opført i 1975 og består af 28 plejeboliger med 2 rum hver i et plan. Seks
lejligheder er bygget til i 1997.
Plejehjemmet har kun et meget lille og utidssvarende fællesareal for borgerne og lange mørke
gange præger plejehjemmet. Der er derfor et behov for at ombygge plejehjemmet, så der kan
skabes nye fællesarealer til fællesspisning, besøg fra pårørende og andre fællesaktiviteter.
Nye fællesarealer vil fremtidssikre centeret med bedre forhold for de ældre borgere, og skabe
nye muligheder for de ansatte at tilrettelægge arbejdet og en god hverdag for alle.
Udover fællesområderne, har centeret nogle byggetekniske udfordringer, særligt i
tagkonstruktioner, som samtidigt vil blive udbedret. Ved ombygningen af eksisterende boliger
til nye fællesarealer, er der planer om at bygge nye ”erstatningsboliger" til Kongshøj. Disse
opføres som støttet nybyggeri, udenom renoveringssagen. Facadepartierne kan med fordel
udskiftes i forbindelse med en opbygning således man opnår markant forbedring af energi,
personsikkerhed og mulighed for naturlig udluftning ift. lugtgener mv.
Organisationsbestyrelsen i boligselskabet ABCD har tilbage i 2022 sagt god for den foreløbige
helhedsplan. Og Domea mangler nu Middelfart Kommunes accept af den foreløbig
helhedsplan for at kunne komme videre i processen sammen med Landsbyggefonden. Tilbage
i 2022 blev renoveringsudgifterne estimeret til godt 11,5 mio. kr., men skal genberegnes igen i
samarbejde med Landsbyggefonden.
Helhedsplanen kommer først til afstemning på et afdelingsmøde for beboerne, når Domea har
et foreløbigt skema A og dermed kender til huslejekonsekvenserne. Hvilket forventes at være
klar i primo 2027
I forbindelse med gennemførelsen af helhedsplanen og opførelse af erstatningsboliger vil
Middelfart Kommune skulle stille en kommunalgaranti for lånene samt indskyde
grundkapitalmidler.

Økonomi

Der er på tidligere års rammer for grundkapitalindskud til Landsbyggefonden disponeret
1,26 mio. kr. til Kongshøj Plejehjem.

Kilde: Middelfart Kommune, Social- og Sundhedsudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 10. november 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.