Besluttet 19. august, Økonomiudvalget, Morsø
Godkendelse af regnskab 2025 og tilhørende revisionsberetning
I henhold til bekendtgørelse om kommunernes budget og regnskabssystem skal årsregnskabet og den afsluttende revisionsberetning fra PWC endelig godkendes af Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, før det indsendes til Ankestyrelsen senest den 31. august 2026.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Morsø Kommune
- Hvornår
- Onsdag 19. august 2026
- Status
- Besluttet. Tiltrådt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at følgende godkendes:
Revisionsberetning nr. 12 af den 15. juni 2026 - Årsregnskabet for 2025 (PWC) inkl. bilag
Revisionserklæring for årsregnskabet 2025 (PWC)
Regnskab 2025 - Revideret.
Behandling
Direktionen (3. august 2026)
Økonomiudvalget (19. august 2026)
Kommunalbestyrelsen (25. august 2026)
Sagsfremstilling
Konklusion - overordnet
Revisionen (PWC) har afsluttet revisionen for regnskabsåret 1. januar 2025 - 31. december
2025. Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger, og PWC afgiver en
revisionspåtegning uden forbehold.
Afsluttende revisionsberetning 2025
Revisionen omfatter:
Finansiel revision, som består i at efterprøve om regnskabet er rigtigt, det vil sige uden
væsentlige fejl og mangler,
Juridisk-kritisk revision, hvor revisionen vurderer, om de dispositioner, der er omfattet af
regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger
(bevillingskontrol), love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis,
Forvaltningsrevision, hvor formålet er at vurdere, om de enkelte afdelinger, institutioner
og medarbejdere anvender de tildelte midler på en økonomisk hensigtsmæssig måde.
Revisionen henviser til deres redegørelse om ansvar for aflæggelsen af årsregnskabet mv.
samt revisionens udførelse og omfang i bilag 3 til denne beretning "Revisionsberetning
vedrørende ansvarsforhold, revisionens omfang og rapportering" (Vilkår for
revisionsopgaven). Revisionen er udført i overensstemmelse med de beskrevne principper.
I det første år i en valgperiode fremgår redegørelsen som et særskilt bilag for at henlede evt.
nye medlemmer af Kommunalbestyrelsen om vilkårene for revisionsopgaven.
Revisionens (PWC) - Konklusion og vurdering af kommunens økonomiske udvikling
Det er revisionens opfattelse, at årsregnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt, det vil
sige udarbejdet i overensstemmelse med regnskabs- og revisionsbekendtgørel-sen og
refusionsbekendtgørelsen.
Revisionen har revideret årsregnskabet for Morsø Kommune for regnskabsåret 1. januar - 31.
december 2025. Den reviderede del af årsregnskabet omfatter regnskabsopgørelse, balance,
obligatoriske oversigter, anvendt regnskabspraksis og noter med følgende hovedtal:
Resultat af ordinær driftsvirksomhed (overskud)
31,3 mio. kr.
Resultat i alt (underskud)
-6,0 mio. kr.
Aktiver i alt
Egenkapital i alt
557,0 mio. kr.
Revisionen har overordnet vurderet kommunens økonomiske udvikling i perioden fra 2022 til
2025 samt budget 2026.
I den økonomiske politik for Morsø Kommune fremgår bl.a.:
Et budget i balance med plads til udvikling
Plads til et årligt anlægsbudget tilpasset den aktuelle økonomiske situation
Overholdelse af kassekreditreglen (en gennemsnitlig kassebeholdning på ca. DKK 70
mio. kr.)
Låneoptaget tilstræbes at være mindre end afdraget.
Resultatet af den ordinære drift i 2025 har ikke været tilstrækkelig til at kunne dække
anlægsudgifter og nettoafdrag på lån. I budgettet for 2026 forventes der ligeledes et negativt
resultat efter afdrag og låneoptagelse.
Låneoptagelsen har i alle år været mindre end afdrag på lån.
Den gennemsnitlige likviditet er fortsat over kommunens målsætning om en gennemsnitlig
likviditet på DKK 70 mio.
Fra 2027 er der stor usikkerhed om kommunens økonomi, som følge af at kommunens
udviklingspartnerskabsaftale med Indenrigs- og Sundhedsministeriet udløber i 2026 samt
usikkerhed om andre statslige tilskudsordninger.
Revision af områder med refusion eller tilskud fra staten
Der er særlige krav til revisionen af områder med statsrefusion samt for rapportering til
ressortministerierne herom. De kontrolpunkter revisionen undersøger og resultaterne
heraf bliver i overensstemmelse med refusionsbekendtgørelsen registreret digitalt i
"Revisionssystemet", som er etableret og drevet af Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering (STAR).
PWC har stikprøvevis efterprøvet, om forretningsgange, interne kontrolprocedurer samt
procedurer for sagsbehandling er hensigtsmæssige og fungerer på betryggende vis. I
tilknytning hertil har de vurderet, om der ved sagsbehandlingen er taget hensyn til principielle
afgørelser, der er truffet af decisionsmyndigheder og ankeinstanser. Der er således tale om en
såvel finansiel som juridisk-kritisk revision. Se afsnit 4.8 i revisionsberetningen.
Morsø Kommune, skal på 6 kontrolpunkter ud af 145 kontrolpunkter i 2025 afgive en digital
tilbagemelding til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) i det digitale
revisionssystem. Alle kommuner har kontrolpunkter, hvor de af en eller anden årsag skal
indberette en tilbagemelding til STAR. Morsø kommunens 6 kontrolpunkter er på landsplan et
lavt antal.
Revisionens gennemgang af områderne har ikke givet anledning til bemærkninger.
Retsgrundlag
Den kommunale styrelseslov §§ 45 og 47 indeholder bestemmelser om proceduren i
forbindelse med aflæggelse og revision af årsregnskabet. Med hjemmel i lovens §§ 45, 46 og
57 Har Økonomi- og Indenrigsministeriet desuden i bekendtgørelsen om kommunernes budget
og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsat en række proceduremæssige krav, herunder
tidsfrister for årsregnskabets til revision m.v.
Økonomiske konsekvenser
Intet at bemærke.
Andre konsekvenser
Intet at bemærke.
Høring og kommunikation
Regnskab 2025, offentliggøres på Morsø Kommunens hjemmeside efter godkendelsen i
Kommunalbestyrelsen.
Regnskabet i papirform kan rekvireres i Økonomi og Stab - Økonomi og Udbud.
Behandling i Direktionen 3. august 2026
Drøftet.
Beslutning
Tiltrådt.
Kilde: Morsø Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 19. august 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.