Morsø
Skift kommune
KøbenhavnMorsøAlle kommuner

Besluttet 19. august, Økonomiudvalget, Morsø

Introduktion til Strategi og Vækst

Introduktion til Strategi og Vækst som afsæt for et mundtligt oplæg, der præsenteres på mødet.

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Morsø Kommune
Hvornår
Onsdag 19. august 2026
Status
Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at
Orienteringen tages til efterretning.

Leder Mette Poulsen deltager kl. 9.30 i behandling af punktet.

Behandling
Direktionen (10. august 2026)
Økonomiudvalget (19. august 2026)

Sagsfremstilling

Strategi og Vækst varetager Morsø Kommunes indsatser inden for erhvervsområdet,
bosætning samt udviklings- og driftsopgaver.
Afdelingen arbejder på tværs af organisationen og i samarbejde med eksterne aktører for at
understøtte vækst, udvikling og attraktive rammer på Mors. Erhvervsområdet er præsenteret
tidligere, mens bosætning og andre udviklings- og driftsopgaver fremgår nedenfor.
Bosætning
Morsø Kommune arbejder med bosætningsindsatser, der skal styrke Morsø Kommune som et
attraktiv sted at bo, leve, uddanne sig og arbejde. Indsatserne skal styrke tiltrækningen af nye
borgere, understøtte fastholdelsen af tilflyttere og bidrage til gode rammer for de borgere, der
har valgt at bosætte sig i kommunen.
Bosætningsindsatserne omfatter blandt andet:
Velkomstbrev, velkomstpakke og velkomstbrochure til nye borgere
Planlægning og gennemførelse af velkomstmøder og netværksaktiviteter
Drift og udvikling af bosætningsindsatser og digitale platforme
Kommunikation og markedsføring via blandt andet Instagram og øvrige digitale kanaler
Udvikling af fælles kalenderløsninger og synliggørelse af aktiviteter, tilbud og
fællesskaber
Samarbejde med ejendomsmæglere, virksomheder, uddannelsesinstitutioner, foreninger
og øvrige lokale aktører om bosætning og synlighed.

Flere af indsatserne gennemføres i tæt samarbejde med lokale aktører, virksomheder,

uddannelsesinstitutioner, foreninger og øvrige samarbejdspartnere. Indsatserne udvikles og
tilpasses løbende med fokus på kommunens behov og nye muligheder for udvikling og vækst.
Udviklings- og driftsopgaver
Strategi og Vækst varetager derudover en række opgaver, som understøtter Morsø Kommunes
strategiske mål og politiske prioriteringer. Dette omfatter både planlagte og tilbagevendende
opgaver samt opgaver, der opstår løbende som følge af politiske beslutninger,
udviklingsinitiativer, henvendelser og aktuelle behov.
Løsningen af opgaverne sker ofte i koordinering på tværs af organisationen og med eksterne
samarbejdspartnere.
Opgaverne omfatter blandt andet:
Projektudvikling og koordinering af tværgående udviklingsindsatser, fx planstrategi og
projektgrunden Øen
Udarbejdelse af analyser og notater, fx data på erhvervsområdet
Udarbejdelse af sagsfremstillinger og oplæg til politisk behandling i Økonomiudvalget, fx
aftaleprincipper for Feggesundfærgen
Forberedelse og opfølgning på møder i kommunale, regionale og politiske
samarbejdsfora, fx KKR, KDK og BRN
Planlægning og koordinering af møder, netværk, messer og arrangementer, fx
koordinering af kommunale netværksmøder under Kulturmøde og uddannelsesmesser
Koordinering af virksomheds- og institutionsbesøg
Interessevaretagelse i forhold til kommunale, regionale og nationale dagsordener, fx
Feggesundfærgen og muslingeindustrien
Kommunikations- og formidlingsopgaver, herunder synliggørelse af kommunale indsatser
og udviklingsprojekter, fx virksomhedsbesøg og UNESCO Verdensarv
Afvikling af valg herunder ny organisering af opgaven.

Der ses en udvikling, hvor flere driftsopgaver forankres i afdelingen. Det øger den løbende
opgavetilgang og kræver administrativ prioritering, hvilket har indflydelse på kapaciteten til
udviklingsopgaver.

Retsgrundlag
Kommunalfuldmagten.

Økonomiske konsekvenser
Driftsopgaverne i Strategi og Vækst er steget i omfang og optager en stor del af ressourcerne.
Dette har indflydelse på muligheden for at prioritere udviklingsindsatser. En tilføjelse af
ressourcer til driftsområdet vil dedikere mere kapacitet til vækst- og udviklingsinitiativer og kan
ses som et nyt tiltag medtaget i budget 2027.

Andre konsekvenser
Økonomiudvalget blev i maj og juni 2026 introduceret til erhvervsområdet.

Høring og kommunikation
Intet at bemærke.

Behandling i Direktionen 10. august 2026

Taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Kilde: Morsø Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 19. august 2026, punkt 22. Læs den originale sag hos kommunen.