Morsø
Skift kommune
KøbenhavnMorsøAlle kommuner

Besluttet 19. august, Økonomiudvalget, Morsø

Orientering om handleplan for Visitation Social

Kend din Kommune 2026 viser, at udgifterne til botilbud i Morsø Kommune er steget. Landsdækkende tendenser viser herudover stigende anvendelse af pædagogisk støtte i eget hjem i takt med ændringer i målgruppen.

Det sociale

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Morsø Kommune
Hvornår
Onsdag 19. august 2026
Status
Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at
Orienteringen tages til efterretning.

Behandling
Direktionen (3. august 2026)
Udvalget for Social, Sundhed og Beskæftigelse (11. august 2026)
Økonomiudvalget (19. august 2026)

Sagsfremstilling

Kend din Kommune 2026 viser, at udgifterne til botilbud i Morsø Kommune er
steget. Landsdækkende tendenser viser herudover stigende anvendelse af pædagogisk støtte i
eget hjem i takt med ændringer i målgruppen.
Der er derfor udarbejdet en handleplan for Visitation Social med henblik på at sikre faglig og
økonomisk bæredygtighed.
Handleplanen omfatter:
Styrket visitation med fokus på, at borgerens behov kan dækkes i eget hjem via relevante
støtteforanstaltninger. Medarbejdere opkvalificeres gennem specialuddannelse, herunder
VUM 2.0 (Voksenudredningsmetode), der sikrer de rette faglige beskrivelser og
kompetencer
Etablering af styringsredskab, der giver overblik over sager, fremdrift og forventede

økonomiske effekter
Øget ledelsesinvolvering i visitationsudvalget for at sikre strategisk retning, systematik og
fokus på alternativer til botilbud.

Alle afgørelser træffes fortsat på baggrund af en konkret og individuel socialfaglig vurdering i
overensstemmelse med servicelovens bestemmelser.
Handleplanen forudsætter en intern omprioritering til styrkelse af bostøtteenheden. Udgiften
holdes inden for eget budget og sikres ved de to årlige politiske budgetopfølgninger.

Retsgrundlag
Serviceloven.

Økonomiske konsekvenser
Det forventes, at de ændrede arbejdsgange, som følge af handleplanen, på sigt vil have en
økonomisk positiv virkning, da støtte i eget hjem er en billigere løsning end døgnophold. Det er
dog usikkert, hvor stor en reducering der er tale om, da den demografiske udvikling også bør
tages i betragtning.

Andre konsekvenser
Intet at bemærke.

Høring og kommunikation
Handicaprådet orienteres.

Behandling i Direktionen 3. august 2026

Taget til efterretning.

Behandling i Udvalget for Social, Sundhed og Beskæftigelse 11. august 2026

Taget til efterretning.
Anette Svindborg deltog ikke i sagens behandling.

Beslutning

Taget til efterretning.

Kilde: Morsø Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 19. august 2026, punkt 25. Læs den originale sag hos kommunen.