Morsø
Skift kommune
KøbenhavnMorsøAlle kommuner

Besluttet 19. august, Økonomiudvalget, Morsø

Budget 2027 til 2031 - Kvalitetssikring af budgettet

Basisbudget 2027 til 2031 blev godkendt af Kommunalbestyrelsen den 26. maj 2026. Der har siden været arbejdet med kvalitetssikring af budget 2027 til 2031, som her indstilles godkendt.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Morsø Kommune
Hvornår
Onsdag 19. august 2026
Status
Besluttet. Taget til efterretning og godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at
Administrative og tekniske korrektioner som følge af kvalitetssikringen godkendes og
indarbejdes i budget 2027 til 2031.
Opmærksomhedspunkterne tages til efterretning, og nærmere orientering fremlægges i
forbindelse med budgetopfølgning 2027 samt basisbudget for 2028 til 2032.

Behandling
Direktionen (17. august 2026)
Økonomiudvalget (19. august 2026)

Sagsfremstilling

Budgetoplægget for 2027 til 2031 kvalitetssikres løbende for et retvisende budgetoplæg.
Korrektionerne er alle beskrevet som ændringer i lovgivning, pris/mængde eller aktivitet samt
lokale politiske beslutninger.
Kvalitetssikringen fordeles i tre kategorier: Administrative korrektioner, Tekniske
korrektioner og Opmærksomhedspunkter.
Administrative korrektioner:
Udvalget for Teknik og Miljø
Udvalget for Børn, Kultur og Turisme

Udvalget for Social, Sundhed og Beskæftigelse -88.773 -86.834 -86.832 -86.832 -86.832
Økonomiudvalget
I alt

De væsentligste administrative korrektioner er følgende:
Udvalget for Børn, Kultur og Turisme:
Det kommunale bidrag til fri- og efterskoler forventes reduceret som følge af et faldende
elevtal. Justeringen er baseret på, at elevtallet fastholdes på niveau med skoleåret
2025/2026, og at takstniveauet er uændret i 2027. Den endelige opgørelse foreligger i
september.
Udvalget for Social, Sundhed og Beskæftigelse:
Som følge af sundhedsreformen overgår den aktivitetsbestemte medfinansiering af

sundhedsvæsenet til regionerne. Kommunen afregner efterreguleringen for 2026 i 2027,
hvorefter ordningen bortfalder for kommunen. Dette medfører en mindreudgift i
overslagsårene. Mindreudgiften modsvares af en tilsvarende mindreindtægt via
kommunens bloktilskud.
Sundhedsreformen medfører både merudgifter og merindtægter for Morsø Kommune.
Der skal etableres midlertidige pladser, hvor manglende huslejeindtægter medfører en
merudgift. Samtidig varetager kommunen fortsat opgaverne vedrørende akutsygepleje og
patientrettet forebyggelse via Horisontale samarbejdsaftaler med regionen, hvilket
udløser en økonomisk kompensation. Kompensationen er alene aftalt for 2027, mens den
forventede finansiering fra 2028 og frem er indarbejdet, men endnu ikke endeligt fastlagt.
Merudgiften på ældreområdet skyldes den demografiske udvikling med flere ældre
borgere og et stigende plejebehov. Samtidig fastholder og hjemtager plejecentrene,
særligt specialafdelingerne, flere borgere med komplekse demens- og
psykiatriproblematikker, hvilket øger behovet for pleje, opsyn og faglært personale.
Med Finansloven 2026 er egenbetalingen for mad til hjemmeboende borgere fastsat til 50
kr. pr. hovedmåltid. Dette medfører en mindreindtægt for Centralkøkkenet.

Tekniske korrektioner:
Budgetterne på Beskæftigelse og Borgerservice tilrettes som følge af implementeringen
af beskæftigelsesreformen og de afledte økonomiske konsekvenser heraf.
Budgettilpasning som følge af omorganisering af lederstilling på det tekniske område.

Opmærksomhedspunkter
Sundhedsreformen indeholder fortsat en række uafklarede elementer, herunder nye
takstmodeller, sundhedsrådenes opgaver, kvalitetsstandarder og hjemmebehandling. De
økonomiske og driftsmæssige konsekvenser for kommunen er endnu ikke fuldt kendte.
Trepartsaftalen om SOSU-uddannelsen medfører, at kommunerne skal optage flere
elever i perioden 2027-2031. Omfanget for Morsø Kommune og de økonomiske
konsekvenser er endnu ikke afklaret.
Der arbejdes med en model for vederlagsfri tandlægebehandling som led i målsætningen
om et "sundt Danmark, men fri og lige adgang for alle". De konkrete konsekvenser for
kommunerne er endnu ikke kendte.
Morsø Kommune er tilført midler som følge af nye krav på vejområdet vedr. køretøjers
dimensioner. De afledte omkostninger vurderes i øjeblikket og vil blive fulgt i de
kommende budgetopfølgninger.
Der er fortsat usikkerhed om de økonomiske konsekvenser af beskæftigelsesreformen,
herunder effekterne af frisættelsen og udviklingen i antallet af ydelsesmodtagere og
førtidspensionister.
Aftalen om løft af dagtilbud tilfører kommunen midler, men den endelige økonomiske

effekt er endnu usikker, da flere elementer i aftalen fortsat afventer afklaring.
Regeringen og KL forventer at forlænge minimumsnormeringerne til også at omfatte
børn, der starter tidligt i SFO. Forslaget forventes fremsat i 2027 og kan medføre
merudgifter for kommunen.

Retsgrundlag
Principper for Økonomistyring.

Økonomiske konsekvenser
Kvalitetssikringen af budget 2027 til 2031 medfører ved en godkendelse, at kassen tilføres
følgende netto beløb:

Administrative korrektioner

Tekniske korrektioner

Andre konsekvenser
Intet at bemærke.

Høring og kommunikation
Intet at bemærke.

Behandling i Direktionen 17. august 2026

Drøftet.

Beslutning

Taget til efterretning og godkendt.

Kilde: Morsø Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 19. august 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.