Morsø
Skift kommune
KøbenhavnMorsøAlle kommuner

Besluttet 6. oktober, Kommunalbestyrelsen, Morsø

Vådområde - Tæbring Enge - Realisering og udlæg

Der er gennemført tekniske og ejendomsmæssige forundersøgelser af mulighederne for etablering af et kvælstofvådområde ved Tæbring Enge. Forundersøgelserne viser, at projektet er teknisk gennemførligt, og at der er opbakning blandt de berørte lodsejere.

Kort fortalt

Hvem
Kommunalbestyrelsen, Morsø Kommune
Hvornår
Tirsdag 6. oktober 2026
Status
Besluttet. Vedtaget.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at
Der indsendes ansøgning til projektrealisering for vådområdet Tæbring Enge
Der godkendes en udgiftsbevilling på 300.000 kr. i 2027, 700.000 kr. i 2028, 1.900.000 kr.
i 2029 og 2.093.000 kr. i 2030, samt en tilsvarende indtægtsbevilling på 4.993.000 kr. i
2030 til Tæbring Enge.

Behandling
Direktionen (7. september 2026)
Udvalget for Teknik og Miljø (23. september 2026)
Økonomiudvalget (30. september 2026)
Kommunalbestyrelsen (6. oktober 2026)

Sagsfremstilling

Forundersøgelsen
Forundersøgelsen blev påbegyndt i 2024. Rådgiver har stået for den tekniske del af
undersøgelsen, mens administrationen har udført de ejendomsmæssige forundersøgelser.
Som led heri er de berørte lodsejere blevet inddraget og orienteret om projektets indhold og
konsekvenser.
Projektbeskrivelse kan ses på bilag 1.
På baggrund af forundersøgelserne vurderer administrationen, at de tekniske og
ejendomsmæssige forhold er tilstrækkeligt belyst, at projektet opfylder betingelserne for at
opnå tilskud til realisering, og at de berørte lodsejere bakker op om projektet. Administrationen
anbefaler derfor, at der indsendes en ansøgning om tilsagn hos Styrelsen for Grøn
Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) i dette ansøgningsvindue, hvor ansøgningsfristen er
den 30. september 2026. Da ansøgningsfristen ligger før den politiske behandling af sagen,
har administrationen indsendt ansøgningen. Ved en anden beslutning end den indstillede
trækkes ansøgningen tilbage.
Bevilling

De samlede realiseringsomkostninger er anslået til 18.658.653 kr., hvoraf kommunal
projektledelse, konsulentfaciliteret detailprojektering, arkæologiske undersøgelser,
anlægsarbejde samt jordfordelingsomkostninger (herunder jordkøb og
fastholdelseskompensation) udgør henholdsvis 276.000 kr., 1.100.000 kr., 207.078
kr., 3.278.000 kr. og 13.665.575 kr. Det kommunale udlæg frem til modtagelsen af
tilskudsindtægten udgør således 4.993.076 kr.
Hvis projektet mod forventning ikke kan realiseres, vil eventuelle udgifter ikke blive refunderet. I
så fald kan Morsø Kommune ansøge om refusion af afholdte udgifter gennem en statslig
risikopulje, som er oprettet under Aftalen om Et Grønt Danmark. Risikoen forventes at være i
størrelsesordenen 350.000 kr.

Retsgrundlag
Bekendtgørelse nr. 852 af 30. juni 2010 om kommunalbestyrelsens beføjelser ved
genopretning af vådområder.
Bekendtgørelse nr. 640 af 1. juli 2026 om tilskud til vådområdeprojekter og lavbundsprojekter.

Økonomiske konsekvenser
Projektet er 100 % finansieret af EU og nationale midler. Kvælstofvådområdeprojekter,
fosforvådområdeprojekter og projekter om fysiske vandløbsindsatser på landbrugsjorder
finansieres delvist (80 %) af EU via ELFUL og delvist af nationale midler fra Ministeriet for Grøn
Trepart (20 %).
Hvis en ansøgning om tilskud imødekommes, skal kommunen påregne at stille likviditet til
rådighed indtil projektet er gennemført og tilskuddet udbetalt.
Forventet økonomisk tidsplan:
Omkostninger 300.000 kr. - 2027
Omkostninger 700.000 kr. - 2028
Omkostninger 1.900.000 kr. - 2029
Omkostninger 2.093.078 kr. - 2030
Udbetaling af afholdte udgifter: 4.993.078 kr. - 2030
Hvis tidsplanen ikke holder, kan der søges om forlængelse.

Andre konsekvenser
Realisering af projektet vil sammen med tidligere og kommende kvælstofprojekter i oplandet til
Thisted Bredning bidrage til målopfyldelsen af Vandrammedirektivets bestemmelser om god
økologisk tilstand. Desuden vil projektet medføre fjernelse af en spærring samt restaurering af
et vandløb, der fremgår af indsatsprogrammet.

Høring og kommunikation
De berørte lodsejere er blevet hørt i forundersøgelsesfasen og bakker op om, at kommunen
søger om tilsagn til projektrealisering.
Økonomi og Stab oplyser, at i forbindelse med bevillingen til Grøn Trepart godkendt af

Kommunalbestyrelsen den 24. juni 2025 indgik medarbejderressourcerne til projektet.
Medarbejderressourcerne udmøntes løbende på de aktuelle projekter.

Behandling i Direktionen 7. september 2026

Drøftet.

Behandling i Udvalget for Teknik og Miljø 23. september 2026

Tiltrådt.

Behandling i Økonomiudvalget 30. september 2026

Tiltrådt.

Beslutning

Vedtaget.

Kilde: Morsø Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet tirsdag 6. oktober 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.