På dagsordenen 28. oktober, Økonomiudvalget, Morsø
Klimaskoven Øster Jølby - Udmatrikulering og salg af arealer til regnvandsbassiner
For at den bevilgede støtte fra Klimaskovfonden til skovrejsningsprojektet på Grønningen 8 i Øster Jølby kan udbetales, skal regnvandsbassinerne på arealet udmatrikuleres, inden der pålægges fredskovspligt og tinglyses deklaration om skovarealet.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Morsø Kommune
- Hvornår
- Onsdag 28. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 28. oktober 2026. Du finder dem på mors.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at
Regnvandsbassinerne på Grønningen 8 udmatrikuleres og afhændes til Morsø Forsyning
Arealet, der videresælges til bassinerne fastsættes til 9.425 m2 og salgsindtægten
reduceres til 241.318 kr.
Behandling
Direktionen (19. oktober 2026)
Økonomiudvalget (28. oktober 2026)
Sagsfremstilling
Morsø Kommune og Morsø Spildevand erhvervede i 2021 i fællesskab et areal på 92.276 m2
ved Præstbrovej 236 for 2 mio. kr. Arealet fik efterfølgende adressen Grønningen 8. Formålet
med erhvervelsen var at etablere regnvandsbassiner og klimaskov.
Kommunalbestyrelsen besluttede i 2022 at etablere klimaskov på arealet med støtte fra
Klimaskovfonden og skoven er etableret i juni 2026. For at støtten på 373.200 kr. ekskl. moms
kan udbetales, skal der pålægges fredskovspligt på arealet, ligesom der skal tinglyses en
deklaration med projektbeskrivelsen og bestemmelser om Klimaskovfondens adgang til at føre
tilsyn med skoven.
Regnvandsbassinerne blev etableret i 2025. Da det ikke er hensigtsmæssigt, at bassinerne
omfattes af fredskovspligten og deklarationen, skal bassinarealerne udmatrikuleres, inden
disse forhold registreres.
Ved erhvervelsen af arealet i 2021 blev det aftalt, at Morsø Kommune i første omgang købte
hele arealet, hvorefter halvdelen skulle videreoverdrages til Morsø Spildevand for 1 mio. kr.
Forsyningsselskabets arealbehov er dog efterfølgende opgjort til kun at udgøre 9.435 m2,
svarende til arealet med de to etablerede bassiner.
Arealet til Morsø Spildevand skal sælges efter et offentligt udbud i overensstemmelse med
gældende regler. Som led heri tinglyses en rådighedsservitut, der sikrer at arealet fremadrettet
alene må anvendes til regnvandsbassiner. De omkringliggende vejarealer til bassinerne
etableres som private fællesveje og der sikres rekreativt adgang for gående.
Retsgrundlag
Bekendtgørelsen om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste
ejendomme (BEK nr. 396 af 3. marts 2021).
Der er ikke hjemmel til at undlade offentligt udbud ved salg af kommunale arealer til
regnvandsbassiner. Salget skal derfor ske efter forudgående offentligt udbud og til
markedspris.
Økonomiske konsekvenser
Da Morsø Spildevands arealbehov er væsentligt mindre end forudsat i 2021, reduceres
kommunens forventede salgsindtægt til 241.318 kr. ekskl. moms.
Salgsprisen er beregnet forholdsmæssigt på baggrund af den oprindelige købesum og
reguleret i overensstemmelse med prisudviklingen i perioden 2021 til 2026.
Det forudsættes at køber skal afholde samtlige omkostninger til tinglysning og landinspektør.
Andre konsekvenser
Forud for etablering af bassinerne indgik Morsø Spildevand og Morsø Kommune en midlertidig
lejeaftale for det omfattede areal. Lejeaftalen vil ophøre som konsekvens af videresalg af
arealet.
Høring og kommunikation
Økonomi og Stab har ikke yderligere bemærkninger til sagen.
Behandling i Direktionen 19. oktober 2026
Drøftet.
Kilde: Morsø Kommune, Økonomiudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 28. oktober 2026, punkt 13. Læs den originale sag hos kommunen.