Temadrøftelse om boliger til seniorer i Næstved Kommune

Indstilling

Administrationen indstiller, at
1. Udvalget drøfter hvad de ønsker at arbejde strategisk med i forhold til boliger til seniorer.
2. Udvalget inviterer eksterne aktører til en temadrøftelse om boliger til ældre i forskellige livsfaser før
plejehjemsbehov.

Sagsfremstilling

Ældre- og Omsorgsudvalget skal træffe beslutning om, hvordan udvalget vil arbejde strategisk med boliger til seniorer i
kommunen - dels ud fra resultaterne i analysen af kommunens plejeboligkapacitet, men også i et bredere perspektiv,
der bl.a. rummer forebyggelse af behov for hjælp i hjemmet eller forebyggelse af ensomhed gennem sociale netværk i
lokalområdet m.m. Dette kan fx være boliger til ældre hjemmeboende borgere, som ønsker at udskifte den store og/eller
svært tilgængelige bolig med noget mindre, som samtidig tager hensyn til de særlige behov for tilgængelighed og
indretning, der måtte komme i ældrelivet. Det kan også være relevant at se på boligtyper i lokalområderne i forhold til
den demografiske udvikling.
Med denne sag beskrives forskellige boligtyper for seniorer kort, hvorefter der refereres til plejeboliganalysens resultater og
anbefalinger til kapacitetsudbygning og -udnyttelse. Afslutningsvis følger administrationens anbefaling til hvordan udvalget
kan påbegynde et bredere strategisk arbejde med boliger til ældre.

Ældreboliger
Jævnfør Komponents analyse har kommunen 884 ældre- og handicapvenlige boliger. Heraf er 430 registreret som
familieboliger, som kun kan søges af borgere i Næstved Kommune, mens de øvrige boliger også kan udlejes til borgere
fra andre kommuner, der er visiteret til en ældre- og handicapvenlig bolig. Man kan blive visiteret til en ældre- og
handicapvenlig bolig, hvis man grundet fysiske, psykiske eller sociale årsager har behov for denne type bolig. I forhold til
antallet af boliger, er der størst søgning i ældreboliger i område Nord og mindst søgning til boliger i område Syd.
Seniorbofællesskaber

I Næstved Kommune er der forskellige slags seniorbofællesskaber, der er kendetegnet ved, at det er lejeboliger, hvor
der er en grad af fælles aktiviteter på tværs af boligerne. Der er både ældre seniorbofællesskaber i boligforeninger og
private bofællesskaber, og bofællesskaberne har varierende størrelse og alder. En analyse af seniorbofællesskaber fra
VIVE fra 2023 viser, at:
Beboerne er etnisk danske, ressourcestærke borgere med præference for fællesskab
De borgere, der vælger at flytte ind i et seniorbofællesskab, er borgere, der objektivt set er ressourcestærke og har et
godt fysisk helbred. De er i forvejen socialt engagerede og aktive og har et positivt syn på sig selv. Ved at vælge et
seniorbofællesskab til sætter disse borgere sig i nogle boligmæssige rammer, der giver dem de bedste chancer for at
fastholde fællesskaber og socialt samvær – også når de når en alder, hvor de risikerer at blive mindre fysisk mobile og
have flere aldersrelaterede og helbredsmæssige udfordringer.
Fællesskab, socialt samvær og tryghed er tegn på gevinster
Undersøgelsen viser tegn på mulige gevinster ved at bo i seniorbofællesskaber i form af fællesskab og socialt samvær
med naboer. Det er gevinster, der formentligt opnås på grund af netop den type af mennesker, der vælger at bo i et
seniorbofællesskab, og på grund af den ramme, som et seniorbofællesskab tilbyder.
Flere borgere i seniorbofællesskaber får hjemmehjælp til praktiske gøremål
Relativt flere borgere i seniorbofællesskaber får hjemmehjælp end borgere i befolkningen, men omfanget af den
hjemmehjælp, de får, svarer til omfanget af hjemmehjælp i befolkningen. Når vi deler omfanget af hjemmehjælp op på
hjemmehjælp til praktiske gøremål og til personlig pleje, ser vi, at der er en relativt højere andel af borgere i
seniorbofællesskaber, der modtager hjemmehjælp til praktiske gøremål, sammenlignet med befolkningen. Niveauet for
hjemmehjælp til personlig pleje blandt borgere i seniorbofællesskaber er på niveau med befolkningen generelt. Der er
således ikke tegn på nogen samfundsøkonomisk gevinst skabt af seniorbofællesskaber, når det gælder reduceret
forbrug af hjemmehjælp.
Lav forekomst af fysiske og psykiske helbredsproblemer
Brugen af ydelser efter serviceloven, helbredsydelser forbundet med psykisk sygdom og forekomsten af længere
hospitalsindlæggelser er så lille blandt borgere i seniorbofællesskaber på det tidspunkt, de flytter ind, at det er for
usikkert at udtale sig om mulige tegn på gevinster her.
Som næste skridt i udvalgets drøftelse af en strategi for boligudviklingen til kommunens ældre, anbefaler
administrationen, at der inddrages flere perspektiver samt at de kvalificeres af eksterne aktører med erfaring med
forskellige boligtyper og udvikling heraf. Administrationen foreslår, at udvalget inviterer til en temadrøftelse om boliger til
ældre i forskellige livsfaser, fx boligforeninger, Ældreråd m.fl. samt repræsentanter med erfaring fra andre kommuners
eller udvalgsarbejde med området. Dette for at få et solidt grundlag for et kommende strategisk arbejde på området.
Administrationen gør opmærksom på, at en strategi på området kan kræve samarbejde og inddragelse af andre politiske
udvalg, da det også hænger sammen med lokalplaner, byplanlægning m.m.
Foruden ovenstående, anbefaler administrationen, at udvalget i dets strategiske arbejde, medtager de beslutninger, der
træffes specifikt på plejeboligområdet, i forlængelse af plejeboliganalysen og budget 27. Nedenfor følger et kort oprids af
de anbefalinger der blev fremlagt ifm. plejeboliganalysen.
Plejeboliganalysens anbefalinger og status herpå:
Kort sigte 1-2 år:

Konvertering af omsorgsboliger til plejeboliger: Administrationen er i gang med en konkretisering af overgangen
fra omsorgsboliger til plejeboliger.
• Præcisering af visitationskriterier for plejeboliger: Udvalget fremlægges en sag med præciserede
visitationskriterier til november.
• Udnytte den eksisterende plejeboligkapacitet optimalt: Der er igangsat en ny praksis for hurtig ud- og indflytning.
Desuden afsøges muligheder for at oprette midlertidige pladser i andre kommuner.

Længere sigte:
• Analyse af bygningsmasse på området: Direktionen har foreslået en budgettemaanalyse, som består af en
ejendomsanalyse på plejeboligområdet. Her gennemgås de eksisterende bygninger, herunder
driftsomkostninger, stand, moderniseringsbehov mv.
• Udbud af 1-2 friplejehjem: Der er igangsat udbud af et friplejehjem i Stenlængegårdkvarteret. Udbudsmaterialet
stiller krav om minimum 60 plejehjemspladser på friplejehjemmet og stiller derudover krav om færdiggørelse af
byggeri d. 1. april 2029 og indflytning senest 1. maj. 2029.
• Evt. salg af Parkvej 190 (Absalons bygninger); Der pågår dialog herom ml. administrationen og mulig køber.
• Evt. lukning af små enheder og renovering af eksisterende boliger: Afhænger af evt. ejendomsanalyse i foråret
Plejeboliganalysen peger desuden på, at der kan sættes fokus på de indsatser og tilbud, der er nødvendige for, at
borgere med stort støttebehov kan klare sig hjemme frem til plejebolig tilbydes. F.eks. daghjem/dagcentre og økonomi til
indsatser, herunder aflastning, der kan muliggøre, at borger kan klare sig hjemme, når der ikke er en plejebolig til
rådighed.

Økonomi

Administrationen har ingen bemærkninger.

Beslutning

Ældre- og Omsorgsudvalget, 28.09.2026
Fraværende: Mikkel Lerrin Schannong (F)
Ad. 1-2: Drøftet. Administrationen arbejder videre med udvalgets input.

Bilag

• Slides - boliger til seniorer - ÆOU d. 28. sept. 2026
• Ældre- og Omsorgsudvalget 28.09.2026