Anbefaling af temaer for nærsundhedsplan under Sundhedsråds Midt- og Vestsjælland

Indstilling

Administrationen indstiller, at udvalget anbefaler
1. at borgmester og udvalgsformand, i arbejdet med temaer i nærsundhedsplanen, fremhæver forebyggelse,
tidlig indsats og sammenhængende borgerforløb med særligt fokus på mental trivsel blandt børn og unge,
kost og ernæring samt kronisk sygdom.
2. at borgmester og udvalgsformand fastholder fokus på og arbejde for, at Sundhedsby Næstved italesættes og
udvikles som en central platform for at realisere nærsundhedsplanens målsætninger.

Sagsfremstilling

Den regionale nærsundhedsplan

Det er som en del af sundhedsreformen besluttet, at alle sundhedsråd skal lave en nærsundhedsplan. Det er
regionsrådet, som har ansvaret for, at hvert sundhedsråd for eget geografiske område udarbejder en
nærsundhedsplan. Nærsundhedsplanen er sundhedsrådets strategi for at opnå sundhedsreformens intentioner om
nærhed, lighed og sammenhæng i sundhedsvæsnet.
Sundhedsrådene har et populationsansvar, som betyder, at planlægning, prioritering og tilrettelæggelse af indsatser skal
ske med udgangspunkt i den samlede befolknings behov, og ikke alene borgerne i ens egen kommune eller de borgere,
der aktuelt er i kontakt med sundhedsvæsnet. Populationsansvaret er grundlaget for nærsundhedsplanen.
Nærsundhedsplanen er en del af et planhierarki bestående af først den nationale sundhedsplan, dernæst den regionale
sundhedsplan og så nærsundhedsplanen. Planerne må ikke være i modstrid med hinanden.
Nærsundhedsplanens indhold
Nærsundhedsplanernes indhold og opbygning er beskrevet i Sundhedsstyrelsens vejledning til nærsundhedsplaner,
som netop har været i høring frem til 4. september 2026. Det forventes, at nærsundhedsplanen skal indeholde mål for
og beskrivelse af arbejdet med følgende områder:
• Lokal planlægning og udvikling af det almenmedicinske tilbud samt det øvrige praksisområde
• Lokal planlægning og udvikling af regionale sundhedsindsatser indenfor både somatik og psykiatri, fx sundhedsog omsorgspladserne, akutsygeplejen, styrket hjemmebehandling mm.
• Indsatser, der vender sygehusene "udad", f.eks. hvordan sygehusene tager ansvar før og efter sygehusophold,
stiller kompetencer til rådighed for det øvrige sundhedsvæsen og omlægger til nære tilbud
• Integration af psykiatri og somatik, herunder sikre en samlet nær indsats til børn og unge samt voksne i
mistrivsel
Formålet med nærsundhedsplanen er at styrke borgere og patienters oplevelse af sammenhæng, kontinuitet og kvalitet i
mødet med sundhedsvæsnet. Mange borgere og patienter bevæger sig mellem mange forskellige aktører, sektorer og
forvaltningsområder (social-, ældre-, børne- og ungeområdet samt beskæftigelsesområdet) i deres forløb.
Nærsundhedsplanen skal bidrage til, at borgere og patienter oplever sammenhængende forløb, hvor indsatser
koordineres på tværs af relevante aktører, og hvor den rette indsats tilbydes på det rette tidspunkt.
Procesplan for nærsundhedsplan
Sundhedsråd for Midt- og Vestsjælland har vedtaget en procesplan for tilblivelsen af nærsundhedsplanen, som blev
indledt med en sag om vision og mål for nærsundhedsplanen på sundhedsrådets møde d. 28. august 2026. Nu følger
en række temadrøftelser, hvorefter sundhedsrådet præsenteres for et samlet forslag til nærsundhedsplan. Planen
sendes herefter i høring i geografiens otte kommuner og kommer til endelig beslutning i sundhedsrådet i
foråret/sommeren 2027. Tentativ procesplan er vedlagt sombilag 1.
Regeringen, Danske Regioner og KL indgik den 26. juni 2026 en delaftale om sundhedsreformen. Heri blev det
besluttet, at udskyde deadline for nærsundhedsplanerne fra den 1. april til den 1. juni 2027. Det er endnu ikke afklaret,
hvad det betyder for sundhedsråd Midt- og Vestsjællands procesplan.
Kommunernes rolle i nærsundhedsplanen
Nærsundhedsplanen skal også indeholde en beskrivelse af det regionale samspil med og understøttelse af kommunale
indsatser efter sundhedsloven samt på områder, som relaterer sig til sundhedsområdet. Det gælder fx indsatser på
social-, ældre-, børne- og ungeområdet samt beskæftigelsesområdet, som har betydning for borgernes sundhed,
funktionsevne og sammenhæng i forløb. Kommunerne har myndighedsansvaret for disse opgaver og
nærsundhedsplanens samarbejde med kommunerne beror sig derfor alene på koordinering og aftaler. Kommunerne vil
få nærsundhedsplanen i høring forud for dens endelige vedtagelse.
Anbefalinger til temaer i nærsundhedsplanen

Sundhedsrådet drøftede på deres møde d. 28. august 2026 vision og målsætninger for nærsundhedsplanen, og rådet
arbejder lige nu med nedenstående otte temaer for nærsundhedsplanen, om end temaerne endnu ikke endeligt er
besluttet:

Voksenpsykiatri
Demensområdet
Data: Identificere, hvor der er særlige problemer
Børn, unge og familier i mistrivsel eller med psykisk lidelse (tidlige indsatser, tværsektorielle samarbejdsmodeller
mv.)
Udvikling af det almenmedicinske tilbud, bl.a. med fokus på, at alle borgere sikres lægedækning
Opgaveflyt fra kommuner til regioner, bl.a. med fokus på den ældre medicinske patient med hyppige akutte
kontakter (scenarier, organisering, implementering, evaluering m.v.)
Det "udadvendte" hospital (behandling i det nære, fx ved udekørende undersøgelser, diagnostik og behandling,
hjemmebehandlingsteams, 96-timers behandlingsansvar mv.).
Borgere med kroniske sygdomme, multisygdom herunder social sårbarhed (forebyggelse af usunde liv,
sammenhængende forløb vha. kronikerpakker m.v.).

For at kvalificere det videre arbejde med temaerne i nærsundhedsplanerne, følger nedenfor administrationens
identifikation af særlige områder, der bør sættes fokus på, baseret på Næstved Kommunes sundhedsprofildata.
Næstved Kommunes sundhedsprofil (2025) peger særligt på behovet for stærkere indsatser til borgere med kronisk
sygdom, multisygdom og social sårbarhed samt generelt øget fokus på mental sundhed hos børn, unge og voksne.
Derudover er overvægt en udfordring blandt kommunens befolkningsgruppe. På tværs af disse områder, kalder
den kommunale sundhedsprofil på forebyggelse; fx ses store udfordringer allerede hos helt unge borgere, hvor 48 % af de
16-24-årige scorer højt på stressskalaen og ser man på forbruget af e-cigaretter for samme aldersgruppe, ligger det på
7,4%. Det er bekymrende da vi ved, at brugen af nikotinprodukter i en ung alder øger risikoen for angst og depression.

Det vurderes, at Næstved Kommune i høj grad har brug for, at fokus på mental sundhed i alle aldersgrupper, men
særligt børn og unge, styrkes. Kommunen har for nuværende nogle let tilgængelige tilbud til børn og unge, men ikke
rigtig noget til deres forældre eller bedsteforældre. De mange borgere, der har det svært mentalt, er også ofte borgere,
der sover dårligt - fx angiver 22,2% af de 16-24årige, at de er meget generet af søvnproblemer. Dårlig søvn øger
risikoen for at udvikle alvorlige kroniske sygdomme, og på den måde forstærker forskellige problematikker hinanden.
Derudover mangler kommunen mestringstilbud til alle aldersgrupper ift. de mange udviklingsforstyrrelser - fx ADHD,
ADD mv. – således, at de pågældende borgerne kan lære at håndtere sådanne livsvarige diagnoser.
Der er ligeledes brug for indsatser på kost- og ernæringsområdet, eftersom Næstved Kommune har mange overvægtige
borgere, og fordi, at overvægtsproblematikker ofte starter tidligt, har vi brug for at forstærke den tidlige indsats og
samtidig udbygge indsatserne til de voksne aldersgrupper. Stor overvægt øger også risikoen ift. kroniske sygdomme, og
på den måde hænger mange af de sundhedsudfordringer, vi har i kommunen, sammen.
I forhold til borgere med kroniske sygdomme, er der formodentlig et forsømt område, når det kommer til børn og unge
med kroniske sygdomme. Dem skal vi kunne hjælpe noget bedre, og vi skal i særlig grad være opmærksomme på, at
hele familien rammes når et barn får en kronisk sygdom ligesom, at udfordringer med en kronisk sygdom i et børneungeperspektiv hele tiden er under forandring fordi de vokser og udvikler sig.
På baggrund af ovenstående, anbefaler administrationen, at borgmester og udvalgsformand peger på, at
nærsundhedsplanen skal have fokus på forebyggelse, tidlig indsats og sammenhængende borgerforløb tæt på
hverdagslivet - særligt indenfor temaerne mental trivsel for særlig børn og unge, kost- og ernæring samt kronisk
sygdom.

Kobling til Sundhedsby Næstved
Administrationen anbefaler ligeledes et fortsat fokus på og arbejde for, at Sundhedsby Næstved italesættes og udvikles
som en central platform for at realisere nærsundhedsplanens ambitioner. Sundhedsbyen kan samle kommunale,

regionale, almenmedicinske og civilsamfundsbaserede tilbud/indsatser omkring borgeren og skabe/understøtte den
nærhed, sammenhæng og lighed i sundhed, som sundhedsprofilen kalder på og sundhedsreformen har
intentioner/ambitioner om. Nedenfor fremhæves eksempler på indsatser/samarbejdsområder, hvor koblingen mellem
anbefalinger til temaer i nærsundhedsplanen og udvikling af Sundhedsbyen, konkretiseres.
Tidlige og koordinerede tværsektorielle indsatser under temaet mental trivsel kan med fordel tænkes ind i udviklingen af
sundhedsbyen. Fx styrkelse af STIME-samarbejdet, som er et eksempel på en tværsektoriel model, hvor kommuner og
region samarbejder om tidlig, ensartet og lettere tilgængelig støtte til børn og unge i psykisk mistrivsel. Det vurderes, at
et styrket og mere formaliseret samarbejde om den reelle indsats er et oplagt udviklingsområde, som kan understøttes
af fysisk samling af kommunale og regionale tilbud i Sundhedsbyen.

Temaet overvægt, kost og motion kalder ligeledes på en helhedsorienteret indsats på tværs af sektorer, hvor sundhed,
trivsel, hverdagsrammer/-vaner i familier, tænkes sammen. Dette kan bl.a. styrke tidlig opsporing og indsats samt en
mere ensartet/koordineret rådgivning på tværs af tilbud mellem kommune og region. Sundhedscentret startede d. 1/9
2026 en indsats op under navnet ”Sunde vaner – for hele familien” som optimalt kan være en samarbejdsplatform ind i
pædiatrisk afdeling på Midt- og Vestsjællands Hospital, der sikrer en tidlig fælles indsats for børn i risikozone for
senfølger. Det vurderes, at samarbejdet herom vil styrkes når Sundhedscentret fysisk flyttes over i Sundhedsbyen i
Andre eksempler på styrket tværsektorielt samarbejde, som kan drage fordel af fælles fysisk forankring i Sundhedsbyen,
er misbrugsområdet; misbrugscentret er flyttet til Sundhedsbyen, og det giver mulighed for styrket samarbejde omkring
afrusning, visitation, systematiske henvisninger, og generelt hurtigere og sammenhængende hjælp til borgere, bl.a. for
at mindske risikoen for, at borgere falder "ned i mellem" akutte, regionale og kommunale tilbud. Derudover vil et fælles
regionalt og kommunalt efterfødselstilbud også være et område, der kan understøtte familier i en sårbar overgang med
behov for både sundhedsfaglig vejledning, tidlig opspring og støtte til forældrerollen.
Sammenhængen kan derfor ses således, at Sundhedsreformens ambitioner konkretiseres i nærsundhedsplanerne,
regional og kommunal sundhedsdata fortæller os hvor udfordringerne er, og Sundhedsbyen giver os et konkret sted og
en konkret model til at løse dem. På den måde er det vigtigt, at temaer i nærsundhedsplanen er kvalificeret af viden om
Næstved Kommunes lokale sundhedsprofil/-data og muligheder for, at Sundhedsbyen bliver en del af
løsningen/udmøntningen.
Ovenstående er administrationens anbefalinger til budskaber til borgmester og udvalgsformand i det videre arbejde med
nærsundhedsplanerne i Sundhedsrådet.

Aktuelt kortlægningsarbejde
Lige nu arbejdes der med at skabe overblik over kommunale sundhedsindsatser indenfor hver af de foreløbige temaer i
nærsundhedsplanen på tværs af kommunerne i sundhedsrådet. Dette har til formål, at skabe et fælles overblik over
hvilke lokale sundhedsindsatser kommunerne allerede har, vil videreudvikle eller gerne vil etablere. Administrationen i
Næstved Kommune arbejder med denne opgave ud fra ovenstående perspektiver, sundhedsdata og udvikling af
sundhedsbyen.

Retligt grundlag
Jf. sundhedslovens § 206 d, har regionsrådet ansvaret for, at hvert sundhedsråd for eget geografisk område udarbejder
en nærsundhedsplan. Sundhedsstyrelsen har udstedt en vejledning om nærsundhedsplanen, som har været i høring
frem til 4. september 2026.

Tværgående konsekvenser
Nærsundhedsplanen relaterer sig hovedsageligt til sundhedsområdet, men berører også fagområder, som relaterer sig
til sundhedsområdet. Det gælder fx indsatser på social-, ældre-, børne- og ungeområdet samt beskæftigelsesområdet.
Nærsundhedsplanen har derfor også interesse for et bredere udsnit af fagudvalgene.

Økonomi

Administrationen har ingen bemærkninger.

Beslutning

Ældre- og Omsorgsudvalget, 28.09.2026
Beslutning ikke frigivet
Forebyggelses- og Sundhedsudvalget, 28.09.2026
Fraværende: Jette Leth Buhl (F)
Ad. 1: Anbefales. Udvalget fremhæver følgende temaer:

Voksenpsykiatri
Børn, Unge og familier i mistrivsel eller med psykisk lidelse
Borgere med kroniske sygdomme, multisygdom herunder social sårbarhed
Mental sundhed (igennem hele livet) i et kommunalt og regionalt samarbejde

Ad. 2: Anbefales
Udvalget ønsker en drøftelse af Kost og Ernæring på et kommende møde.

Bilag

• Tentativ proces- og tidsplan for arbejdet med nærsundhedsplanerne i de forberedende sundhedsråd Midt- og Vestsjælland
• Datapakke Sundhedsrådene - temadrøftelse d. 27. feb. 2026
• Forebyggelses- og Sundhedsudvalget 28.09.2026