Næstved
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 5. oktober, Beskæftigelses-, Erhvervs- og Turismeudvalget, Næstved

Orientering om evalueringen af de vedtagne investeringsforslag på beskæftigelsesområdet

Politisk behandling Beskæftigelses-, Erhvervs- og Turismeudvalget (til efterretning), 05.10.2026 På udvalgsmødet den 13. august 2024 (sag 54) drøftede Beskæftigelses- og Rekrutteringsudvalget 2022-2025 ekspertgruppens anbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats.

Erhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Beskæftigelses-, Erhvervs- og Turismeudvalget, Næstved Kommune
Hvornår
Mandag 5. oktober 2026
Status
Besluttet. Beskæftigelses-, Erhvervs- og Turismeudvalget, 05.10.2026 Stedfortræder: Anette Brix (C). Til efterretning. Udvalget ønskede en sag om ”C. Pulje til kørekort B til borgere med jobgaranti og EGU” forelagt til beslutning på kommende møde.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Administrationen har på baggrund af Næstved Kommunes budgetforlig for 2025 - og efter politisk ønske på
udvalgsmødet den 13. august 2024 (sag 54) - udarbejdet tre forslag til investeringer, som udvalget godkendte på mødet
den 12. november 2024 (sag 86):
• A: Fælles tidlig indsats for sygemeldte ansatte og bosatte i Næstved Kommune
• B: Tidlig målrettet indsats i sygedagpengesager for østeuropæiske borgere
• C: Pulje til kørekort B til borgere med jobgaranti og EGU
De tre investeringsforslag er efterfølgende blevet igangsat i Center for Arbejdsmarked. Herunder gives en samlet
evaluering af de tre investeringsforslag.
A. Fælles tidlig indsats for sygemeldte ansatte og bosatte i Næstved Kommune
Formålet med projektet har været at udvikle en forebyggende indsats for sygemeldte borgere, som er ansat ved og
bosat i Næstved Kommune og dermed reducere sygefraværet og nedbringe udgifterne til sygedagpenge.
Projektet var oprindeligt bredt målrettet sygemeldte borgere uanset sygdomsårsag. Målgruppen er under projektets
gennemførelse blevet afgrænset til medarbejdere sygemeldt med psykiske lidelser. Det er i denne gruppe, der er størst

kompleksitet og øget risiko for langvarige sager, hvilket understøttes af viden om sammenhængen mellem psykiske
lidelser og øget risiko for førtidspension. Det betyder, at projektet har omfattet en væsentligt mindre målgruppe end
oprindeligt forudsat.
Projektets oprindelige målsætninger var følgende:
• at reducere antal sygedage blandt ansatte og bosatte i Næstved Kommune med 4.000 sygedage pr. år
• at sænke antallet af afskedigelser på baggrund af sygdom og i stedet øge antallet af omplaceringer af
medarbejdere internt i kommunen
Det eksisterende datagrundlag er ikke tilstrækkeligt til at gennemføre sammenlignelige før- og eftermålinger eller
entydigt isolere projektets effekt fra øvrige forhold, der påvirker sygefravær og fastholdelse. Det er derfor ikke muligt at
dokumentere, om antallet af sygedage er reduceret med 4000. Det er heller ikke muligt at konkludere, om projektet har
haft den ønskede økonomiske effekt.
Det er dog muligt at finde data på udviklingen i sygefraværet for alle sygemeldte borgere, som er ansat ved og bosat i
Næstved Kommune. Som det ses af graferne herunder, er sygefraværet stigende. Det tyder derfor på, at projektet ikke
har haft den ønskede effekt.

En væsentlig erfaring i projektet har været, at det tværfaglige samarbejde mellem centrene har stor betydning for at
lykkes med projekter som dette. Desuden er det væsentligt, at der sættes mål, hvor alle aktører kan bidrage med og
dokumentere relevant data.
Der foreligger ingen konkrete målinger af den indsats, der er leveret i Sundhedscentret og via Trivselshotlinen herunder gennem den coach, som er finansieret af projektet. Oplevelsen er, at medarbejderne, der har været i kontakt
med Trivselshotlinen i projektperioden, selv vurderer, at indsatsen har medvirket til, at de enten har undgået
sygemelding eller er vendt hurtigere tilbage til arbejdet.

Projektet har blandt andet vist, at:
• Konkret data om øgning i sygemeldinger hos specifikke centre og enheder, til brug i målretning af understøttelse
til ledere og medarbejdere.
• Et tættere samarbejde mellem HR, Sundhedscentret og Center for Arbejdsmarked skaber bedre koordinering
omkring sygemeldte medarbejdere.
• Tidlig indsats og hurtig adgang til relevante tilbud opleves som værdifuldt af både ledere og medarbejdere
• Der er et betydeligt potentiale i en mere systematisk anvendelse af fastholdelsesindsatser, rundbordssamtaler og
omplaceringer med henblik på at mindske ventetiden.
• Ledere efterspørger én tydelig indgang til rådgivning og støtte ved sygefravær, og HR og Kommunikation
arbejder derfor sammen med flere parter om at udvikle en intelligent løsning.
• Der er behov for et stærkere datagrundlag og mere systematisk anvendelse af viden om sygefravær på tværs af
organisationen.
B. Tidlig målrettet indsats i sygedagpengesager for østeuropæiske borgere
Fra slutningen af 2023 til det tidlige forår 2024 oplevede Center for Arbejdsmarked en hurtig stigning i EU-borgere, der
sygemeldte sig og rejste til eget hjemland med sygedagpenge. Indsatsen blev igangsat med henblik på at:
• reducere antallet af sygedagpengesager med borgere fra østeuropæiske lande med 70 procent
• forbedre serviceniveauet for sygemeldte borgere
• effektivisere brugen af ressourcer i sygedagpengeteamet
Udvalget godkendte på udvalgsmødet den 3. december 2025 (sag 87) at lukke indsatsen ned pr. 31. december 2025.
Baggrunden var, at administrationen med succes havde reduceret antallet af sygedagpengesager, hvor EU-borgere
sygemelder sig og rejser til eget hjemland med sygedagpenge, fra 23 sager til en til to sager årligt.
Reduktionen i antallet af sager er cirka 21, hvilket giver nedenstående økonomiske effekt:
Beløb i kr.

Sygedagpengesats pr. dag

Refusion fra staten

Sygedagpengesats

Kommunal udgift pr. borger pr.
dag

Besparelser

Samlet udgift sygedagpenge
- fuldtids

Statslig besparelse

Kommunal besparelse

Besparelse ved 21
østeuropæere i 20
dage*
Besparelse ved 21
østeuropæere i 10
dage*

*Hvis de sygemeldte borgere har haft flere sygedage, vil besparelsen blive større end angivet.
Siden indsatsen blev lukket ned, har udviklingen været stabil, og der har ikke været bekymrende tendenser på
området. Erfaringerne fra projektet har vist, at sager, hvor borgere opholdt sig eller modtog behandling i et andet
EØS-land, ofte krævede en mere målrettet opfølgning for at sikre et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag. I nogle tilfælde
var det nødvendigt at indkalde borgeren til for eksempel speciallægeundersøgelser i Danmark for at sikre den
nødvendige afklaring af sagen. Her afholdt kommunen udgifter til blandt andet rejse, ophold og lægefaglig
dokumentation. I flere tilfælde bidrog disse indsatser til en tidligere og mere kvalificeret afklaring af borgerens
arbejdsevne og forsørgelsesgrundlag.
En særlig erfaring har været, at sager med udlandstilknytning kan være mere tidskrævende at få afsluttet, hvis de
nødvendige oplysninger ikke kommer frem tidligt i forløbet. Derfor har det haft betydning at være opmærksom på

relevante oplysninger allerede i den indledende sagsbehandling og følge op, når der var forhold, som krævede nærmere
afklaring.
Selvom projektet er afsluttet, kan der med fordel fremadrettet være fokus på tidlig identifikation af denne målgruppe, da
en tidlig indsats kan understøtte en hurtigere afklaring af sagerne og sikre et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag for
myndighedens afgørelser. Erfaringerne fra projektet kan samtidig anvendes til at understøtte en mere målrettet tilgang
samt ensartet og effektiv håndtering af sager, hvor borgere opholder sig eller modtager behandling i andre EØS-lande.
Der er samtidig et økonomisk incitament, da rettidig afklaring har betydning for, hvor længe kommunen udbetaler
forsørgelsesydelse og dermed kan sikre, at sygedagpenge alene udbetales, når betingelserne er opfyldt.
C. Pulje til kørekort B til borgere med jobgaranti og EGU
Der har i perioden fra den 1. januar 2025 til den 1. august 2026 været ni borgere under 30 år, der er bevilget hjælp til
erhvervelse af kørekort B. Forudsætningen for hjælp til kørekort har været, at den unge kunne dokumentere ansættelse,
hvor krav om kørekort B er en betingelse.
Målet med indsatsen har været at investere i borgere, der kun mangler et kørekort for at komme i beskæftigelse eller
uddannelse. To ud af de ni borgere er kommet i job og er ikke længere på offentlig forsørgelse. Udgiften til kørekort til
de ni borgere udgør i alt 145.453 kroner. Forsørgelsesudgiften for to unge enlige udeboende er 153.528 kr. årligt.
Den yngste borger er en 18-årig ung mand, der søger hjælp til forsørgelse. Han har under sin opvækst været anbragt og
har udfordringer med misbrug af alkohol og stoffer. En arbejdsgiver ønsker at ansætte den 18-årig som medhjælper i en
boligforening, hvis han får kørekort. Borger er nu ansat i løntilskud i virksomheden, mens kørekortet erhverves. Han er i
behandling, har støttekontaktperson og er under ungeløftindsatsen i Næstved Kommune.
Casen er et eksempel på, at initiativet kan føre til positive resultater, når der er sammenhængen mellem hjælp og støtte
på tværs af centre i Næstved Kommune til unge.
En stor andel af de unge er ikke lykkes med at opnå eller fastholde beskæftigelse med erhvervelse af kørekort B.
Problematikker med blandt andet angst, udsathed og i enkelte tilfælde tilbagefald i misbrug er årsagen til, at de unge
ikke kunne gennemføre erhvervelse af kørekort B eller fastholdelse i job og uddannelse.
Selv om der har været et klart beskæftigelsesmål for de borgere, der er bevilget kørekort B, er det ikke lykkes at få det
forventede antal borgere i job. Administrationen vurderer derfor, at indsatsen ikke skal fortsætte.

Økonomi

Administrationen oplyser, at budgetrammen til arbejdsmarkedsområdet blev reduceret med 3 mio. kr. i
budgetforliget for 2025. De tre vedtagne investeringsforslag blev iværksat med henblik på at medvirke til den
forudsatte udgiftsreduktion.

Beskæftigelses-, Erhvervs- og Turismeudvalget 05.10.2026

Beslutning

Beskæftigelses-, Erhvervs- og Turismeudvalget, 05.10.2026
Fraværende: Marc Hvenegaard (C)
Stedfortræder: Anette Brix (C).
Til efterretning. Udvalget ønskede en sag om ”C. Pulje til kørekort B til borgere med jobgaranti og EGU” forelagt til
beslutning på kommende møde.

Kilde: Næstved Kommune, Beskæftigelses-, Erhvervs- og Turismeudvalget, referat fra mødet mandag 5. oktober 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.