Næstved
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 5. oktober, Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget, Næstved

Godkendelse af budget 2027 for Børnehus Sjælland

Politisk behandling Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget (godkender), 05.10.2026 Udvalget skal godkende budget for Børnehus Sjælland for 2027.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget, Næstved Kommune
Hvornår
Mandag 5. oktober 2026
Status
Besluttet. Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget, 05.10.2026 Godkendt. Præsentation vedlægges referatet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at budgettet for 2027 for Børnehus Sjælland fastsættes til 50.890.270 kr.

Sagsfremstilling

Om de danske børnehuse og Børnehus Sjælland
De fem danske børnehuse blev etableret i 2013 som en del af den nationale overgrebspakke og er et lovbestemt tilbud
til børn og unge, hvor der er mistanke om vold eller seksuelle overgreb. Børnehusene samler relevante myndigheder og
fagpersoner omkring barnet, så udredning, koordinering og støtte kan ske så skånsomt og sammenhængende som
muligt. Børnehus Sjælland drives af Næstved Kommune og betjener alle 17 kommuner i Region Sjælland.
Der arbejdes efter fælles nationale standarder, som løbende udvikles i samarbejde mellem de fem driftskommuner og
Socialstyrelsen for at sikre ensartet kvalitet og praksis på tværs af landet. Samtidig er der mulighed for lokale
tilpasninger inden for de nationale rammer.
Aktiviteten i Børnehus Sjælland er steget markant gennem de senere år. Antallet af sager er vokset fra 389 sager i 2023
til 697 sager i 2024 og 896 sager i 2025. Der blev budgetteret med 1.000 sager i 2026, og aktivitetsniveauet forventes
fortsat at stige i de kommende år.
Udviklingen afspejler både en øget anvendelse af børnehusene i overensstemmelse med lovgivningens intentioner og et
stigende behov for specialiseret tværfaglig koordinering i sager om mistanke om overgreb mod børn og unge. Samtidig
arbejder børnehusene løbende med at sikre høj faglig kvalitet, fælles standarder og en effektiv anvendelse af de
kommunale ressourcer.
Der er samtidig etableret en praksis, hvor kommunerne i regionen tidligt orienteres om forventede ændringer i budget og
takster. Formålet er at understøtte kommunernes budgetlægning og skabe størst mulig gennemsigtighed om de
økonomiske konsekvenser af udviklingen i aktivitetsniveauet.
Børnehus Sjælland er 100 % takstfinansieret fra de 17 brugerkommuner via objektiv finansiering (80 %) og
takstfinansiering (20 %). Hvis der er mindreforbrug et givent år skal dette benyttes til takstnedsættelse i de efterfølgende
år. Ligeledes skal merforbrug et givent år betales af de 17 brugerkommuner via takststigning i de efterfølgende år.

Dertil udbyder Børnehus Sjælland, ligesom landets øvrige 4 børnehuse, efter aftale med Socialstyrelsen,
behandlingsforløb relateret til overgreb af børn, der er frivillige for kommunerne at benytte, og afvikles udgiftsneutralt ift.
Børnehusets lovpligtige ydelser via takstbetaling for rekvirerende kommjune.
Derudover drives, som i alle børnehusene, behandlingstilbud til børn der krænker andre børn i regi af Føniks Sjælland,
hvor der er brugerbetaling fra de kommuner der køber forløb, og reduceret takst på baggrund af statsligt tilskud til dette
tilbud.
Budget og takst for Børnehus Sjælland 2027
Udvalget skal behandle og godkende budget 2027 for Børnehus Sjælland. Budgettet indstilles til 50.890.270 kr.
Budgettet for 2027 er baseret på et forventet sagstal på 1.150 sager. Til sammenligning blev der budgetteret med 1.000
sager i 2026, mens aktivitetsniveauet i 2025 udgjorde 896 sager. Det svarer til en forventet stigning på 15 pct. i forhold
til budgetforudsætningen for 2026. Udviklingen skal ses i sammenhæng med den fortsatte stigning i antallet af sager.
Desuden er der i budget 2027 beregnet relaterede ydelser med et budget på 1.356.548 kr. Relaterede ydelser er
ikke-obligatoriske tilkøb i form af f.eks. traumebehandling i forlængelse af børnehusforløb, som enkelte kommuner
vælger at tilkøbe.
Ovenstående betyder at:
• Lønudgifterne stiger fra 32.660.587 kr. i 2026 til 37.903.627 kr. i 2027. Stigningen skal primært ses i
sammenhæng med den forventede aktivitetsstigning og behovet for den nødvendige kapacitet til at håndtere et
stigende antal sager.
• Øvrige variable udgifter følger ligeledes udviklingen i sagstallet , herunder personaleudgifter, aktivitetsudgifter, IT
og materiel. De variable udgifter stiger samlet med ca. 15,4 pct., svarende til væksten i aktivitetsniveauet. Det
samme gør sig gældende for det budgetterede overhead til Næstved Kommune på 4% svarende til 1.957.318 kr.
• Den objektive finansiering udgør 41,7 mio. kr. og finansiering via sagstakst udgør 9,1 mio. kr.
• På trods af aktivitetsstigningen fastholdes den samlede takst pr. sag stort set uændret i løbende priser. Den
samlede takst udgør 44.252 kr. pr. sag i 2027 mod 44.251 kr. i 2026 og udgøres af hhv. en estimeret objektiv
finansiering pr. sag og en sagstakst.
• Sagstaksten stiger fra 7.826 kr. i 2026 til 7.954 kr. i 2027 i løbende priser. En stigning på 1,63 pct.
• Den objektive finansiering pr. sag reduceres marginalt fra 36.425 kr. i 2026 til 36.299 kr. i 2027. Et fald på 0,35
pct.
Den samlede takst holdes dermed uændret i løbende priser. Dette er dels muligt, da stigningen i sager medfører mere
effektiv udnyttelse af blandt andet lokalerne og andre faste omkostninger. Dertil skyldes dette en løbende indsats i
Børnehus Sjælland for at effektivisere sagsgangene.
Det er ikke muligt at sammenligne takstniveauet med de øvrige børnehuse for 2027, da budgetter og takstgrundlag
endnu ikke foreligger på tidspunktet for sagens behandling. Det er dertil svært at sammenligne takstniveauet historisk,
da budgetteringspraksis varierer fra Børnehus til Børnehus. På baggrund af de løbende nationale drøftelser om
serviceniveau og fælles faglige standarder mellem de fem driftskommuner og Socialstyrelsen er der dog ikke
umiddelbart forhold, der tilsiger, at Børnehus Sjælland skulle have et væsentligt anderledes takstniveau end de øvrige
børnehuse.
Fordeling af den objektive finansiering af
Børnehus Sjælland i 2027
Trukket fra statistikbanken

Kommune

Antal
0-17-årige
børn og unge

Andel af det
samlede antal
børn og unge

Objektiv
finansiering
opkrævet i

Forventet objektiv
udgift pr. kommune
i 2027 - Opkræves
primo 2027

Udvikling i
objektiv
finansiering fra
året før.

Greve

Køge

Lejre

Roskilde

Solrød

Faxe

Guldborgsund

Holbæk

Kalundborg

Lolland

Næstved

Odsherred

Ringsted

Slagelse

Sorø

Stevns

Vordingborg

I alt

Takster for Føniks Sjælland 2027 til orientering
Taksterne for Føniks Sjælland for 2027 indgår ikke i det budget, som skal godkendes af udvalget. Taksterne
fremlægges derfor alene til orientering.
Pris pr. ydelse

Prisudvikling

Undersøgelse

Behandling

Timepris til alle andre ydelser

Økonomi

Administrationen har ikke yderligere bemærkninger.

Beslutning

Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget, 05.10.2026
Godkendt.
Præsentation vedlægges referatet.

Bilag

  • Oplæg - Introduktion vedr. Børnehus Sjælland
  • Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget 05.10.2026

Kilde: Næstved Kommune, Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget, referat fra mødet mandag 5. oktober 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.