Spring til indholdet
Norddjurs
Skift kommune
KøbenhavnNorddjursAlle kommuner

Besluttet 18. august, Kommunalbestyrelsen, Norddjurs

Lokaler til Forebyggelse og Tidlig Indsats

Direktøren for Sundhed, Læring og Trivsel indstiller, at: 1. der indgås en ny aftale om midlertidig leje af de lokaler på Vestre Skovvej 1 i Grenaa, som Forebyggelse og Tidlig Indsats (FTI) på nuværende tidspunkt anvender. 2. der deponeres et beløb i størrelsesordenen 4,5 mio. kr. i 2026.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Kommunalbestyrelsen, Norddjurs Kommune
Hvornår
Tirsdag 18. august 2026
Status
Besluttet. Ad. 1. Godkendt. Ad. 2. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

I denne sag skal der tages stilling til forlængelse af midlertidig leje af lokaler i Grenaa til
Forebyggelse og Tidlig Indsats (FTI).
Forebyggelse og Tidlig Indsats (FTI) har på nuværende tidspunkt til huse i lejede lokaler på Vestre
Skovvej 1 i Grenaa. Lokalerne på Vestre Skovvej 1 blev i efteråret 2023 lejet som følge af, at Karen
Blixens Vej 1E i Grenaa – hvor FTI tidligere havde lokaler – blev solgt til Viden Djurs.
Der pågår en afklaring af fremtidige varige kommunalt ejede lokaler til FTI, men det forventes på
nuværende tidspunkt, at varige lokaler til FTI tidligst vil være indflytningsklar i 2028.
Den nuværende lejeaftale for FTIs lokaler på Vestre Skovvej 1 udløber i efteråret 2026, og det er
derfor nødvendigt at indgå en ny lejeaftale om lokalerne, da FTI ellers ikke har lokaler at opholde
sig i. Forvaltningen er i dialog med udlejer om betingelserne i en ny lejeaftale for lokalerne.

Sammenhæng til andre politikker/strategier og fagområder

Sagen kan ses i sammenhæng med den igangværende afklaring af fremtidige varige lokaler til FTI,
der er en del af Kloge Kvadratmeter. Rusmiddelcentret anvender ligeledes lejede lokaler på Vestre
Skovvej 1 i Grenaa.

Økonomiske konsekvenser

I forbindelse med, at det i 2023 blev besluttet, at FTI flyttede til lokaler på Vestre Skovvej 1, blev
der samtidig afsat 0,350 mio. kr. til finansiering af lejeudgifter.
Da lejeperioden for lokaler til FTI på Vestre Skovvej 1 i Grenaa overstiger 3 år, skal der enten
indregnes et beløb på ca. 4,5 mio. kr. i Norddjurs Kommunes låneramme, eller der skal foretages
deponering af et tilsvarende beløb på en særskilt konto. Hvis der deponeres, vil beløbet løbende

blive frigivet i en op til 25-årig periode, afhængigt af Norddjurs Kommunes fremtidige anvendelse
af lånerammen.

Lovgrundlag

Lånebekendtgørelsen.

Indstilling

Direktøren for Sundhed, Læring og Trivsel indstiller, at:
1. der indgås en ny aftale om midlertidig leje af de lokaler på Vestre Skovvej 1 i Grenaa, som
Forebyggelse og Tidlig Indsats (FTI) på nuværende tidspunkt anvender.
2. der deponeres et beløb i størrelsesordenen 4,5 mio. kr. i 2026.

Behandling i Børne-, Familie- og Skoleudvalget 24. juni 2026

Ad. 1 Tiltrådt.
Ad. 2 Tiltrådt.
Fraværende:
Allan Gjersbøl Jørgensen (A)

Behandling i Økonomiudvalget 11. august 2026

Ad. 1. Tiltrådt.
Ad. 2. Tiltrådt at der deponeres, eller modregnes i eventuel ledig låneramme.

Beslutning

Ad. 1. Godkendt.
Ad. 2. Godkendt.

Kilde: Norddjurs Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet tirsdag 18. august 2026, punkt 15. Læs den originale sag hos kommunen.