Besluttet 18. august, Kommunalbestyrelsen, Norddjurs
Anbefalinger for fremtidens folkeskoler i Norddjurs Kommune
Direktøren for Sundhed, Læring og Trivsel indstiller, at anbefalingerne sendes i offentlig høring.
Skoler og børnÆldre og sundhed
Kort fortalt
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Norddjurs Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 18. august 2026
- Status
- Besluttet. Ad. 1. Godkendt. Ad. 2. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
I budgetaftalen 2026 og konstitueringsaftalen ’Sammen om et stærkere Norddjurs 2026-2029’ blev
det beskrevet, at der skulle igangsættes en involverende proces, hvor de fremtidige rammer og
retning for kommunens folkeskoler skulle drøftes. Kommunalbestyrelsen godkendte den 17. februar
2026 kommissoriet for ’Sammen om fremtidens folkeskoler i Norddjurs Kommune’. Kommissoriet
er vedlagt som bilag.
Formålet med processen har været at formulere ambitiøse og fremadskuende anbefalinger til,
hvordan der skabes langsigtede rammer for arbejdet med høj faglighed, trivsel og dannelse blandt
eleverne, samt et godt og bæredygtigt arbejdsmiljø for medarbejderne på kommunernes folkeskoler.
I løbet af marts og april 2026 har der været afholdt tre workshops med deltagelse af repræsentanter
for forældre, medarbejdere, ledere, elever, faglige organisationer, forvaltningen samt borgmesteren
og Børne-, Familie- og Skoleudvalgets medlemmer. På baggrund af deltagernes input og drøftelser
er der udarbejdet en række anbefalinger til fremtidens folkeskoler i Norddjurs Kommune.
Anbefalingerne kategoriseres under overskrifterne:
Robuste folkeskoler med stærke fællesskaber
Fysiske rammer der er fleksible og motiverende
Færre overgange og stærkere sammenhæng i børns skoleliv.
Under hver overskrift er der beskrevet en række anbefalinger samt forhold, der udtrykker
perspektiver og opmærksomheder fra deltagerne undervejs i processen.
Anbefalingerne sendes i offentlig høring frem til den 22. juni 2026, kl. 12.00. Høringsperioden
afkortes i forhold til tidligere udmelding af hensyn til, at behandlingen af anbefalingerne inklusive
høringssvar i Børne-, Familie- og Skoleudvalget fremrykkes til mødet den 24. juni 2026.
Det skal bemærkes, at sagen har sammenhæng til punktet, som blev udsat fra udvalgets møde den
29. april 2026 ’Fremtidens folkeskoler - orientering om det videre forløb’.
Sammenhæng til andre politikker/strategier og fagområder
Sammenhæng til den fælles kerneopgave på Skole- og Dagtilbudsområdet, ”vi skaber miljøer, hvor
børn ses, lærer, trives, deltager – og tør livet”.
Samt en række kommunale politikker og rammer, som beskriver hvordan dagtilbud og skoler
arbejder med kerneopgaven og indsatser for børn og unge:
Fællesskaber for alle – Politik for tidlig indsats og inklusion
Ro på, tro på, en vej at gå – en strategisk ramme for udskolingen
Politikken for børn og unge i udsatte positioner.
Økonomiske konsekvenser
Ingen økonomiske konsekvenser.
Lovgrundlag
Intet relevant lovgrundlag.
Indstilling
Direktøren for Sundhed, Læring og Trivsel indstiller, at anbefalingerne sendes i offentlig høring.
Behandling i Børne-, Familie- og Skoleudvalget 27. maj 2026
Godkendt.
Børne-, Familie- og Skoleudvalget imødeser de kommende borgermøder og konstruktive
høringssvar om anbefalingerne, og udvalget er åben overfor input og nye perspektiver, der kan
bidrage til Fremtidens Folkeskole i Norddjurs Kommune.
Sagsfremstilling
Anbefalingerne for fremtidens folkeskole har været sendt til høring. Da høringsfristen først er
fastsat til den 22. juni, er de ikke vedlagt som bilag.
Høringssvarene lægges løbende op på kommunens hjemmeside, og kan tilgås her: Anbefalinger for
fremtidens folkeskoler i Norddjurs Kommune - Norddjurs Kommune
Alle høringssvarene vil desuden blive vedlagt referatet.
Indstilling
Direktøren for Sundhed, Læring og Trivsel indstiller, at:
1. anbefalingerne for fremtidens folkeskole godkendes
2. den videre proces for omsætning af anbefalingerne besluttes.
Behandling i Børne-, Familie- og Skoleudvalget 24. juni 2026
Ad. 1 Børne-, Familie- og Skoleudvalget tiltræder de 9 anbefalinger.
Robuste folkeskoler med stærke fællesskaber:
1. Alle distrikter skal have en skole fra bhkl. - 9. klasse
2. Skolebuskørsel skal optimeres ift. transporttid
3. Daglig, faglig ledelse på hver matrikel
Fysiske rammer der er fleksible og motiverende:
4. Der skal være flere mindre lokaler til holddeling på hver årgang
5. Der skal være fælles områder til brug for alle elever
6. Der skal være tidssvarende faglokaler tilgængelig for alle elever
7. Overskydende bygningsmasse, som ikke vedligeholdes, skal afhændes eller fjernes
Færre overgange og stærkere sammenhæng i børns skoleliv:
8. Afskaf tidlig SFO
9. Gennemgående fagpersoner i løbet af bhkl. - 6. klasse
Børne-, Familie- og Skoleudvalget er opmærksomme på betydning af klassestørrelse, som har været
drøftet på workshops (hvor et antal på 18-22 elever pr. klasse blev nævnt som pejlemærke for en
optimal klassestørrelse).
Børne-, Familie- og Skoleudvalget gør endvidere opmærksom på, at en potentiel afskaffelse af en
tidlig SFO giver mulig for, at der kan udformes lokale løsninger.
Ad. 2 Børne-, Familie- og Skoleudvalget ønsker, at forvaltningen til det ekstraordinære
udvalgsmøde 5. august 2026 skal udarbejde forslag til, hvordan anbefalingerne kan omsættes.
Børne-, Familie- og Skoleudvalget takker for og anerkender de mange høringssvar og er enige om,
at der i den videre proces skal være god tid til at afdække de mange perspektiver, som blandt andet
er nævnt i høringssvarene, og som opstår i takt med, at der arbejdes videre med at udvikle en
bæredygtig fremtidig folkeskole, så den balancerer kvalitet, trivsel og lokal forankring.
Fraværende:
Allan Gjersbøl Jørgensen (A)
Behandling i Økonomiudvalget 11. august 2026
Ad. 1. Tiltrådt.
Ad. 2. Tiltrådt
Beslutning
Ad. 1. Godkendt.
Ad. 2. Godkendt.
Bilag
Kilde: Norddjurs Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet tirsdag 18. august 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.