Besluttet 18. august, Kommunalbestyrelsen, Norddjurs
Borgerrådgivers beretning 2025
Kommunaldirektøren indstiller, at vedlagte beretning tages til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Norddjurs Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 18. august 2026
- Status
- Besluttet. Beretningen er taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
I Norddjurs Kommune har borgere mulighed for at henvende sig til kommunens uafhængige
Borgerrådgiver. Formålet med en kommunal Borgerrådgiver er at understøtte borgernes
retssikkerhed samt bidrage til et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem borger og forvaltning.
Udgangspunktet for Borgerrådgiverens arbejde er konkrete borgerhenvendelser.
Borgerrådgiveren har udarbejdet en beretning om henvendelser i 2025. Beretningen vedrører
perioden fra den 1. januar til den 31. december 2025, hvor der har været 244 henvendelser til
Borgerrådgiveren. Til sammenligning var der 288 henvendelser i 2024. Beretningen er vedlagt som
bilag.
Henvendelser i 2025 fordeler sig således:
101 henvendelser vedrører Direktørområde Vækst, Klima og Fællesskaber
111 henvendelser vedrører Direktørområde Sundhed, Læring og Trivsel
11 henvendelser vedrører generelle spørgsmål om borgerrådgiverfunktionen i Norddjurs
Kommune
21 henvendelser vedrører forhold, der ligger uden for borgerrådgiverens kompetenceområde
Beretningen indeholder en opgørelse over antallet af henvendelser, en fordeling på
forvaltningsområder samt en beskrivelse af de emner, der har kendetegnet henvendelserne.
Derudover indeholder beretningen eksempler på konkrete, anonymiserede henvendelser til
borgerrådgiverfunktionen. Eksemplerne skal ikke nødvendigvis opfattes som udtryk for særlige
udfordringer i den pågældende afdeling, men skal tjene som inspiration til læring og udvikling i
hele kommunen.
På baggrund af henvendelser i 2025 konkluderer Borgerrådgiveren på tværs af alle fagområder, at
en væsentlig del af henvendelserne vedrører spørgsmål om sagsbehandling, procedurer og
afgørelser.
Borgerrådgiveren gør forvaltningen opmærksom på, at Borgerrådgiveren er til rådighed for de
enkelte afdelinger med henblik på præsentation af borgerrådgiverfunktionen.
Ligeledes er Borgerrådgiveren til rådighed, hvis et område eller enkelte afdelinger ønsker hjælp og
inspiration til, hvordan man kan forebygge andelen af utilfredse borgere.
Endelig tilbyder Borgerrådgiveren også undervisning i de mere generelle sagsbehandlingsregler,
f.eks. aktindsigt, partshøring, notat- og journaliseringspligt, databeskyttelsesreglerne mv.
Borgerrådgiveren noterer sig, at det er positivt at forvaltningen i stigende grad gør brug af
Borgerrådgiveren til faglig sparring samt undervisning.
Vedlagt er Borgerrådgiverens beretning 2025 (bilag 1) samt notat fra forvaltningen (bilag 2).
Sammenhæng til andre politikker/strategier og fagområder
Borgerrådgiverens årsberetning 2025 blev forelagt Hovedudvalget den 8. juni 2026. Hovedudvalget
har følgende bemærkninger:
”Borgerrådgiverens beretning 2025 viser en positiv udvikling både i forhold til kommunikation og
til antallet af henvendelser.
Der er en opmærksomhed på, hvordan vi får en god læringscyklus i forbindelse med
borgerrådgiverens beretning. Fremover vil sagen til Kommunalbestyrelsen både være
årsberetningen og en opsamling på igangsatte initiativer, for at understøtte en fælles fortælling.
Hovedudvalget tog rapporten til efterretning.”
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller, at vedlagte beretning tages til efterretning.
Behandling i Økonomiudvalget 11. august 2026
Tiltrådt at beretningen tages til efterretning. Økonomiudvalget kvitterede for den gode
afrapportering samt det gode og tætte samarbejde med borgerrådgiverfunktionen.
Beslutning
Beretningen er taget til efterretning.
Kilde: Norddjurs Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet tirsdag 18. august 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.