Besluttet 18. august, Kommunalbestyrelsen, Norddjurs
Politisk mødekalender 2027
Borgmesteren indstiller, at forslag til politisk mødekalender for 2027 godkendes.
Kort fortalt
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Norddjurs Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 18. august 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Med henblik på at fastlægge den politiske mødeplan forelægges her et forslag til politisk
mødekalender for Kommunalbestyrelsen og Økonomiudvalget for 2027. Når
Kommunalbestyrelsen og Økonomiudvalget har godkendt mødeplanen på møder i august, vil der
efterfølgende være en behandling i fagudvalgene af mødedatoer for de enkelte udvalg.
Det følger af de styrelsesretlige rammer, at Kommunalbestyrelsen og udvalgene træffer beslutning
om, hvor og hvornår ordinære møder i henholdsvis Kommunalbestyrelsen og udvalg afholdes.
Kommunalbestyrelsen skal således i nærværende sag godkende mødeplanen for så vidt angår
møderne i Kommunalbestyrelsen, imens Økonomiudvalget – under forudsætning af
Kommunalbestyrelsens godkendelse – godkender mødeplanen for så vidt angår møderne i
Økonomiudvalget. Efter mødeplanens godkendelse er mødeplanen som udgangspunkt bindende.
Forslag til mødedatoer i 2027 følger af vedlagte mødeplan (Bilag 1 og 2).
Kommunalbestyrelsesmøderne afholdes på rådhuset i Grenaa. Kommunalbestyrelsens møder starter
kl. 17 imens møderne i Økonomiudvalget starter kl. 13.
Når Kommunalbestyrelsen og Økonomiudvalget har godkendt mødeplanen, vil der efterfølgende
være en behandling i fagudvalgene af mødedatoer for de enkelte udvalg.
Afvikling af mødeplan 2027 foregår for så vidt muligt i et 4-ugers rul:
Uge 1: Fagudvalg
Uge 2: Ingen møder
Uge 3: Økonomiudvalgsmøde
Uge 4: Kommunalbestyrelsesmøde
Det vil sige, at ugen efter fagudvalgsmøderne så vidt muligt vil være mødefri, for at beslutninger fra
fagudvalgene kan nå at være klar til udsendelse af dagsorden til Økonomiudvalgsmødet. Der kan
dog i forbindelse med ferie og helligdage ske mindre afvigelser.
Det bemærkes, at forslaget til mødeplan 2027 også indeholder forslag til 1. og 2. behandling af
Budget 2028-2031. Der vil til Kommunalbestyrelsens møde i januar 2027 blive fremlagt en særskilt
tidsplan for udarbejdelse og politisk behandling af Budget 2028-2031, hvorefter mødeplanen
eventuelt justeres.
Foruden møderne i Kommunalbestyrelsen og Økonomiudvalget indeholder mødeplanen også datoer
for gruppeformandsmøder og temamøder i Kommunalbestyrelsen.
Temamøderne giver mulighed for at tage specifikke emner eller sager op som et supplement til den
almindelige behandling i udvalg og Kommunalbestyrelsen, ligesom det giver mulighed for at
afvikle årlige møder med selskaber, hvor Norddjurs Kommune har en særlig ejerrolle, herunder
Grenaa Havn og Aarhus Lufthavn. Der inviteres til temamøder i kalenderen fra kl. 14.00-15.30
samme dage, som der afholdes kommunalbestyrelsesmøder. Kommunalbestyrelsens temamøder i
første halvår af 2026 har blandt omhandlet modtagelse af ny kommunalbestyrelse samt optakt til
Kommunalbestyrelsens seminar den 4-5. maj vedrørende visionsarbejdet for Norddjurs Kommune.
Emnerne for temamøderne i 2027 behandles løbende blandt andet via inddragelse af
gruppeformandskredsen og den politiske styregruppe for vision.
For at muliggøre langtidsplanlægning foreslås det, at mødekalenderen for 2028 fastlægger møderne
i Kommunalbestyrelsen og Økonomiudvalget for den resterende kommunalbestyrelsesperiode, og at
der herefter udarbejdes fireårige planer. Forvaltningen vil frem mod planlægningen af
mødekalenderen for 2028 præsentere et sådant forslag.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse
Indstilling
Borgmesteren indstiller, at forslag til politisk mødekalender for 2027 godkendes.
Behandling i Økonomiudvalget 11. august 2026
Tiltrådt.
Beslutning
Godkendt.
Kilde: Norddjurs Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet tirsdag 18. august 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.