Besluttet 8. september, Økonomiudvalget, Norddjurs
Forslag til tillæg 8 til kommuneplan 2025 om landsbyafgrænsningen i Hedegård
Chefen for Plan, Byg og Miljø indstiller, at forslag til kommuneplantillæg nr. 8 vedtages og offentliggøres i otte uger.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Norddjurs Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 8. september 2026
- Status
- Besluttet. Tiltrådt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
På baggrund af et konkret ønske fra en virksomhed om udvidelse i Hedegård besluttede
Kommunalbestyrelsen den 17. februar 2026 at igangsætte planlægning af en landsbyafgrænsning
for Hedegård i form af et tillæg til kommuneplan 2025.
Der er nu udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg. Der skal i denne sag tages stilling til, om
forslaget skal godkendes og offentliggøres i otte uger.
Foroffentlighedsfasen
I forbindelse med planlægningen af en landsbyafgrænsning for Hedegård blev der gennemført en
foroffentlighedsfase i perioden fra den 28. april til den 26. maj 2026.
Som led heri blev der udsendt informationsmateriale til ejere og beboere i Hedegård, som samtidig
blev inviteret til et dialogmøde den 4. maj 2026. Informationsmaterialet er vedlagt sagen.
På dialogmødet deltog ca. 12 borgere. Den pågældende virksomhed, som har ansøgt om
igangsætning af planlægningen, fortalte om virksomhedens udvidelsesplaner, ligesom forvaltningen
fortalte om betydningen af de mulige ændringer og processen. Herudover blev den konkrete
afgrænsning af landsbyen drøftet.
Norddjurs Kommune modtog ingen høringssvar under foroffentlighedsfasen.
Forslag til kommuneplantillæggets indhold
Forslag til kommuneplantillæg nr. 8 er vedlagt som bilag.
Kommuneplantillægget udlægger en landsbyafgrænsning ved Hedegård på ca. 11,5 ha. Arealet
indenfor landsbyafgrænsningen kan anvendes til såkaldt ”blandet landsbybebyggelse”. Det
indebærer, at der kan ske en begrænset udvikling i landsbyen, f.eks. i form af nyopførelse af
boliger, ud over den ønskede udvidelse af virksomheden. Anvendelsesmulighederne svarer til dem,
der gælder for øvrige afgrænsede landsbyer i Norddjurs Kommune.
Tillægget muliggør bl.a. bygninger til let industri og håndværk på op til 15 meters højde på matrikel
1c, Hedegård By, Glesborg, som ligger nord for Kastbjergvej. Dette med henblik på at
imødekomme virksomhedens ønskede højde til nye lagerhaller. I de øvrige områder, inden for
landsbyafgrænsningen, er det muligt at bygge op til 8,5 meters højde.
Hedegård ligger i dag inden for et område udpeget til skovrejsning i Kommuneplan 2025. Med
planforslaget fjernes denne udpegning inden for landsbyafgrænsningen, da landsbyens arealer ikke
vurderes at være aktuelle for skovrejsning.
Miljøvurdering
Der er gennemført en miljøscreening af planforslaget. Screeningen viser, at planforslaget ikke giver
anledning til væsentlige indvirkninger på miljøet og derfor ikke er omfattet af kravet om
miljøvurdering. Afgørelsen offentliggøres samtidig med planforslaget og kan påklages.
Tidsplan
19. jan. 2026
Erhvervs-, Vækst- og Klimaudvalget: Igangsættelse af planlægningen
3. feb. 2026
Økonomiudvalget: Igangsættelse af planlægning
17. feb. 2026
Kommunalbestyrelsen: Igangsættelse af planlægning
28. april – 26. maj 2026
Foroffentlighedsfase i fire uger, herunder involvering af beboerne i
Hedegård
Juni 2026
Behandling af høringssvar og udarbejdelse af forslag til
kommuneplantillæg
24. august 2026
Erhvervs-, Vækst- og Klimaudvalget: Behandling af forslag til
kommuneplantillæg
8. september 2026
Økonomiudvalget: Behandling af forslag til kommuneplantillæg
15. september 2026
Kommunalbestyrelsen: Behandling af forslag til kommuneplantillæg
Oktober – november
Offentliggørelse af forslaget i otte uger
2026
December 2026 – januar
Behandling af høringssvar og udarbejdelse af endeligt
2027
kommuneplantillæg
Februar 2027
Erhvervs-, Vækst- og Klimaudvalget: Behandling af
kommuneplantillæg
Februar/marts 2027
Økonomiudvalget: Behandling af kommuneplantillæg
Februar/marts 2027
Kommunalbestyrelsen: Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg
Marts-april 2027
Offentliggørelse og 4-ugers klagefrist til Planklagenævnet
Ovenstående er en vejledende tidsplan. Hvis der eksempelvis klages til Planklagenævnet, vil
tidsplanen blive forsinket.
Sammenhæng til andre politikker/strategier og fagområder
Kommuneplan 2025.
Økonomiske konsekvenser
Ingen økonomiske konsekvenser.
Lovgrundlag
Planloven.
Indstilling
Chefen for Plan, Byg og Miljø indstiller, at forslag til kommuneplantillæg nr. 8 vedtages og
offentliggøres i otte uger.
Behandling i Erhvervs-, Vækst- og Klimaudvalg 24. august 2026
Tiltrådt.
Beslutning
Tiltrådt.
Afbud: Ulf Harbo (N)
Bilag
Kilde: Norddjurs Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet tirsdag 8. september 2026, punkt 12. Læs den originale sag hos kommunen.