Spring til indholdet
Norddjurs
Skift kommune
KøbenhavnNorddjursAlle kommuner

Besluttet 8. september, Økonomiudvalget, Norddjurs

Mulig deltagelse i EU-projektet Kystklar vedr. kystplanlægning

Chefen for Plan, Byg og Miljø indstiller, at 1) Norddjurs Kommune deltager som partner i EU-projektet Kystklar 2) finansieringsmuligheder for medlemskab hos Gate 21 drøftes for 2026 og overslagsårene.

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Norddjurs Kommune
Hvornår
Tirsdag 8. september 2026
Status
Besluttet. Ad. 1. Tiltrådt. Ad. 2. Tiltrådt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

I nærværende sag skal det besluttes, om Norddjurs Kommune skal deltage som partner i EUprojektet Kystklar.
Baggrund
Forvaltningen har været i dialog med ”Gate-21” vedr. EU Interreg ØKS-projektet ”Kystklar”.
Interreg ØKS står for ”Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak” og er et EU-finansieret regionalt
samarbejdsprogram mellem Danmark, Sverige og Norge.
Projektet blev godkendt i EU den 18. juni 2026.
Projektets udbytte og relevans for Norddjurs Kommune
Ved at deltage i projektet får Norddjurs Kommune mulighed for ekstern medfinansiering til
udarbejdelse af en kyststrategi, herunder borgerinddragelse, visualiseringer og inspirationsforslag,
samt mulighed for at arbejde med et lokalt pilotprojekt om innovativ kystbeskyttelse.
Kyststrategien skal tjene som inspirationskatalog for både borgere og kommunalbestyrelsen, så der
foreligger et gennemarbejdet materiale, der kan bruges, når der løbende er behov for viden eller
ønsker om kystnære klimatilpasningsindsatser.
Projektet understøtter kommunens arbejde for at være klimarobust i 2050. Gennem kortlægning og
analyse af kystlandskabet skabes et detaljeret vidensgrundlag om nutidens og fremtiden
klimaforandringer i nærhed til kystnære områder i Norddjurs Kommune.
Projektet indebærer:

En kortlægning og analyse af kystlandskabet med detaljeret vidensgrundlag i nærhed til
kystnære områder.

Analyser af scenarier for nutidige og fremtidige klimarisici med betydning for kystnære
områder på kort, mellem (slut år 2100) og lang sigt, herunder stigende havspejlniveau,
stormfloder og betydning for grundvandet.

Forberedelse og kvalificering af udpegninger af områder, der kan blive udsat for
oversvømmelse eller erosion.

Inspirationskatalog med fokus på naturbaserede løsninger over mulige tiltag for at
imødekomme klimaforandringer.

Organisering og partnerskab
For at deltage i projektet er et medlemskab af Gate 21 en forudsætning. Gate 21 er hovedpartner i
projektet. Medlemskabet vil koste Norddjurs Kommune 0,350 mio. kr. i projektperioden 2026-2029
og dækkes ikke af støttemidler fra EU.
Gate 21 bistår partnerne med finansiering og kompetencer, herunder udvikler, driver,
økonomistyrer, rapporterer på og kommunikerer om komplekse projekter med mange partnere og
store donorer.
Foruden Gate 21 deltager RISE, den svenske hovedpartner, i projektet. Herudover deltager fem
danske kommuner, fem svenske kommuner, to danske universiteter og to svenske universiteter.

Sammenhæng til andre politikker/strategier og fagområder

Projektet opfylder den specifikke klimahandling om udarbejdelse af en kyststrategi, som indgår i
både Klimaplanen og Klimatilpasningsplanen. Der er ikke afsat midler til at gennemføre arbejdet.
Indsatsen er beskrevet i klimaplanen, som et af de projekter, der forudsætter ressourcer.
Projektet bidrager endvidere til opfyldelse af kravet om planlægning for klimaforandringer på kort,
mellem og lang sigt i forbindelse med recertificering af Norddjurs Kommunes Klimaplan.

Økonomiske konsekvenser

EU støtter projektet med 60 % af de samlede udgifter. Kommunale partnere skal medfinansiere 40
% af udgifterne (Medlemskab af Gate21 indgår ikke). Norddjurs Kommunes medfinansiering kan
begrænses til aflønning af egne medarbejdere.
Indtægterne fra Interreg ØKS er på 0,913 mio. kr.

2026

2027

2028

2029

I alt

-50.000

-100.000

-100.000

-100.000

-350.000

-300.000

-300.000

-600.000

Udgifter
Medlemskab hos Gate 21
Løn

Lovgrundlag

Gældende regler og love vedrørende EU- og Interreg-projekter

Gældende bekendtgørelser om tilskud, støtteberettigelse, regnskab, revision og kontrol.

Indstilling

Chefen for Plan, Byg og Miljø indstiller, at
1) Norddjurs Kommune deltager som partner i EU-projektet Kystklar
2) finansieringsmuligheder for medlemskab hos Gate 21 drøftes for 2026 og overslagsårene.

Behandling i Erhvervs-, Vækst- og Klimaudvalg 24. august 2026

Ad. 1: Tiltrådt.
Ad. 2: Drøftet. Projektdeltagelsen bringes med ind i budgetforhandlingerne.

Beslutning

Ad. 1. Tiltrådt.
Ad. 2. Tiltrådt.
Afbud: Ulf Harbo (N)

Kilde: Norddjurs Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet tirsdag 8. september 2026, punkt 14. Læs den originale sag hos kommunen.