Besluttet 8. september, Økonomiudvalget, Norddjurs
Prioritering af ansøgninger om vedvarende energianlæg
Chefen for Plan, Byg og Miljø indstiller, at 1. den opdaterede version af den videre proces for behandling af ansøgninger godkendes 2. det godkendes, at de vedlagte prioriteringskriterier anvendes ved prioritering af de ansøgninger, der skal arbejdes videre med i dialogfasen samt at …
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Norddjurs Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 8. september 2026
- Status
- Besluttet. Ad. 1. – 3. Et flertal i Økonomiudvalget bestående af Kasper Bjerregaard (V), Rikke Albæk Jørgensen (V), Kasper Vindbjerg (F) og Lars Møller (A) tiltrådte indstillingen. Diana Mikkelsen (Æ) tog forbehold.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 21. april 2026 den videre proces for behandling af
ansøgninger om vedvarende energianlæg. Med udgangspunkt i denne proces skal der nu træffes
beslutning om, hvilke ansøgninger der skal arbejdes videre med, og som dermed skal indgå i
dialogfasen. Samtidig forelægges en opdateret version af den videre proces for behandling af
ansøgninger til godkendelse, hvori dialogfasens elementer bl.a. konkretiseres.
De indledende behandlinger af prioriteringen fandt sted sammen med Natur-, Miljø- og
Teknikudvalget i henhold til Kommunalbestyrelsens beslutning den 21. april 2026.
Formålet med den indledende behandling har været at drøfte, hvilke prioriteringskriterier der skal
anvendes, samt hvilke ansøgninger der skal indgå i den videre dialog.
Den 30. april 2026 havde Erhvervs-, Vækst- og Klimaudvalget den første indledende drøftelse af
prioriteringskriterier sammen med Natur-, Miljø- og Teknikudvalget.
Den 26. maj 2026 fulgte den anden drøftelse af prioriteringskriterierne, hvor det blev besluttet at
arbejde videre med udgangspunkt i følgende tre prioriteringskriterier:
Hensyn til nærliggende byer og lokalområdet
Varetagelse af landskabs- og naturinteresser
Understøttelse af robuste og fremtidssikrede VE-anlæg
Kriterierne er beskrevet i det vedlagte bilag Prioriteringskriterier for ansøgninger om VE-anlæg.
Dialogfasen
Erhvervs-, Vækst- og Klimaudvalget drøftede sammen med Natur-, Miljø- og Teknikudvalget på
mødet den 22. juni 2026, hvordan dialogfasen i 3. og 4. kvartal 2026 kan udformes.
På denne baggrund er dialogfasens elementer blevet konkretiseret, og en opdateret version af den
videre proces for behandling af ansøgninger om vedvarende energianlæg er vedlagt sagen.
Det fremgår heraf, at dialogmøderne mellem ansøgere og Erhvervs-, Vækst- og Klimaudvalget samt
Natur-, Miljø- og Teknikudvalget tager udgangspunkt i, hvorledes ansøgningerne lever op til de
besluttede prioriteringskriterier, og hvor der eventuelt er behov for at tilpasse ansøgningerne.
Efterfølgende afholdes et offentligt møde i form af et åbent kontor/messe, med mulighed for dialog
i mindre grupper med ansøgerne.
På mødet deltager ansøgere, medlemmer af Erhvervs-, Vækst- og Klimaudvalget samt Natur-,
Miljø- og Teknikudvalget samt repræsentanter fra forvaltningen.
På mødet vil der blive orienteret om den videre proces frem mod den endelige beslutning, og
ansøgerne vil præsentere deres projekter samt redegøre for, hvordan disse lever op til de vedtagne
prioriteringskriterier.
Inden den endelige politiske beslutning om, hvilke ansøgninger der igangsættes planlægning for, er
der mulighed for dialog mellem ansøgere og forvaltningen med henblik på tilpasning af
ansøgningerne.
Forslag til ansøgninger, der arbejdes videre med
På baggrund af de tre prioriteringskriterier er det forvaltningens indstilling, at der arbejdes videre
med følgende 6 potentielle projekter i dialogfasen (7 ansøgninger), som er anført i ikke-prioriteret
rækkefølge:
Potentielt projekt: Basland, syd for Ramten (sol med batterianlæg)
Potentielt projekt: Allingåbro Varmeværk, nord for Allingåbro (vind) og
Ørsted, mellem Ørsted og Allingåbro (vind med batterianlæg)
Potentielt projekt: Hollandsbjerg, sydvest for Hollandsbjerg (vind med batterianlæg)
Potentielt projekt: Ingerslev Å, syd for det eksisterende solcelleanlæg ved Estruplund (vind)
Potentielt projekt: Bjørnholm, vest for Trustrup (sol og vind med batterianlæg - indmeldt
som statslig energipark)
Potentielt projekt: Glatved, sydøst for Glatved (sol og vind med batterianlæg - indmeldt
som statslig energipark)
De to ansøgninger fra Allingåbro Varmeværk (vind) og Ørsted (vind) behandles som ét samlet
potentielt projekt.
I vedlagte notat Forslag til VE-ansøgninger, der arbejdes videre med gennemgås de 6 potentielle
projekter (7 ansøgninger) af de i alt 17 ansøgninger om etablering af VE-anlæg i Norddjurs
Kommune, som ud fra en helhedsbetragtning, vurderes at være bedst i overensstemmelse med de
prioriteringskriterier, der blev besluttet på Erhvervs-, Vækst- og Klimaudvalgsmødet den 26. maj
2026.
Notatet indeholder således forvaltningens gennemgang og vurdering af de relevante ansøgninger i
forhold til prioriteringskriterierne.
Der henvises i øvrigt til de andre bilag vedlagt sagen, bl.a. resumé af de 17 ansøgninger og selve
ansøgningerne i deres fulde længde som supplement til det vedlagte notat.
De 6 potentielle projekter, som forvaltningen indstiller, at der arbejdes videre med i dialogfasen,
igangsættes ikke automatisk til lokalplanlægning. Som det også fremgår af den videre proces, så
skal der efter dialogfasen træffes beslutning om:
Hvilke / hvorvidt nogle af de prioriterede ansøgninger skal udgå
I hvilken rækkefølge der arbejdes videre med de prioriterede ansøgninger
Igangsætning af planlægning for de to første projekters lokalplaner/kommuneplantillæg i
overensstemmelse med prioriteringen.
Udgangspunktet for de indledende drøftelser har desuden været det nedenstående materiale, der
også er vedlagt sagen:
Oversigtskort over VE-ansøgninger
VE-kort med zoneopdeling
De 17 VE-ansøgninger som bilag
Resumé af ansøgningerne samt forvaltningens bemærkninger
Overblik over de ansøgte projekters forventede bidrag til Grøn Pulje (baseret på det oplyste i
ansøgningerne).
Sammenhæng til andre politikker/strategier og fagområder
Der er sammenhæng til Kommuneplan 2025 og Klimaplan 2023-2050.
Indstilling
Chefen for Plan, Byg og Miljø indstiller, at
1. den opdaterede version af den videre proces for behandling af ansøgninger godkendes
2. det godkendes, at de vedlagte prioriteringskriterier anvendes ved prioritering af de
ansøgninger, der skal arbejdes videre med i dialogfasen samt at
prioriteringskriterierne ligeledes anvendes til at træffe endelig beslutning om, hvilke to
første projekter, der igangsættes planlægning for primo 2027
3. der træffes beslutning om at arbejde videre med de 6 potentielle projekter (7 ansøgninger) i
dialogfasen.
De 6 potentielle projekter, igangsættes ikke til lokalplanlægning med denne indstilling, jf.
sagsfremstillingen.
Behandling i Erhvervs-, Vækst- og Klimaudvalg 24. august 2026
Peter Poulsen (V) blev erklæret inhabil og deltog ikke i behandlingen af punktet.
Ad. 1: Tiltrådt.
Ad. 2: Tiltrådt.
Ad. 3: Et flertal bestående af Lars Møller (A), Allan Gjersbøl (A) og Stinne Thorsen Kvorning (I)
tiltrådte indstilling 3.
Et mindretal bestående af Benny Hammer (løsgænger) stemte imod.
Forvaltningens bemærkninger til sagsfremstillingen
Der er efter behandlingen i Erhvervs-, Vækst- og Klimaudvalget konstateret slåfejl i to af sagens
bilag. Slåfejlen består i at der i de to bilag er angivet en møllehøjde på 150 meter for projektet
Ingerslev Å. Den korrekte møllehøjde er 180 meter, jf. den indsendte ansøgning.
Bilagene er derfor korrigeret til den videre behandling i ØK og KB. Rettelserne ændrer ikke på
forvaltningens vurdering af projektet.
De to bilag, der er rettet, er:
Forslag til VE-ansøgninger, der arbejdes videre med_280826
Resumé af ansøgningerne samt forvaltningens bemærkninger_bilag_280826
Indstilling
Chefen for Plan, Byg og Miljø indstiller, at
1. den opdaterede version af den videre proces for behandling af ansøgninger godkendes
2. det godkendes, at de vedlagte prioriteringskriterier anvendes ved prioritering af de
ansøgninger, der skal arbejdes videre med i dialogfasen samt at
prioriteringskriterierne ligeledes anvendes til at træffe endelig beslutning om, hvilke to
første projekter, der igangsættes planlægning for primo 2027
3. der træffes beslutning om at arbejde videre med de 6 potentielle projekter (7 ansøgninger) i
dialogfasen.
De 6 potentielle projekter, igangsættes ikke til lokalplanlægning med denne indstilling, jf.
sagsfremstillingen.
Beslutning
Dag Kristiansen (I) blev vurderet inhabil og deltog ikke i sagens behandling.
Ad. 1. – 3.
Et flertal i Økonomiudvalget bestående af Kasper Bjerregaard (V), Rikke Albæk Jørgensen (V),
Kasper Vindbjerg (F) og Lars Møller (A) tiltrådte indstillingen.
Diana Mikkelsen (Æ) tog forbehold.
Afbud: Ulf Harbo (N)
Bilag
- Prioriteringskriterier for ansøgninger om VE-anlæg
- Den videre proces for behandling af ansøgninger om vedvarende energianlæg
- Forslag til VE-ansøgninger der arbejdes videre med_280826
- VE ansøgninger oversigtskort_bilag
- VE-kort med zoneopdeling
- Resumé af ansøgningerne samt forvaltningens bemærkninger_bilag_280826
- Fannerup, mellem Fannerup og Kni
- Estruplund 2, Øst for eksisterende solcelleanlæg
- Basland, syd for Ramten
- Allingåbro Varmeværk, nord for Allingåbro
- Hollandsbjerg, sydvest for Hollandsbjerg
- Mastrup mellem Kastbjerg og A16
- Nordkystvejen, nord for Fausing
- Allelev, vest for Allelev
- Ørsted, mellem Ørsted og Allingåbro
- Ingerslev Å, syd for det eksisterende solcelleanlæg ved Estruplund
- Søby, nordøst for eksisterende solcelleanlæg ved Søby
- Bjørnholm, vest for Trustrup
- Meilgaard, øst for Meilgaard Slot
- Glatved, sydøst for Glatved
- Kastbjerg, mellem Skindbjerg, Selkær og Kastbjerg
- Hevringholm, mellem Hevring og Vivild
- Neergaardsminde, vest for Skærvad
- Overblik over de ansøgte projekters forventede bidrag til Grøn pulje
Kilde: Norddjurs Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet tirsdag 8. september 2026, punkt 15. Læs den originale sag hos kommunen.