Spring til indholdet
Norddjurs
Skift kommune
KøbenhavnNorddjursAlle kommuner

Besluttet 15. september, Kommunalbestyrelsen, Norddjurs

Inddeling af Norddjurs Kommune i to afregningsområder

Direktøren for Sundhed, Læring og Trivsel indstiller, at kommunen inddeles i to afregningsområder 1) Fastlandet og 2) Anholt.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Kommunalbestyrelsen, Norddjurs Kommune
Hvornår
Tirsdag 15. september 2026
Status
Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Kommunen er efter Serviceloven og Ældreloven forpligtet til at sikre borgernes ret til frit valg af
leverandør af personlig pleje og praktisk hjælp. Frit valg kan tilrettelægges enten gennem aftaler
med private leverandører eller via en fritvalgsbevisordning, hvor borgeren selv vælger en CVRregistreret leverandør.
Norddjurs Kommune er i dag ét samlet afregningsområde for levering af helhedspleje efter
Ældreloven og personlig pleje og praktisk hjælp efter Serviceloven, og frit valg sker gennem
fritvalgsbeviser. Forvaltningen har været i dialog med en privat leverandør, som har tilkendegivet
interesse for at levere ydelser på fastlandet. Leverandøren vurderer dog, at det ikke er muligt at
drive en rentabel forretning, hvis leveringsforpligtelsen samtidig omfatter Anholt. Den nuværende
konstruktion kan derfor udgøre en barriere for tiltrækning af private leverandører og dermed
begrænse borgernes muligheder for frit valg på fastlandet.
Forslag til inddeling af kommunen i to afregningsområder
Forvaltningen foreslår, at kommunen opdeles i to afregningsområder: 1) Fastlandet og 2) Anholt.
Opdelingen vil gøre det muligt for private leverandører at byde ind på eller blive godkendt til
levering på fastlandet uden samtidig at være forpligtet til at levere ydelser på Anholt.
Forvaltningen vurderer, at kommunen lovligt kan opdeles i to afregningsområder og fastsætte
særskilte takster for de to områder. Forvaltningen vurderer, at Anholts særlige geografiske forhold
udgør en saglig begrundelse for en forskellig tilrettelæggelse af borgernes frie valg.
Løsningen forventes at forbedre mulighederne for at tiltrække private leverandører til fastlandet, da
leverandørerne ikke samtidig skal kunne levere ydelser på Anholt. Dermed styrkes mulighederne
for frit valg for borgere på fastlandet, og Anholtborgere vil have de samme muligheder for frit valg
som i dag.

Forslaget er beskrevet yderligere i vedlagte notat.
Såfremt forslaget godkendes, træder de nye afregningsområder i kraft pr. 1. januar 2027, og
taksterne for de nye afregningsområder beregnes sammen med øvrige takster for 2027.

Økonomiske konsekvenser

Såfremt kommunen opdeles i to afregningsområder (Fastlandet og Anholt) skal der beregnes
særskilte takster, som afspejler de faktiske omkostninger ved levering af hjælp i de to områder.

Indstilling

Direktøren for Sundhed, Læring og Trivsel indstiller, at kommunen inddeles i to afregningsområder
1) Fastlandet og 2) Anholt.

Behandling i Sundheds-, Pleje- og Omsorgsudvalget 27. august 2026

Tiltrådt.

Behandling i Økonomiudvalget 8. september 2026

Tiltrådt.

Beslutning

Godkendt.
Afbud: Allan Gjersbøl Jørgensen (A)

Bilag

Kilde: Norddjurs Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet tirsdag 15. september 2026, punkt 12. Læs den originale sag hos kommunen.