Besluttet 23. september, Børne-, Familie- og Skoleudvalget, Norddjurs
Godkendelse af Rammeaftale 2027-2028 på det specialiserede social- og specialundervisningsområde
Direktøren for Sundhed, Læring og Trivsel indstiller, at udkast til Rammeaftale 2027-2028 godkendes.
Skoler og børnÆldre og sundhed
Kort fortalt
- Hvem
- Børne-, Familie- og Skoleudvalget, Norddjurs Kommune
- Hvornår
- Onsdag 23. september 2026
- Status
- Besluttet. Tiltrådt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
De 19 midtjyske kommuner og Region Midtjylland indgår hvert andet år en rammeaftale om
samarbejdet på det specialiserede socialområde. Formålet med rammeaftalen er at sikre fælles
principper for styring og udvikling på tværs af kommuner og region.
Rammeaftale 2027-2028 er udarbejdet i en tæt dialog mellem de 19 kommuner og Region
Midtjylland, som har haft mulighed for at komme med indspil til rammeaftalens udviklingsområder
undervejs. Dette har givet et godt afsæt for fælles indsats og rammer på det specialiserede
socialområde.
Fælles fagligt udviklingsområde: Borgere med komplekse udfordringer
I de midtjyske kommuner opleves generelt set store udfordringer med at finde tilbud til borgere med
komplekse og sammensatte problemstillinger. Det gælder på både børn- og ungeområdet og
voksenområdet. Efterspørgslen på pladser handler ikke alene om antallet af pladser, men også i høj
grad om, at tilbuddene fagligt set afspejler det, der efterspørges – at tilbuddene har den nødvendige
fleksibilitet i indretningen af de fysiske rammer og i selve indsatsen. For den store gruppe borgere
på socialområdet, som har lette til moderate udfordringer/behov, opleves der dog som udgangspunkt
sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel på tilbud.
I de midtjyske kommuner og Region Midtjylland prioriteres det derfor at samle kræfterne og sætte
fokus på ét overordnet udviklingsområde i Rammeaftalen 2027-2028. Der er tale om en fortsættelse
af et udviklingsområde fra den forrige rammeaftale: Borgere med komplekse udfordringer.
Rammeaftalen har fortsat fokus på faglig udvikling og indeholder et samlet skøn over behovet for
pladser og tilbud. Men med forslaget til der være et større fokus på økonomi og styring af området,
med særligt fokus på tilbud til borgere med komplekse udfordringer.
Med rammeaftalen foreslås det ligeledes at styrke det forpligtende samarbejde med udgangspunkt i
rammeaftalens udviklingsområde og de fælles principper for samarbejdet på det specialiserede
socialområde i Midtjylland. De fire fælles principper er:
Fælles om kontrakter og takster
Fælles om kvalitet
Fælles om tilbud
Fælles om implementering.
Principperne danner rammen for et tættere og mere forpligtende samarbejde mellem de midtjyske
kommuner og mellem kommuner og Region Midtjylland.
KKR Midtjylland har på mødet den 1. september 2026 godkendt udkast til Rammeaftale 2027-2028
og anbefaler, at rammeaftalen godkendes i de midtjyske byråd og i regionsrådet. Rammeaftalen
træder i kraft den 1. januar 2027 under forudsætning af godkendelse i de midtjyske byråd og
regionsrådet.
Udkast til rammeaftale 2027-2028 er vedlagt, og tilhørende bilag kan tilgås via linket.
Sammenhæng til andre politikker/strategier og fagområder
Med rammeaftalen sættes der en retning for de kommende års samarbejde om udvikling af faglige
indsatser og koordinering af kapacitet og styring på det specialiserede social- og
specialundervisningsområde.
Økonomiske konsekvenser
Ud over de faglige udviklingsområder, sætter rammeaftalen rammerne for styring af økonomi- og
kapacitetsudviklingen på de omfattede tilbud. Med rammeaftalen indgår de 19 kommuner og
Region Midtjylland aftale om, at taksterne ikke kan stige i perioden 2027-2028.
Indstilling
Direktøren for Sundhed, Læring og Trivsel indstiller, at udkast til Rammeaftale 2027-2028
godkendes.
Beslutning
Tiltrådt.
Bilag
Kilde: Norddjurs Kommune, Børne-, Familie- og Skoleudvalget, referat fra mødet onsdag 23. september 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.