Besluttet 3. november, Økonomiudvalget, Norddjurs
Lokaler til Rusmiddelcentret
Direktøren for Sundhed, Læring og Trivsel indstiller, at: 1. der indgås en ny aftale om midlertidig leje af de lokaler på Vestre Skovvej 1 i Grenaa, som Rusmiddelcentret på nuværende tidspunkt anvender. 2. der anvendes andel i Norddjurs Kommunes låneramme, såfremt der er ledig låneramme; subsidiært at der deponeres et beløb i størrelsesordenen 4,1 mio. kr. i 2027.
Ældre og sundhedErhverv og job
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Norddjurs Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 3. november 2026
- Status
- Besluttet. Ad. 1. Tiltrådt. Ad. 2. Tiltrådt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Rusmiddelcentret har på nuværende tidspunkt til huse i lejede lokaler på Vestre Skovvej 1 i Grenaa.
I denne sag skal der tages stilling til forlængelse af midlertidig leje af disse lokaler til
Rusmiddelcentret.
Rusmiddelcentret flyttede til lokalerne på Vestre Skovvej 1 som følge af en henstilling fra
Socialtilsyn Midt om de lokaler, som Rusmiddelcentret tidligere havde til huse i.
Varige kommunalt ejede lokaler til Rusmiddelcentret afventer det fortsatte arbejde med Kloge
Kvadratmeter, og det forventes på nuværende tidspunkt, at varige kommunale lokaler til
Rusmiddelcentret tidligst vil være indflytningsklar i 2028.
Den nuværende lejeaftale for Rusmiddelcentrets lokaler på Vestre Skovvej udløber 1. februar 2027,
og det er derfor nødvendigt at indgå en ny lejeaftale om lokalerne, da Rusmiddelcentret ellers ikke
har lokaler at opholde sig i. Forvaltningen er i dialog med udlejer om betingelserne i en ny lejeaftale
for lokalerne.
Sammenhæng til andre politikker/strategier og fagområder
Sagen kan ses i sammenhæng med Kloge Kvadratmeter. Forebyggelse og Tidlig Indsats (FTI)
anvender ligeledes lejede lokaler på Vestre Skovvej i Grenaa.
Økonomiske konsekvenser
Da lejeperioden for lokaler til Rusmiddelcentret på Vestre Skovvej 1 i Grenaa vil overstige 3 år,
hvis der indgås en ny lejeaftale, skal der enten indregnes et beløb på ca. 4,1 mio. kr. i Norddjurs
Kommunes låneramme, eller der skal foretages deponering af et tilsvarende beløb på en særskilt
konto. Hvis der deponeres, vil beløbet løbende blive frigivet i en op til 25-årig periode afhængigt af
Norddjurs Kommunes fremtidige anvendelse af lånerammen.
Lovgrundlag
Lånebekendtgørelsen.
Indstilling
Direktøren for Sundhed, Læring og Trivsel indstiller, at:
1. der indgås en ny aftale om midlertidig leje af de lokaler på Vestre Skovvej 1 i Grenaa, som
Rusmiddelcentret på nuværende tidspunkt anvender.
2. der anvendes andel i Norddjurs Kommunes låneramme, såfremt der er ledig låneramme;
subsidiært at der deponeres et beløb i størrelsesordenen 4,1 mio. kr. i 2027.
Behandling i Social- og Beskæftigelsesudvalget 28. september 2026
Ad. 1. Tiltrådt.
Ad. 2. Tiltrådt.
Beslutning
Ad. 1. Tiltrådt.
Ad. 2. Tiltrådt.
Kilde: Norddjurs Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 13. Læs den originale sag hos kommunen.