På dagsordenen 10. november, Kommunalbestyrelsen, Norddjurs
Etablering af fælleskommunalt IT-driftsselskab for de 19 kommuner i Region Midtjylland
Chefen for Borgerservice, IT og Digitalisering indstiller, at 1.
Kort fortalt
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Norddjurs Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 10. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad betyder det for dig?
Norddjurs Kommune skal sammen med de øvrige 18 midtjyske kommuner stifte et fælles it-selskab, der på sigt skal drive kommunernes servere og netværk. Du mærker ikke noget selv lige nu. Kommunen betaler 10.548 kr. i selskabskapital og 266.340 kr. i 2027 (op fra 121.758 kr.) til opstarten. Flere udgifter kan komme senere.
Berører især Kommunens it-medarbejdere Borgere, der bruger kommunens digitale tjenester
For og imod
For
- Giver øget cybersikkerhed og mere robuste driftsmiljøer for kommunernes servere og netværk.Forvaltningen
- Opfylder kravet i økonomiaftalen om, at kommunerne skal have nye it-serviceorganisationer inden 1. januar 2027.Forvaltningen
- Giver større faglige fællesskaber og bedre muligheder for at rekruttere og fastholde it-medarbejdere samt mere standardiseret drift.Forvaltningen
- Starter småt med kun den lovpligtige kapital på 400.000 kr., så kommunen ikke binder sig til store indskud nu.Økonomiafsnittet
Imod
- Koster mere i 2027, fordi kommunens bidrag til opstartsorganisationen stiger fra 121.758 kr. til 266.340 kr.Økonomiafsnittet
- Fremtidig driftsøkonomi, serviceniveau og yderligere kapitalindskud er ikke afklaret, så kommunen beslutter, før den kender de samlede udgifter.Forvaltningen
- Giver Norddjurs en lille ejerandel på 2,64 pct., så kommunens indflydelse på selskabet er begrænset.Forvaltningen
- Flytter driften væk fra kommunens egen it-afdeling, så kommunen får mindre direkte kontrol over opgaven.Fra debatten
Argumenterne er samlet af Sagsvagt med hjælp fra AI ud fra kommunens egen tekst. Punkter mærket "Fra debatten" står ikke i sagen, men er almindelige argumenter for og imod den slags beslutninger. De er ikke Sagsvagts holdning. Læs hele sagen herunder.
Hvad kan du gøre?
- Sid med til mødet
- Byrådets møder er offentlige, så du kan selv sidde med, når sagen behandles tirsdag 10. november 2026.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Norddjurs Kommunes Kommunalbestyrelse skal endeligt godkende at deltage som medstifter og ejer af et fælleskommunalt aktieselskab sammen med de øvrige 18 kommuner i Region Midtjylland.
Ved beslutningen godkender Kommunalbestyrelsen som det væsentligste:
at indskyde 10.548 kr. for en ejerandel på 2,64 pct. Denne andel skal overføres efter den
politiske godkendelse og er en forudsætning for selskabsstiftelsen.
at selskabet har hjemsted i Silkeborg Kommune
at selskabet i de første opstartsår ledes af en midlertidig, administrativ bestyrelse på 5
medlemmer, der selvstændigt ansætter en direktør til at forestå den daglige ledelse.
at forhøje budgettet til transitionsorganisationen i 2027, således at Norddjurs Kommunes
bidrag øges fra det tidligere budget på 121.758 kr., til 266.340 kr., i 2027.
Med stiftelsen af selskabet inden den 1. januar 2027 opfylder kommunerne første del af
økonomiaftalen. Den videre opfyldelse omfatter overtagelse af server- og netværksdriften med
opstart i 2027. Det kræver senere politiske beslutninger om blandt andet yderligere kapitalindskud
og eventuel overdragelse af medarbejdere og aktiver til selskabet. Disse forhold forelægges til
særskilt politisk behandling, når den igangværende behovsafdækning er afsluttet og fremlæggelse
forud for de kommunale budgetprocesser frem mod Budget 2028.
Hvorfor fremsendes indstillingen?
Nærværende sag udspringer af Aftale om kommunernes økonomi for 2026 (’Økonomiaftalen’) og
skal sikre mandat til etablering af et fælleskommunalt aktieselskab, som har til formål at øge
cybersikkerhed og varetage fælles drift af server- og netværksinfrastruktur i Region Midtjylland.
Ifølge Økonomiaftalen skal kommunerne have etableret sig i nye it-serviceorganisationer inden den
1. januar 2027. I den forbindelse udestår en række beslutninger forud for endelig etablering og
stiftelse af et fælles midtjysk selskab.
Kommunerne i Region Midtjylland traf i begyndelsen af 2026 principbeslutning om at arbejde
videre med etableringen af et fælleskommunalt aktieselskab (A/S) samt etableringen af en fælles
transitionsorganisation.
Selskabets etablering forudsætter godkendelse i samtlige ejerkommuner, hvorfor sagen forelægges
på et fælles grundlag i de 19 kommuner.
Den fremtidige driftsøkonomi, serviceniveauer og eventuelle investeringsprogrammer behandles
ikke som led i selskabsstiftelsen, men vil blive behandlet under senere oplæg til beslutning.
Beslutningsgrundlaget er efter den frivillige udvalgsbehandling blevet justeret på baggrund af
politiske bemærkninger fra kommunerne og juridisk kvalitetssikring ved Advokathuset Poul
Schmith.
Ændringerne omfatter blandt andet bortfald af Gruppe A's vetoret på visse beslutninger, en
sænkelse af flertalskravet på generalforsamlingen fra 3/4 til 2/3, justering af mindretalsbeskyttelsen
i Gruppe C samt en mere fleksibel tidsplan for driftsovertagelsen, så denne påbegyndes i 2027.
Derudover er det forhøjede budget for transitionsorganisationen i 2027 vedlagt.
Hvilken værdi skabes for borgere og samfund?
Etablering af selskabet skal bidrage til:
øget cybersikkerhed
mere robuste driftsmiljøer
større faglige fællesskaber
bedre muligheder for rekruttering og fastholdelse
øget standardisering, effektiv drift og videndeling
bedre forudsætninger for fremtidig udvikling og skalering af opgaver
stabilt og sikkert digitalt fundament for de kommunale serviceydelser
Hvad, hvem og hvordan?
Nedenfor gives en kort opsummering af de væsentlige forhold, der træffes beslutning om i
forbindelse med selskabsstiftelsen. Der henvises til de vedlagte bilag for nærmere beskrivelser.
Selskabets etablering
Det foreslås, at de 19 kommuner etablerer et fælleskommunalt aktieselskab med ansvar for
netværks- og serverdrift.
Selskabet ejes af kommunerne med en forholdsmæssig ejerandel opgjort efter antallet af borgere pr.
1. januar 2026 (bilag B og bilag G).
Ejerstyring og bestyrelse
Ejerkommunerne udøver deres direkte indflydelse gennem beslutninger på generalforsamlingen.
Til at varetage den overordnede og strategiske ledelse etableres selskabet med en midlertidig,
administrativ transitionsbestyrelse bestående af fem medlemmer. Efter forventeligt 18 måneders
virke iværksættes en evaluering af modellen som grundlag for etablering af en permanent
bestyrelse.
For at sikre repræsentation på tværs af ejerkredsen er kommunerne opdelt i tre valggrupper baseret
på ejerandele. Gruppe A indstiller ét medlem, mens gruppe B og gruppe C hver indstiller to
medlemmer.
Formandsposten varetages af et medlem udpeget af Gruppe A i den midlertidige
transitionsbestyrelse. Næstformanden vælges på generalforsamlingen.
Den kommende transitionsbestyrelse vil således bestå af:
Gruppe A: Eddie Dydensborg, Økonomidirektør, Aarhus Kommune
Gruppe B: Klaus Christiansen, Direktør for Beskæftigelse, Økonomi & Personale, Viborg
Kommune og Anders Hansen, Chef for økonomi og It, Horsens Kommune.
Gruppe C: Henrik Brix, It og digitaliseringschef, Favrskov Kommune og Thomas
Hyldgaard, It og digitaliseringschef, Lemvig Kommune
Bestyrelsen ansætter en direktør til at varetage den daglige ledelse.
Nærmere beskrivelse af ejerindflydelse, bestyrelsens sammensætning og ledelsesstruktur fremgår af
bilag G.
Ejeraftalen og -strategien
Ejeraftalen fastlægger ejerkommunernes indbyrdes forhold i relation til selskabet og regulerer i
videre omfang end vedtægterne bestyrelsessammensætning, beslutningskompetencer og indflydelse,
overgang af kapitalandele, udtræden m.m.
Bestyrelsen overlades vide rammer til at træffe beslutninger. Visse beslutninger, herunder
væsentlige beslutninger om økonomi (budget, optagelse af lån m.v.), serviceniveauer, mm., løftes
dog til generalforsamlingen, hvor ejer-kommunerne vil kunne stemme med deres ejerandel og
derigennem udøve deres ejerbeføjelser.
Selskabets hjemsted
På mødet mellem de midtjyske borgmestre den 23. oktober 2026 blev det besluttet, at selskabets
registrerede hjemsted er Silkeborg Kommune. Med forbehold for at der skal indgås nærmere aftale
om leje af lokationen, forventes adressen for selskabets hovedlokation at være Pasteursvej 4A, 8600
Silkeborg.
Bemyndigelsen
Bemyndigelsen i indstillingens pkt. 5 skal udøves inden for de rammer, der følger af
Kommunalbestyrelsens beslutninger i nærværende sag, herunder de godkendte vedtægter,
ejeraftalen og ejerstrategien.
Bemyndigelsen omfatter endvidere alene dispositioner, som efter lovgivningen og selskabets
styringsdokumenter kan varetages administrativt. Beslutninger, der efter lovgivningen, vedtægterne,
ejeraftalen eller senere beslutninger truffet af Kommunalbestyrelsen henhører under
Kommunalbestyrelsens egen kompetence, vil fortsat skulle forelægges politisk.
Opgaveoverdragelse og etablering
Selskabets etablering er første skridt i en længere implementeringsproces. Der vil efter selskabets
stiftelse blive arbejdet videre med den konkrete planlægning af opgaveoverdragelse, organisering,
bemanding og drift.
Øvrige forhold ved selskabsstiftelsen
Bestyrelsen skal efter selskabsloven fastsætte en forretningsorden og føre en ejerbog.
Udkastene forelægges kommunalbestyrelserne til efterretning og kan tiltrædes af bestyrelsen
ved konstitueringen.
For at gennemføre stiftelsen bemyndiges borgmesteren og kommunaldirektøren til den
praktiske udmøntning, til at varetage kommunens interesser i forhold til selskabet, herunder
på generalforsamlinger og til at rammesætte samarbejdet mellem transitionsorganisationen
og selskabets bestyrelse.
Ejerrollen forankres i IT og Digitalisering, hvor Norddjurs Kommunes It og
Digitaliseringsafdeling i dag varetager drift af server- og netværks-infrastruktur.
Det forhøjede budget til organisationsetableringen i 2027 fremgår af bilag I.
Hvordan følges der op?
Efter rettidig godkendelse i de 19 byråd vil advokatfirmaet Poul Schmidt kunne gennemføre den
formelle selskabsstiftelse inden udgangen af 2026.
Sammenhæng til andre politikker/strategier og fagområder
Ingen væsentlig sammenhæng.
Økonomiske konsekvenser
Selskabet foreslås stiftet som en ”minimumsstiftelse”, hvor der alene indskydes den efter
selskabsloven påkrævede selskabskapital på kr. 400.000.
Arbejdet med at kvalificere selskabets fremtidige økonomi, opgaver, betalingsmodel og øvrige
økonomiske forhold pågår fortsat. Yderligere forhold fremgår nedenfor samt bilag H.
Hvilke ressourcer kræves?
Vedrørende selskabsstiftelsen
De økonomiske forhold vedrørende selskabsstiftelsen udgør den efter selskabsloven påkrævede
selskabskapital på kr. 400.000.
Norddjurs Kommune skal indskyde 10.548 kr. for en ejerandel på 2,64 %. Denne andel skal
overføres efter den politiske behandling og er en forudsætning for selskabsstiftelsen.
Ejerandelen opgøres på grundlag af kommunens forholdsmæssige andel af borgere i Region
Midtjylland pr. 1. januar 2026 (bilag H).
Vedrørende det samlede projekt
De økonomiske forhold vedrørende det samlede projekt (etablering af IT-serviceorganisation)
skelnes der mellem tre niveauer, der blev fremlagt i forbindelse med principbeslutningen tidligere
på året. De tre niveauer er:
1. Projektøkonomi
2. Transitions- og etableringsøkonomi for organisationsetablering
3. Driftsøkonomi (varig finansiering)
Det forventes, at der vil være behov for at afsætte yderligere ressourcer i løbet af 2027 til
gennemførelse af etablerings- og implementeringsaktiviteter, frem mod selskabets idriftsættelse og
levering af ydelser til kommuner. De nuværende kapaciteter og det konkrete behov i en ny ITserviceorganisation er dog ikke færdiganalyseret endnu. Kommunalbestyrelserne vil blive forelagt
en sag herom, når behovet er klarlagt. Sagen vil blive forelagt forud for de kommunale
budgetprocesser for Budget 2028.
Det reviderede budget for 2027 betyder, at budgettet i 2027 øges fra oprindeligt 4,6 mio. kr. til 10,1
mio. kr. Projektet er en kompleks omstillingsproces, hvor de konkrete aktiviteter og ressourcebehov
løbende kvalificeres. Budgettet øges derfor til at dække behovet for frikøb af fagspecialister fra
kommuner, samt direkte ansættelser i transitionsorganisationen med henblik på at understøtte
overgangen til den nye organisation.
Udgifter, der efter gældende regler kan henføres til anlægsudgifter, konteres som sådanne og
belaster derfor ikke kommunernes serviceramme. En eventuel låneadgang er alene en
finansieringsmulighed for sådanne anlægsudgifter og giver ikke adgang til en yderligere serviceeller anlægsramme.
I 2027 udgør Norddjurs Kommunes andel 266.340 kr. Et samlet overblik over kommunernes andel
for 2027 fremgår af bilag I.
Etableringen af den fælleskommunale IT-serviceorganisation indebærer, at Norddjurs Kommune
med en ejerandel på 2,64% skal bidrage med 266.340 kr. i driftsbudget og 10.548 kr. i
selskabskapital til transitionsorganisationen i 2027.
Beløbet på 266.340 kr. finansieres i 2027 af puljen til administrative ændringer under
Økonomiudvalgets område.
Beløbet på 10.548 kr. vedr. selskabskapital optages på finansforskydninger og finansieres af kassen.
Indstilling
Chefen for Borgerservice, IT og Digitalisering indstiller, at
1. Kommunalbestyrelsen godkender, at Norddjurs Kommune indgår som medstifter og -ejer af
et fælleskommunalt it-driftsselskab (aktieselskab) for de 19 kommuner i Region Midtjylland
på grundlag af udkast til vedtægter og stiftelsesdokument, som de fremgår af vedlagte bilag
A og bilag B.
2. Kommunalbestyrelsen godkender, at Norddjurs Kommune tiltræder udkast til ejeraftalen og
ejerstrategien, som de fremgår af vedlagte bilag C og bilag D.
3. Kommunalbestyrelsen tager oplægget til lovpligtige interne dokumenter til selskabets
bestyrelse til efterretning, som de fremgår af vedlagte bilag E (forretningsorden) og bilag F
(ejerbog).
4. Kommunalbestyrelsen tager til efterretning, at Kommunalbestyrelsen i løbet af 2027 vil
blive forelagt beslutning om indskud af yderligere egenkapital til finansiering af selskabets
opstart, herunder evt. overtagelse af forpligtigelser, aktiviteter, medarbejdere m.v.
5. Kommunalbestyrelsen bemyndiger borgmesteren og kommunaldirektøren på kommunens
vegne, at gennemføre stiftelsen af selskabet, herunder underskrive nødvendige dokumenter
og foretage ikke-væsentlige ændringer, at repræsentere kommunen som ejer i selskabet,
herunder på generalforsamlinger, og at fastlægge rammerne for samarbejdet i
transitionsperioden.
6. Kommunalbestyrelsen godkender, at kommunens ejerrolle forankres i IT og Digitalisering.
7. Kommunalbestyrelsen godkender et forhøjet budget til projektøkonomien i 2027 fra 4,6
mio. kr. til 10,1 mio. kr. (Bilag I). Norddjurs Kommunes andel er 266.340 kr.
Behandling i Økonomiudvalget 3. november 2026
Ad. 1. Tiltrådt at Norddjurs Kommune indgår med medstifter, og at Norddjurs Kommunes andel af
selskabskapitalen på 10.548 kr. finansieres af kassen og optages på finansforskydninger.
Ad. 2. Tiltrådt.
Ad. 3. Tiltrådt.
Ad. 4. Tiltrådt
Ad. 5. Tiltrådt.
Ad. 6. Tiltrådt.
Ad. 7. Tiltrådt at Norddjurs Kommunes andel til projektøkonomien udgør 0,266 mio. kr., og beløbet
finansieres fra puljen til administrative ændringer i 2027.
Forvaltningen bemærker:
Efter udsendelse af dagsorden har Aarhus Kommune opdateret bilagene til denne sag med nogle få
redaktionelle rettelser. Bilagene vil blive opdateret og sendt ud sammen med referatet fra
Økonomiudvalgets møde.
Bilag
- Bilag A Vedtægter - It-midt AS (udkast 29.10.2026)
- Bilag B Stiftelsesdokument - It-midt AS (udkast 22.10.2026)
- Bilag C Ejeraftale - It-midt AS (udkast 29.10.2026)
- Bilag D Ejerstrategi - It-midt AS (udkast 22.10.2026)
- Bilag E Forretningsorden - It-midt AS (udkast 22.10.2026)
- Bilag F Ejerbog - It-midt AS (udkast 22.10.2026)
- Bilag G Forståelsespapir vedrørende ejerindflydelse, bestyrelse og ledelsesstruktur (22.10.2026)
- Bilag H - Økonomiske forudsætninger for etableringen af selskabet (22.10.2026)
- Bilag I - Samlet overblik for projektøkonomi 2027 (22.10.2026)
Kilde: Norddjurs Kommune, Kommunalbestyrelsen, dagsorden fra mødet tirsdag 10. november 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.