Behandlet 7. oktober, Fællesmøde for AU og BUF, Nordfyn
Ungeløftet
Sagens kerne Med sagen gives en grundig introduktion til Ungeløftet, og der lægges op til drøftelse af kommunens tilgang og ambitioner. Ungeløftet er en ny måde at samarbejde om de unge på via partnerskaber på tværs af samfundsaktører.
Kort fortalt
- Hvem
- Fællesmøde for AU og BUF, Nordfyns Kommune
- Hvornår
- Onsdag 7. oktober 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Sagens kerne
Med sagen gives en grundig introduktion til Ungeløftet, og der lægges op til drøftelse af
kommunens tilgang og ambitioner.
Ungeløftet er en ny måde at samarbejde om de unge på via partnerskaber på tværs af
samfundsaktører. Målet er at skabe jobåbninger til unge, der hverken er i uddannelse eller
arbejde. Nordfyns Kommune har samtidig modtaget en bevilling på 4,2 millioner kroner til
konkrete indsatser for unge i Ungeløftet.
Administrationens indstilling
Det indstilles, at Børne-, Unge og Familieudvalget samt Arbejdsmarkedsudvalget
Tager orienteringen til efterretning.
Drøfter udmøntningen af Ungeløftet, herunder det politiske engagement.
Sagens baggrund
Målgruppen for Ungeløftet er unge i alderen 15-29 år, som hverken er i uddannelse eller job.
Det gælder således ikke alene unge, der har eksempelvis en beskæftigelsessag i kommunen. I
Nordfyns Kommune er der omkring 552 16-29-årige uden beskæftigelse og uddannelse (tal
senest opgjort af Danmarks Statistik 2024), hvilket svarer til ca. 15 pct. af alle unge i gruppen.
Nordfyns Kommune søgte i 2025 om at komme med i ungeløftet og har modtaget en bevilling
på 4,2 millioner kroner til i projektperioden at danne partnerskaber og til særlige tilbud til de
unge.
Partnerskaber:
Partnerne i Ungeløftet er centrale samfundsaktører, der går sammen om at hjælpe unge uden
uddannelse eller beskæftigelse videre i tilværelsen. Partnerskabet omfatter virksomheder,
civilsamfundsorganisationer, kommuner, fonde og arbejdsmarkedets parter og
brancheorganisationer.
Arbejdet med at opbygge partnerskaberne er I Nordfyns Kommune for alvor kommet i gang
efter sommerferien, hvor 2 netværkskonsulenter er startet. De har indtil nu indgået aftale med
15 private virksomheder. Flere har tilkendegivet interesse - herunder også
uddannelsesinstitutioner som FGU.
Partnere vil løbende blive tilføjet partnerskabet. Den 25. november planlægges en lancering af
Ungeløftet på Nordfyn med fokus på partnerskaber.
Obligatoriske tilbud til De Unge:
Udover partnerskabselementet indebærer Ungeløftet to centrale tilbud til de unge:
IPS-forløb (Individuelt Planlagt Støtte), der skal hjælpe unge med psykiske lidelser i job
eller uddannelse
Flere unge skal med, som er en håndholdt indsats mod job eller uddannelse for unge, der
har problemer ud over ledighed.
Allerede i 2025 begyndte Nordfyns Kommune at uddanne IPS-konsulenter blandt
medarbejderne og enkelte IPS-forløb startede op. Men først efter sommerferien 2026 har
projektet taget fart - sagsbehandlerne er begyndt at visitere borgere til projektet. Ca. 25 unge
har allerede takket ja til at deltage i projektet.
Nordfyns Kommune har anført en ambition på 60 unge i projektet, hvoraf målsætningen er, at
de 30 kommer i job eller uddannelse.
Det er frivilligt for den unge at deltage i projektet.
Når den unge indvilger i at være del af Ungeløftet, markeres vedkommende i fagsystemet, og
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) monitorerer løbende indsatsgruppen og
resultaterne. Administrationen vil indarbejde data om fremgang i indsatsen i den løbende
ledelsesinformation til Arbejdsmarkedsudvalget.
På punktet deltager lederen af ungeindsatsen og virksomhedsservice i Jobcenteret.
Økonomiske oplysninger
Nordfyns Kommune har fået tilskud på i alt 4.185.475,49 kr. i projektperioden 2025-2028. Ca.
1,5 millioner kroner af beløbet er resultatafhængigt.
Der redegøres yderligere for økonomien i vedhæftede bilag.
Beslutningskompetence
Arbejdsmarkedsudvalget.
Børne-, Unge- og Familieudvalget.
Lovgrundlag
Aktuel beslutning på Fællesmøde for AU og BUF 2026-2029 07-10-2026
Drøftet og godkendt.
Punktet er opdateret med oplæg om ungeløftet fra mødet.
Kilde: Nordfyns Kommune, Fællesmøde for AU og BUF, referat fra mødet onsdag 7. oktober 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.