Nordfyn
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Behandlet 7. oktober, Fællesmøde for AU og BUF, Nordfyn

Formål og principper for En Indgang for Unge

Sagens kerne Nordfyns Kommune har gennem flere år arbejdet med Én Indgang for Unge. Beskæftigelsesreformen og Kommunalbestyrelsens fornyede ambitioner for ungeområdet giver anledning til at forny og præcisere forståelsen af Én Indgang.

Unge og uddannelseErhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Fællesmøde for AU og BUF, Nordfyns Kommune
Hvornår
Onsdag 7. oktober 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Sagens kerne
Nordfyns Kommune har gennem flere år arbejdet med Én Indgang for Unge.
Beskæftigelsesreformen og Kommunalbestyrelsens fornyede ambitioner for ungeområdet giver
anledning til at forny og præcisere forståelsen af Én Indgang.
Med sagen skal Arbejdsmarkedsudvalget og Børne-, Unge- og Familieudvalget derfor tage
stilling til formål samt tre fælles principper for Én Indgang, der understøtter at flere unge
hjælpes i uddannelse eller job og får et selvstændigt voksenliv.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller:

at Børne-, Unge- og Familieudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget drøfter og godkender
formål og principper for Én Indgang for Unge, sådan som de er beskrevet i sagen.
at principperne lægges til grund for den videre tilrettelæggelse af kommunens
ungeindsats.

Sagens baggrund
Kommunalbestyrelsen har med budgetaftalen for 2026 besluttet at styrke indsatsen for unge
uden job og uddannelse. Hovedansvaret for indsatsen er flyttet til Arbejdsmarkedsudvalget,
men forudsætter et tæt samarbejde med Børne-, Unge og Familieudvalget.
Et centralt begreb i uddannelses- og jobindsatsen har været tilbuddet om Én Indgang for Unge
samlet i Ungeposten. Med beskæftigelsesreformen samt kommunalbestyrelsens nye
ambitioner udtrykt i de politiske pejlemærker for implementering af reformen samt
budgetaftalen for 2026 er der behov for at forny forståelsen af Én Indgang.
Målgruppen for Én Indgang svarer til målgruppen for Ungeløftet, som er unge mellem 16 og 29
år som ikke er i uddannelse eller beskæftigelse eller som er i risiko for at miste job
eller uddannelse.
Jobcenteret og Familieafdelingen har i fællesskab udarbejdet nedenstående forslag til en
fælles forståelse og retning for arbejdet med en indgang til de unge. Tilgangen tager
udgangspunkt i behovet for en helhedsorienteret og letforståelig indsats for de unge.
Den formelle fysiske indgang, hvor trådene samles, vil være på Rådhuset i Søndersø. Men Én
Indgang er samtidig en fælles tilgang, som skal gælde, uanset hvor den unge først møder
kommunen. Også uanset at det sker på Rådhuset, hos en UU-vejleder på en skole, i en
ungdomsuddannelse eller i ungdomsklubben eller måske som følge af en familieindsats.
Formål med Én Indgang:
Formålet med Én Indgang er, at flere unge kommer i job, gennemfører en uddannelse og

opnår et selvstændigt voksenliv. Unge med sammensatte udfordringer skal møde en
helhedsorienteret og sammenhængende indsats på tværs af de relevante afdelinger.

Tre principper for Én Indgang:
Job og uddannelse som det fælles omdrejningspunkt:
Uanset om den unge møder UU, Jobcenter, SSP eller Børn og Familie, arbejder vi mod
samme mål: at skabe progression mod uddannelse, job og øget selvforsørgelse.
Én koordineret indsats:
Vi handler sammen om den unge. Den første medarbejder, der møder den unge, har
ansvar for at sikre fremdrift, indtil den rette indsats er etableret.
Én plan - fælles ansvar
Alle arbejder efter samme plan. Når flere fagligheder er involveret, samles indsatsen i én
fælles plan.

Principper og formål præsenteres på mødet af chefen for Familieområdet samt
Arbejdsmarkedschefen.

Økonomiske oplysninger

Beslutningskompetence
Børne-, Unge- og Familieudvalget
Arbejdsmarkedsudvalget

Lovgrundlag

Aktuel beslutning på Fællesmøde for AU og BUF 2026-2029 07-10-2026
Drøftet og godkendt.

Kilde: Nordfyns Kommune, Fællesmøde for AU og BUF, referat fra mødet onsdag 7. oktober 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.