På dagsordenen 11. november, Børne-, Unge- og Familieudvalget, Nordfyn
Forslag til proces for regelforenkling og effektivisering
Sagens kerne Børne-, Unge- og Familieudvalget præsenteres for beslutningsforslag om at igangsætte en proces for regelforenkling og effektivisering i Børn og Unge.
Skoler og børnUnge og uddannelse
Kort fortalt
- Hvem
- Børne-, Unge- og Familieudvalget, Nordfyns Kommune
- Hvornår
- Onsdag 11. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 11. november 2026. Du finder dem på nordfynskommune.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Sagens kerne
Børne-, Unge- og Familieudvalget præsenteres for beslutningsforslag om at igangsætte en
proces for regelforenkling og effektivisering i Børn og Unge.
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til, at Børne-, Unge- og Familieudvalget godkender
beslutningsforslag om at igangsætte en proces for regelforenkling og effektivisering i Børn og
Unge.
Sagens baggrund
Afbureaukratisering, regelforenkling og effektivisering i den offentlige sektor har været en del af
dagsordenen for skiftende regeringer i årtier. Aktuelt har frisættelse af folkeskolen og dagtilbud
været et nationalt fokusområde, som Nordfyns Kommune også har været optaget af.
Formålet med regelforenklingsprocessen i Børn og Unge er, at fjerne dokumentationskrav,
regler og administrative opgaver, som er blevet fastsat af kommunen selv, enten på politisk
eller administrativt niveau eller regler fastsat på den enkelte institution eller mellem
institutioner. I processen undersøges derfor kun interne regler, dvs. de regler, som kommunen
selv har besluttet at indføre, og som kommunen selv kan fjerne igen.
Processen afgrænser sig dermed til de dokumentationskrav, regler og administrative opgaver,
som er blevet fastsat af kommunen selv.
Regelforenklingen omfatter Børn og Unge, hvilket vil sige de forskellige afdelinger i Børn og
Unge samt skoler og dagtilbud. Der lægges op til, at de enkelte afdelinger fremsætter ønsker til
fjernelsen af politiske og administrative regler og procedurer, der ikke opleves som
meningsfulde i forhold til kerneopgaven.
Efterfølgende vil udvalget skulle forholde sig til regelforenklingsønskerne.
Økonomiske oplysninger
Sagen har ikke været forelagt Økonomi og Løn.
Beslutningskompetence
Børne-, Unge- og Familieudvalget.
Lovgrundlag
Beslutningsforslaget omfatter interne regler, procedurer og retningslinjer.
Kilde: Nordfyns Kommune, Børne-, Unge- og Familieudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 11. november 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.