Spring til indholdet
Nordfyn
Skift kommune
KøbenhavnNordfynAlle kommuner

På dagsordenen 12. november, Erhvervs-, Kultur- og Fritidsudvalget, Nordfyn

Kultur - Status for Nordfyns Kommunes Kunstudvalg

Sagens kerne Nordfyns Kommunes Kunstudvalg arbejder med at fremme kunsten i kommunen. Der gives en status på Kunstudvalgets arbejde siden sidste status, der blev fremlagt for Erhvervs-, Kulturog Fritidsudvalget på mødet den 6. november 2025. Administrationens indstilling Forelægges til orientering.

Kultur og fritidErhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Erhvervs-, Kultur- og Fritidsudvalget, Nordfyns Kommune
Hvornår
Torsdag 12. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 12. november 2026. Du finder dem på nordfynskommune.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Sagens kerne
Nordfyns Kommunes Kunstudvalg arbejder med at fremme kunsten i kommunen. Der gives en
status på Kunstudvalgets arbejde siden sidste status, der blev fremlagt for Erhvervs-, Kulturog Fritidsudvalget på mødet den 6. november 2025.

Administrationens indstilling
Forelægges til orientering.

Sagens baggrund
Nordfyns Kommunes Kunstudvalg arbejder med at fremme kunsten i kommunen.
Kunstudvalget inddrages i indkøb og anbringelse af kunst i forbindelse med offentligt
nybyggeri, renoveringer og ombygninger, hvor der afsættes 0,5 % af byggesummen.
Siden den sidste orientering til Erhvervs-, Kultur- og Fritidsudvalget den 6. november 2025, er
der arbejdet med kunstnerisk udsmykning på følgende projekter:

Byens Hus (budget: 107.500 kr.): Aftale med kunstnerne Bolette og Frederikke Surell på
plads, værkerne er undervejs.
Multihal i Søndersø (budget: 89.500 kr.): Aftale med kunstner Hardy Ernst på plads,
værker undervejs.
Botilbud i Otterup (budget: 25.000 kr.): Aftale med kunstner Søren Søndergård, værk
undervejs.

Sideløbende med indkøb af kunst har Kunstudvalget arbejdet med at markere Verner Pantons
100-års jubilæum i 2026. Der har blandt andet været foredrag på tværs af Nordfyn, en
borgerrettet publikation om Verner Pantons lokale tilknytning samt en billedbåren, udendørs
udstilling i Bogense. Som bilag er et tilbageblik på denne markering.
De næste år venter bl.a. følgende projekter:

Nye sundheds- og personalefaciliteter til Ældre- og Sundhedsområdet (budget: 187.500
kr.): Arbejdsgruppe i Kunstudvalget nedsat.
Fornyelse og byomdannelse af Morud (budget: 26.000 kr.): Arbejdsgruppe i
Kunstudvalget nedsat.
Etablering af cykelsti mellem Søndersø og Odense (budget: 87.200 kr.): Arbejdsgruppe i
Kunstudvalget nedsat.
Renovering af Bogense Hallerne (budget: 67.500 kr.): Arbejdsgruppe i Kunstudvalget
nedsat.

Der arbejdes fortsat med synliggørelse af den indkøbte, offentlige kunst og Kunstudvalgets
øvrige aktiviteter på sociale medier og på Nordfyns Kommunes hjemmeside.
Den 30. september 2026 blev der afholdt et fællesmøde mellem Kunstudvalgets
billedkunstfaglige medlemmer samt formanden og næstformanden for Erhvervs-, Kultur- og
Fritidsudvalget, hvor de ovenfor nævnte opgaver blev drøftet.
Det nuværende Kunstudvalg sidder indtil ultimo 2026. På Erhvervs-, Kultur- og Fritidsudvalgets
møde i december 2026 skal der vælges et nyt Kunstudvalg for perioden 2027-2028.

Økonomiske oplysninger
Sagen har ikke været forelagt Økonomi og Løn.

Beslutningskompetence
Erhvervs-, Kultur- og Fritidsudvalget.

Kilde: Nordfyns Kommune, Erhvervs-, Kultur- og Fritidsudvalget, dagsorden fra mødet torsdag 12. november 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.