Nyborg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Behandlet 25. august, Byrådet, Nyborg

Budget 2027 med overslagsårene 2028-2030 (1. behandling)

Direktionen indstiller: At administrationens tekniske budgetforslag for 2027-2030 til 1. behandling i Byrådet 25. august 2026 indgår i de videre politiske drøftelser. At budgetforslaget sendes i høring frem til 1. september 2026 med henblik på 2. behandling i Byrådet 6. oktober 2026.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Byrådet, Nyborg Kommune
Hvornår
Tirsdag 25. august 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller:

At administrationens tekniske budgetforslag for 2027-2030 til 1. behandling i Byrådet 25.
august 2026 indgår i de videre politiske drøftelser.

At budgetforslaget sendes i høring frem til 1. september 2026 med henblik på 2.
behandling i Byrådet 6. oktober 2026.

At de politisk forhandlinger om budget 2027 skal være afsluttet 8. september 2026.

At nye politiske ændringsforslag sendes i høring i perioden fra 9. september 2026 til 16.
september 2026.

At politiske ændringsforslag til budgetforslaget skal være indsendt senest 22. september

Sagsfremstilling

Den 20. januar 2026 besluttede Økonomi- og Erhvervsudvalget at igangsætte arbejdet med en
økonomisk strategi for perioden 2026-2030. Baggrunden er et betydeligt strukturelt pres på
kommunens økonomi som følge af blandt andet flere ældre borgere, stigende udgifter på det
specialiserede socialområde og et udfordret indtægtsgrundlag.
Arbejdet er opdelt i to faser. Første fase var Økonomisk Handleplan 2026, hvor byrådet
gennemførte nødvendige tilpasninger og prioriteringer samt vedtog nye økonomiske

styringsprincipper.
Anden fase er Budget 2027, hvor fokus er på langsigtede og strukturelle tiltag baseret på
analyser af mulighederne for effektiviseringer, besparelser og tilpasninger til den demografiske
udvikling.
Budget 2027 bygger dermed videre på arbejdet med at skabe en varig økonomisk balance og
et bæredygtigt grundlag for den fortsatte udvikling af Nyborg Kommune.
Administrationen har udarbejdet det tekniske administrative budgetforslag for 2027-2030 på
baggrund af kommunens økonomiske situation efter økonomiaftalen og det udmeldte
indtægtsgrundlag pr. 18. juni 2026.
Indtægtsgrundlaget er beregnet ud fra en indkomstskat på 26,3 procent, kirkeskat på 1,0
procent og grundskyld på 12,8 promille.
Nyborg Kommune går ind i budgetlægningen for 2027 med et styrket grundlag for den videre
økonomiske omstilling. Byrådet har taget vigtige skridt for at skabe en mere robust og
bæredygtig økonomi gennem vedtagelsen af Økonomisk Handleplan 2026, hvor der er
gennemført nødvendige prioriteringer og tilpasninger. Handleplanen bidrager både til at styrke
den økonomiske balance på kort sigt og til at skabe et grundlag for de kommende års
økonomiske styring.
Budgetforslaget sigter mod at sikre balance og bæredygtighed i økonomien og danner et fagligt
grundlag for den politiske prioritering i budgetprocessen. Budgettet er udarbejdet med en
målsætning om et årligt driftsoverskud på 75 mio. kr. til finansiering af anlægsinvesteringer og
afdrag af lån. Eventuelle forhøjelser af anlægsniveauet vil skulle modsvares af tilpasninger på
driften. Der afsættes gennemsnitligt 75 mio. kr. årligt til anlægsinvesteringer.
Administrationens budgetforslag 2027 er grundlag for den videre politiske budgetproces.
Taksterne vil foreligge til 2. behandlingen af budget 2027.

Økonomiske konsekvenser
Det tekniske budgetgrundlag viser følgende hovedkonklusioner:
Driftsresultat
Der budgetteres med et årligt driftsoverskud på 75 mio. kr. til finansiering af anlægsudgifter,
afdrag på lån m.v. En forøgelse af anlægsniveauet vil kræve et tilsvarende højere
driftsoverskud og gennemførelse af yderligere besparelser på driften.
Der er i administrationens budgetforslag indarbejdet konsekvenser af sundhedsreformen og
herunder bortfald af kommunal medfinansiering af sundhedsvæsnet (KMF). Konsekvensen er
mindreudgifter på 189,364 mio. kr. årligt fra 2027. På indtægtssiden er kommunerne
nedreguleret for bortfald af opgaver.

Herudover er indarbejdet ændringer i serviceudgifter og tekniske korrektioner svarende til
merudgifter på 14,686 mio. kr. i 2027, 6,665 mio. kr. i 2028, 37,328 mio. kr. i 2029 og 72,600
mio. kr. i 2030. De største ændringer skyldes stigende udgiftsbehov på ældreområdet,
socialområdet samt overførselsudgifter.
Serviceudgifterne
Serviceudgifterne er forøget fra 1.874,481 mio. kr. i oprindeligt budget 2026 til 1.972,248 mio.
kr. i budget 2027 svarende til en stigning på 97,767 mio. kr. (stigning på 5,2 %).
Den udmeldte serviceramme på 1.959,040 mio. kr. er overskredet med 13,208 mio. kr. i 2027.
Serviceudgifterne pr. indbygger i Nyborg Kommune ligger på et højt niveau, svarende til 4,8 %
over landsgennemsnittet. Der er i Nyborg et stigende udgiftspres, som bl.a. skyldes vækst i
socioøkonomisk indeks de senere år. Det stigende udgiftspres ses bl.a. på det specialiserede
socialområde, ældreområdet og overførselsudgifterne.
Overførselsudgifterne
Der er indregnet nyt skøn for overførselsudgifterne svarende til merudgifter på 23,579 mio. kr. i
mio. kr. årligt afsat som budgetværn til overførselsudgifter.
Overførselsudgifterne omfatter integration, sygedagpenge, kontant- og uddannelseshjælp,
forsikrede ledige, revalidering, fleksjob og ledighedsydelse, arbejdsmarkedsforanstaltninger,
ressource- og jobafklaringsforløb, førtids- og seniorpension og boligstøtte.
Skøn for overførselsudgifterne er i økonomiaftalen 2027 forøget på grund af stigende udgifter
til bl.a. sygedagpenge, A-dagpenge til forsikrede ledige, seniorpension, førtidspension m.v.
Driftsreserve og budgetværn
Med den politiske aftale om økonomisk handleplan 2026 er det besluttet at reviderede
økonomistyringsprincipper skal ligge til grund for budget 2027-2030 og den samlede
økonomiske strategi. Byrådet har i juni 2026 derfor vedtaget nye principper for økonomistyring
og herunder vedtaget:

at der afsættes en driftsreserve på 10 mio. kr. årligt til finansiering af overførsler mellem
årene.
at der afsættes et budgetværn til overførselsudgifter, som opgøres i budgetlægningen og
til budget 2027 forventes at udgøre 16 mio. kr. årligt til finansiering af afvigelser i skøn for
overførselsudgifterne i forhold til økonomiaftalerne og midtvejsreguleringer.
at driftsreserve og budgetværn til overførselsudgifter finansieres ved besparelser
og omprioriteringer på driften svarende til 26 mio. kr. årligt.

Der er således afsat en driftsreserve på 10 mio. kr. årligt fra 2027 til finansiering af overførsler
mellem årene, samt et budgetværn på 16 mio. kr. årligt fra 2027 til afvigelser i
overførselsudgifterne i forhold til økonomiaftalerne og midtvejsreguleringer.

Besparelse og effektiviseringer
Der indgår besparelser og effektiviseringer på 32,494 mio. kr. i 2027, 46,239 mio. kr. i 2028,
Behovet for besparelser i budget 2027-2030 skyldes dels byrådets beslutning om økonomiske
principper og indarbejdelse af driftsreserver og budgetværn, og herudover den økonomiske
handleplan, som blev iværksat i foråret 2026. Der blev 23. marts 2026 indgået en politisk aftale
om besparelser i den økonomiske handlingsplan 2026 mellem Venstre (V), Socialdemokratiet
(A), Det Konservative Folkeparti (C), Liberal Alliance (I), Dansk Folkeparti (O) og Radikale
Venstre (B). Med denne aftale er der i foråret 2026 gennemført effektiviseringer og
omprioriteringer svarende til samlet 78,906 mio. kr. i 2026, 91,212 mio. kr. i 2027, 98,974 mio.
kr. i 2028, 97,374 mio. kr. i 2029 og 97,374 mio. kr. i 2030. Aftalen påpeger, at der er behov for
yderligere økonomiske tilpasninger i perioden 2027-2030.
Formålet med besparelserne i den økonomiske handleplan er at sikre en sund og bæredygtig
økonomi i balance samt skabe finansiering til ændringer i de socioøkonomiske rammevilkår og
den demografiske udvikling. Den økonomiske handleplan skal ligeledes skabe økonomisk
råderum til gennemførelse af de nødvendige investerings- og udviklingsprojekter i fremtiden.
Økonomisk råderum til politisk prioritering
Der er afsat 5,0 mio. kr. årligt fra 2027 som råderum til politisk prioritering.
Anlægsudgifter og -indtægter
Der budgetteres med anlægsudgifter på gennemsnitligt 75 mio. kr. årligt.
Der budgetteres med anlægsindtægter på 5,125 mio. kr. i 2027, 11,079 mio. kr. i 2028 og
3,900 mio. kr. i 2030. Der er endnu ikke budgetteret med anlægsindtægter i 2029.
Den udmeldte anlægsramme på 102,008 mio. kr. er overholdt i 2027.
Samlet drifts- og anlægsresultat
Det samlede drifts- og anlægsresultat viser et overskud på 1,680 mio. kr. i 2027.
Afdrag på lån
Der budgetteres med årlige afdrag på 2,668 mio. kr. til afvikling af lån.
Nyborg Kommune har afviklet tidligere gæld og er nu en af de kommuner i landet, som har den
laveste gæld pr. indbygger.
De resterende lån på 12,477 mio. kr. (385 kr. pr. indbygger) i regnskab 2025 er uopsigelige i
forhold til Landsbyggefonden og er finansieret via huslejeindtægter på driften. Det ene lån
udløber i 2032 og de to sidste lån udløber i 2034.
Likviditet ultimo
Der budgetteres med en likviditet på 32,0 mio. kr. primo 2027, som fastholdes på 32,0 mio. kr.

ultimo 2030. Likviditetsmålsætningen på mindst 32 mio. kr. er opfyldt i alle årene.

Sagen afgøres i
Byrådet

Beslutning på Økonomi- og Erhvervsudvalget 2026-2029 17-08-2026
Fraværende: Anne Dyrhøj
Indstillingen anbefales, dog ønsker Økonomi- og Erhvervsudvalget at sende
handlemulighederne beskrevet under Øvrige i høring med undtagelse af forslag om ophør af
tilskud til Frivilligcenter Nyborg, der ikke sendes i høring.

Aktuel beslutning på Byrådet 2026-2029 25-08-2026
Fraværende: Anne-Marie Palm-Johansen
Økonomi- og Erhvervsudvalgets indstilling godkendt.
Oversendes til 2. behandling.

Kilde: Nyborg Kommune, Byrådet, referat fra mødet tirsdag 25. august 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.