Orientering: PISA 2025 (15-åriges kompetencer i læsning, matematik og naturfag)

Indstilling

Direktionen indstiller, at Skole- og Dagtilbudsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

PISA (Programme for International Student Assessment) er en international undersøgelse af
15-årige elevers kompetencer inden for naturfag, matematik og læsning. Eleverne stilles også
en række spørgsmål om dem selv, deres skole, deres trivsel samt deres holdninger til og
erfaringer med læring, undervisning og digitalisering. Skolelederne på de deltagende skoler
besvarer spørgsmål om deres skole.
Designet i PISA 2025 er, ligesom i de tidligere PISA-runder (2000-2022), fastlagt af det
internationale konsortium i samarbejde med repræsentanter og eksperter fra de enkelte lande.
Formålet er at sikre, at de indsamlede data er sammenlignelige mellem alle deltagerlandene,
samtidig med at de enkelte lande kan følge og sammenligne deres resultater over tid. Designet
i PISA 2025 er derfor i høj grad magen til de tidligere runder.
Skoler og elever i hvert land bliver tilfældigt udtrukket til at deltage i PISA. I Danmark har 6.266
elever deltaget, heraf 5.098 i naturfag, matematik og/eller læsning. De kommer fra 283
forskellige uddannelsesinstitutioner, som inkluderer både grundskoler og ungdomsuddannelser
samt offentlige og private institutioner. De deltagende elever er alle født i 2009 og gik på 7.
klassetrin eller derover på testtidspunktet i foråret 2025. PISA-populationen er dermed udvalgt
på baggrund af alder og ikke klassetrin, men 91 % af deltagerne gik i 9. klasse.
Den nye PISA-undersøgelse viser, at danske skoleelevers kompetencer i både læsning,
matematik og naturfag er faldet markant i forhold til tidligere år. Danske elever ligger på det
hidtil laveste niveau, siden Danmark første gang deltog i PISA i 2000.
De danske elever scorer i 2025 460 point i læsning, 471 point i matematik og 478 point i
naturfag. PISA måler elevernes resultater i point - og OECD, der står bag PISA-undersøgelsen,
vurderer, at cirka 20 point svarer til ét læringsår. Et læringsår svarer til det, en elev kan
forventes at rykke sig fagligt i løbet af ét år. Med den målestok er danske elevers faglige niveau
faldet med knap to læringsår i læsning og matematik og et læringsår i naturfag fra 2015 til
2025. Det kan svare til, at en 15-årig i 2025 har et fagligt niveau, der omtrent svarer til en 13årigs faglige niveau i læsning og matematik og en 14-årigs niveau i naturfag i 2015.
Der er sket et kraftigt fald i især læsning fra 2022 til 2025 (se graf i vedlagte bilag).
Den faldende tendens ses ikke kun i Danmark. Niveauet er også faldet i mange af de omkring
90 lande, der deltager i PISA. I 43 lande er resultaterne i læsning faldet, mens det gør sig
gældende for 39 lande i matematik og 11 lande i naturfag. Særligt de øvrige nordiske lande og
andre vestlige lande oplever tilbagegang. Det tyder på, at der er tale om en større vestlig
læringskrise.
Med resultaterne er Danmark på linje med OECD-gennemsnittet i læsning og naturfag, og i

matematik ligger Danmark over OECD- gennemsnittet. I nordisk sammenhæng opnår danske
elever resultater i naturfag og læsning, der placerer dem i midten blandt de nordiske lande, og i
matematik ligger de over Norge og Island og på niveau med Finland og Sverige.
Resultaterne viser en tilbagegang blandt de danske elever på alle faglige niveauer. Det
betyder, at det ikke kun er de elever, der i forvejen har faglige udfordringer, som klarer sig
dårligere. Også de fagligt stærkeste elever går tilbage.
I PISA 2025 klarer drengene sig bedre end piger i matematik, mens piger klarer sig bedre end
drenge i læsning. Der er ingen kønsmæssig forskel i naturfag. Drengene er gået mere tilbage
end piger i naturfag og læsning, mens der er en ligelig nedgang i matematik siden PISA 2022.
PISA spøger også eleverne om skolefravær. I PISA 2025 svarer 60 % af de danske elever, at
de er kommet for sent, 30 % har pjækket fra timer, og 28 % har pjækket en hel skoledag - alt
sammen inden for de seneste 2 uger. Det er markante stigninger siden 2012.
Niveauet i Danmark er højere end i de øvrige nordiske lande, og det er også højere end i
OECD, men sammenholdt med alle PISAs deltagerlande er de danske elever på linje med
gennemsnittet i forhold til, hvor ofte de kommer for sent eller pjækker fra undervisning. Der ses
en signifikant sammenhæng mellem mangelfuldt skolefremmøde og faglige præstationer i både
naturfag, matematik og læsning.
Resultaterne har medført massiv medieomtale og reaktioner fra politikere og fagpersoner.
Administrationen i Nyborg Kommune kan genkende tendensen til især dårlige læseresultater,
hvilket er årsagen til at der allerede er iværksat en læseindsats (Læseløftet), som har til
hensigt at højne læselyst og læsekompetencer. Men de landsdækkende resultater ses som en
særdeles stor samfundsmæssig udfordring, som ikke nemt kan løses via små indgreb. Skolen
har mange udfordringer, der især kalder på fokus på pædagogik, elevernes fremmøde og
evnen til vedholdenhed. Desuden bør der være øget fokus på forældrenes rolle ift bl.a
sprogudvikling, læsning og børnenes oplevelse og forståelse af sig selv som elever.
Administrationen anbefaler, at de mange udfordringer medtænkes i den kommende strategi for
dagtilbud og skole.
Til videre orientering er oplæg fra OECD vedlagt (anvendt ved KL's orienteringsmøde for
borgmestre, udvalgsformænd og kommunaldirektører 14. september).

Økonomiske konsekvenser
Ingen

Sagen afgøres i
Skole- og Dagtilbudsudvalget

Aktuel beslutning på Skole- og Dagtilbudsudvalget 2026-2029 22-09-2026
Orienteringen taget til efterretning.