Behandlet 5. oktober, Økonomi- og Erhvervsudvalget, Nyborg
Godkendelse af budget 2027 med overslagsårene 2028-2030 (2. behandling)
Direktionen indstiller: At budgetforslag fra 1. behandling med ændringer som følge af den indgåede politiske aftale af 18. september 2026 om budget 2027 mellem Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Venstre godkendes.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomi- og Erhvervsudvalget, Nyborg Kommune
- Hvornår
- Mandag 5. oktober 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller:
At budgetforslag fra 1. behandling med ændringer som følge af den indgåede politiske
aftale af 18. september 2026 om budget 2027 mellem Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Venstre
godkendes.
At skatteudskrivningen fastsættes til en indkomstskat på 26,3 procent, kirkeskat 1,0
procent og grundskyld 12,8 promille. Dækningsafgiften er afskaffet for alle ejendomme.
Sagsfremstilling
Nyborg Kommune står over for et betydeligt og langsigtet økonomisk pres. Flere ældre
borgere, stigende udgifter på det specialiserede socialområde og et indtægtsgrundlag, der ikke
fuldt ud følger udviklingen i kommunens udgiftsbehov, udfordrer kommunens økonomiske
råderum. Det kræver en ansvarlig og langsigtet økonomisk kurs, hvor vi både tager hånd om
de økonomiske udfordringer og fastholder ambitionerne for Nyborg Kommune.
Arbejdet med at skabe en sund og bæredygtig økonomi frem mod 2030 blev indledt med
Økonomisk Handleplan 2026, som blev gennemført i foråret. Handleplanen indebar en række
nødvendige økonomiske tilpasninger og prioriteringer med henblik på at styrke kommunens
økonomiske balance og skabe et bedre udgangspunkt for de kommende års budgetlægning.
Budget 2027 er anden fase i arbejdet med at skabe en sund og bæredygtig økonomi i Nyborg
Kommune. Med budgetaftalen videreføres arbejdet med at skabe økonomisk balance gennem
nødvendige prioriteringer, effektiviseringer og omprioriteringer, samtidig med at der skabes
mulighed for at prioritere velfærd og udvikling.
Forligspartierne har derfor haft fokus på at skabe en økonomi, der er robust på både kort og
lang sigt, og som giver mulighed for at prioritere velfærd og udvikling. Det kræver, at vi tør
prioritere, effektivisere og tænke nyt, også når det betyder, at vi må ændre den måde, vi løser
opgaverne på.
Der er i forbindelse med budgetlægningen gennemført en række analyser af kommunens
opgaver, organisering og serviceniveau. Der er bl.a. udarbejdet en ekstern råderumsanalyse af
BDO, der har peget på mulige effektiviseringer og besparelser på tværs af kommunen.
Budget 2027 indebærer derfor nødvendige prioriteringer og effektiviseringer. Forligspartierne
har samtidig prioriteret investeringer og initiativer, der kan styrke Nyborg Kommune på længere
sigt. Det gælder både velfærd, udvikling, vores fysiske rammer og kommunens evne til at
skabe vækst. Vi skal bruge vores ressourcer dér, hvor de gør størst forskel for borgere,
virksomheder og lokalsamfund.
Forligspartierne ønsker samtidig at fastholde et højt serviceniveau og en stærk borgernær
velfærd. Det skal ske gennem en fortsat udvikling af kommunens opgaveløsning, hvor nye
arbejdsformer, digitalisering, teknologi og stærkere samarbejder skal bidrage til at frigøre
ressourcer og skabe bedre løsninger. Målet er ikke alene at spare, men at sikre mest mulig
velfærd for de ressourcer, kommunen har til rådighed.
Nyborg Kommune står samtidig midt i en række omfattende nationale reformer.
Ældrereformen, beskæftigelsesreformen, sundhedsreformen, udviklingen på det specialiserede
socialområde og folkeskolens kvalitetsprogram ændrer rammerne for den kommunale
opgaveløsning. Reformerne giver nye muligheder for at udvikle velfærden og skabe større lokal
frihed, men stiller også krav til organisationen, ledelsen og den økonomiske styring.
Forligspartierne ønsker, at Nyborg Kommune griber mulighederne i reformerne og omsætter
dem til lokale løsninger, der skaber bedre sammenhæng, kvalitet og frihed for borgerne.
Samtidig skal reformerne gennemføres med blik for kommunens økonomiske situation og med
fokus på, at nye muligheder omsættes til konkrete resultater for borgerne.
Økonomiaftalen mellem regeringen og KL for 2027 indebærer et løft af kommunernes
økonomiske rammer, men finansierer ikke fuldt ud det udgiftsbehov, som Nyborg Kommune
står over for. Kommunen har derfor fortsat et begrænset økonomisk råderum og behov for en
stram og ansvarlig prioritering af ressourcerne.
Forligspartierne er enige om, at en sund økonomi er en forudsætning for at kunne fastholde og
udvikle velfærden. Derfor skal der fortsat være fokus på økonomistyring, effektiv drift og på at
finde nye måder at løse kommunens opgaver på. Samtidig skal der være mod til at investere i
de områder, der kan skabe udvikling, vækst og et stærkere Nyborg på længere sigt.
Med budget 2027 tager Nyborg Kommune et stort og vigtigt skridt i retning af en mere robust
og bæredygtig økonomi. Der er med aftalen skabt økonomisk balance i 2027 gennem
nødvendige prioriteringer og omprioriteringer. Samtidig er der fundet øgede midler til ældre- og
socialområdet, hvor udgiftspresset er betydeligt. Der budgetteres med et årligt driftsoverskud
på 75 mio. kr., og servicerammen overholdes. Der er desuden skabt større økonomisk
robusthed gennem en driftsreserve og et budgetværn, der skal medvirke til at håndtere udsving
i kommunens økonomi.
Samtidig er forligspartierne enige om, at arbejdet med at skabe en langsigtet økonomisk
balance fortsætter i de kommende år. Kommunen skal fortsat udvikle og tilpasse sin måde at
løse opgaverne på, så ressourcerne anvendes bedst muligt, og så der skabes et solidt
økonomisk grundlag for at fastholde og udvikle kernevelfærden. Det videre arbejde skal ske
grundigt og langsigtet og med fokus på at skabe de bedst mulige løsninger for kommunens
økonomi, borgere og medarbejdere.
Forligspartierne står på den baggrund sammen om en ansvarlig og ambitiøs økonomisk kurs.
Budget 2027 markerer et stort skridt, men også begyndelsen på et fortsat arbejde med at
skabe en robust økonomi, der giver mulighed for at prioritere kernevelfærd, udvikling og vækst,
både nu og i de kommende år.
Økonomiske konsekvenser
Der vedlægges bevillingsoversigt, investeringsoversigt og takstoversigt.
Driftsresultat
Der budgetteres med et årligt driftsoverskud på 75 mio. kr. til finansiering af anlægsudgifter,
afdrag på lån m.v. En forøgelse af anlægsniveauet vil kræve et tilsvarende højere
driftsoverskud og gennemførelse af yderligere besparelser på driften.
Der er i administrationens budgetforslag indarbejdet konsekvenser af sundhedsreformen og
herunder bortfald af kommunal medfinansiering af sundhedsvæsnet (KMF). Konsekvensen er
mindreudgifter på 189,364 mio. kr. årligt fra 2027. På indtægtssiden er kommunerne
nedreguleret for bortfald af opgaver. Herudover er indarbejdet ændringer i serviceudgifter og
tekniske korrektioner svarende til merudgifter på 21,165 mio. kr. i 2027, 6,813 mio. kr. i 2028,
37,477 mio. kr. i 2029 og 72,749 mio. kr. i 2030. De største ændringer skyldes stigende
udgiftsbehov på ældreområdet, socialområdet samt overførselsudgifter.
Serviceudgifterne
Serviceudgifterne er forøget fra 1.896,828 mio. kr. i oprindeligt budget 2026 til 1.966,413 mio.
kr. i budget 2027 svarende til en stigning på 69,585 mio. kr. (stigning på 3,7 %).
Den udmeldte serviceramme på 1.966,413 mio. kr. er overholdt i 2027.
Overførselsudgifterne
Der er indregnet nyt skøn for overførselsudgifterne svarende til merudgifter på 20,598 mio. kr. i
kr. i 2027 og 16,0 mio. kr. årligt fra 2028 afsat som budgetværn til overførselsudgifter.
Overførselsudgifterne omfatter integration, sygedagpenge, kontant- og uddannelseshjælp,
forsikrede ledige, revalidering, fleksjob og ledighedsydelse, arbejdsmarkedsforanstaltninger,
ressource- og jobafklaringsforløb, førtids- og seniorpension og boligstøtte. Skøn for
overførselsudgifterne er i økonomiaftalen 2027 forøget på grund af stigende udgifter til bl.a.
sygedagpenge, A-dagpenge til forsikrede ledige, seniorpension, førtidspension m.v.
Driftsreserve og budgetværn
Med den politiske aftale om økonomisk handleplan 2026 er det besluttet at reviderede
økonomistyringsprincipper skal ligge til grund for budget 2027-2030 og den samlede
økonomiske strategi. Byrådet har i juni 2026 derfor vedtaget nye principper for økonomistyring
og herunder vedtaget:
at der afsættes en driftsreserve på 10 mio. kr. årligt til finansiering af overførsler mellem
årene.
at der afsættes et budgetværn til overførselsudgifter, som opgøres i budgetlægningen og
til budget 2027 forventes at udgøre op til 16 mio. kr. årligt til finansiering af afvigelser i
skøn for overførselsudgifterne i forhold til økonomiaftalerne og midtvejsreguleringer.
at driftsreserve og budgetværn til overførselsudgifter finansieres ved besparelser
og omprioriteringer på driften svarende til op til 26 mio. kr. årligt.
Forligspartierne er enige om at afsætte en driftsreserve på 10,0 mio. kr. årligt fra 2027 til
finansiering af overførsler mellem årene, samt et budgetværn på 7,0 mio. kr. i 2027 og 16 mio.
kr. årligt fra 2027 til afvigelser i overførselsudgifterne i forhold til økonomiaftalerne og
midtvejsreguleringer.
Besparelse og effektiviseringer
Der er behov for at gennemføre besparelser og effektiviseringer på 24,972 mio. kr. i 2027,
Der er med denne aftale fundet besparelser og effektiviseringer for 24,972 mio. kr. i 2027,
17,872 mio. kr. i 2028, 24,872 mio. kr. i 2029 og 24,872 mio. kr. i 2030. Der er dermed
besparelser til senere udmøntning på 23,519 mio. kr. i 2028, 66,581 mio. kr. i 2029 og 94,414
mio. kr. i 2030.
Behovet for besparelser og effektiviseringer i budget 2027-2030 skyldes dels byrådets
beslutning om økonomiske principper og indarbejdelse af driftsreserver og budgetværn og dels
behovet for at tilpasse kommunens økonomi til ændrede socioøkonomiske rammevilkår og den
demografiske udvikling.
De gennemførte og planlagte besparelser og effektiviseringer skal bidrage til at sikre en sund
og bæredygtig økonomi i balance og samtidig skabe det nødvendige økonomiske råderum til
prioritering af velfærd, investeringer og udvikling i de kommende år.
Anlægsudgifter og -indtægter
Der budgetteres med anlægsudgifter på gennemsnitligt 75 mio. kr.
årligt. Investeringsoversigten omfatter bl.a. kystsikring og højtvandssikring, grøn omstilling,
bosætning og strategisk byudvikling, bygningsvedligeholdelse samt investeringer frem mod
åbningen af Nyborg Slot.
Der budgetteres med anlægsindtægter på 5,125 mio. kr. i 2027, 11,079 mio. kr. i 2028 og
3,900 mio. kr. i 2030. Der er endnu ikke budgetteret med anlægsindtægter i 2029. Den
udmeldte anlægsramme på 102,008 mio. kr. er overholdt i 2027.
Samlet drifts- og anlægsresultat
Det samlede drifts- og anlægsresultat viser et overskud på 5,026 mio. kr. i 2027.
Afdrag på lån
Der budgetteres med årlige afdrag på 2,668 mio. kr. til afvikling af lån.
Nyborg Kommune har afviklet tidligere gæld og er nu en af de kommuner i landet, som har den
laveste gæld pr. indbygger. De resterende lån på 12,477 mio. kr. (385 kr. pr. indbygger) i
regnskab 2025 er uopsigelige i forhold til Landsbyggefonden og er finansieret via
huslejeindtægter på driften. Det ene lån udløber i 2032 og de to sidste lån udløber i 2034.
Likviditet ultimo
Der budgetteres med en likviditet på 32,0 mio. kr. primo 2027, som fastholdes på 32,0 mio. kr.
ultimo 2030. Likviditetsmålsætningen på mindst 32 mio. kr. er opfyldt i alle årene.
Sagen afgøres i
Byrådet
Aktuel beslutning på Økonomi- og Erhvervsudvalget 2026-2029 05-10-2026
Indstillingen anbefales, dog anbefaler liste F ikke indstillingen.
Kilde: Nyborg Kommune, Økonomi- og Erhvervsudvalget, referat fra mødet mandag 5. oktober 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.