Spring til indholdet
Nyborg
Skift kommune
KøbenhavnNyborgAlle kommuner

På dagsordenen 9. november, Økonomi- og Erhvervsudvalget, Nyborg

Afslag på tilladelse til rørbassin under parkeringsplads ved Slottet

Direktionen indstiller, at Byrådet afviser at give tilladelse til etablering af et rørbassin på kommunens ejendom matr.nr. 330a, Nyborg Bygrunde. Alternativt skal Byrådet beslutte, at rørbassinet kan etableres på baggrund af en brugsretsaftale med vilkår om overholdelse af gæsteprincippet.

Trafik og cykler

Kort fortalt

Hvem
Økonomi- og Erhvervsudvalget, Nyborg Kommune
Hvornår
Mandag 9. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 9. november 2026. Du finder dem på nyborg.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet afviser at give tilladelse til etablering af et rørbassin på
kommunens ejendom matr.nr. 330a, Nyborg Bygrunde.
Alternativt skal Byrådet beslutte, at rørbassinet kan etableres på baggrund af en
brugsretsaftale med vilkår om overholdelse af gæsteprincippet.

Sagsfremstilling

NFS skal modtage regn- og spildevand fra Slottet, når det fremadrettet bliver separatkloakeret.
De ønsker at etablere et rørbassin, som vist på kortbilag 1(scenarie 2). Dette er den
anlægstekniske simpleste løsning og kan etableres mens byggeriet på slottet foregår.
Rørbassinet vil derfor være klar til at modtage overfladevandet hurtigere efter arbejdet på
slottet er afsluttet.
NFS ønsker ikke udbygger kloakken i Slotsgade(scenarie 1, kortbilag 1), da der er flere
ulemper i den forbindelse, herunder at det forventes at der vil være risiko for opstuvning i
kældrene i de nærlæggende boliger.
NFS kan etablerer en ny kloak i Dronningsvej(scenarie 3, kortbilag 1), men det kan først
gennemføres efter, at arbejderne på Slottet er afsluttet. Indtil da vil løsningen være scenarie 1.
Ejendommen matr.nr. 330a anvendes i dag som parkeringsplads, men er ikke underlagt
vejloven. Lokalplan 306 udlægger området til boligformål, samt centerformål i form af mindre
butikker, liberale erhverv, klinikker mm. En ændring af ejendommen til offentlig parkeringsplads
er således ikke i overensstemmelse med lokalplanen. Ejendommen kan potentielt sælges til
byudvikling i henhold til lokalplan 306.
Hvis Nyborg Kommune tillader etableringen af et rørbassin på ejendommen vil det
besværliggøre et eventuelt salg til en investor med henblik på en potentiel anvendelse af
ejendommen til boliger eller centerformål, som planlagt.
Nyborg Kommune har tidligere købt ejendommen matr. nr. 555b, for at kunne etablere en
busvendeplads. Administrationen har hørt NFS via deres rådgivere om ikke rørbassinnet kunne
etableres der. Det ønsker de dog umiddelbart ikke.

Økonomiske konsekvenser
Sagen har på nuværende tidspunkt ingen økonomiske konsekvenser, men kan fratage
kommunen for en mulig indtægt ved et eventuelt salg.

Sagen afgøres i
Byrådet

Behandling i Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget 27. oktober 2026

Indstillingen ikke godkendt.
Udvalget ønsker etablering af et rørbassin under den nuværende parkeringsplads ved slottet,
som foreslået af NFS.
Udvalget ønsker samtidig en ændring af kommuneplanrammen og anvendelsesmulighed for
parkeringsplads ved slottet.

Kilde: Nyborg Kommune, Økonomi- og Erhvervsudvalget, dagsorden fra mødet mandag 9. november 2026, punkt 13. Læs den originale sag hos kommunen.