På dagsordenen 24. november, Børn- og Ungeudvalget, Odense
Strukturelle greb for attraktive og blandede skoler

Kort fortalt
- Hvem
- Børn- og Ungeudvalget, Odense Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 24. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Er noget forkert her? Skriv til os
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 24. november 2026. Du finder dem på odense.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Børn- og Ungeforvaltningen indstiller, at udvalget drøfter de strukturelle greb og giver
retning for det videre arbejde.
Sagsfremstilling
Strukturelle greb er ét af tre spor
Arbejdet med attraktive og blandede skoler tager afsæt i en ambition om, at flere familier
oplever den lokale folkeskole som et trygt, stærkt og naturligt førstevalg. De tre spor retter sig
mod henholdsvis lokale handlinger, målrettede løft og strukturelle rammer omkring skolerne.
Denne sag fokuserer på det tredje spor og dermed på, om ændringer i rammerne omkring
skolerne kan understøtte deres attraktivitet og en mere blandet elevsammensætning.
Forvaltningen har særligt arbejdet videre med tre greb: distriktssammensætninger, klasseloft
og håndtering af elevtilgang.
Grebene skal ikke ses som løsninger, der kan anvendes ens på alle seks skoler. Skolerne har
forskellige størrelser, lokalområder og forudsætninger. De strukturelle muligheder skal derfor
vurderes konkret for hver skole. Samtidig skal der være blik for mulige afledte konsekvenser,
herunder om ændringer kan påvirke familiernes valg mellem folkeskolen og fri- og privatskoler.
Lokale perspektiver peger på behov for strukturelle greb
Forvaltningen har som led i arbejdet med attraktive og blandede skoler gennemført en bred
lokal inddragelse blandt andet skolebestyrelser, forældre, medarbejdere og ledelser på og
omkring de seks skoler. ”Opsamlingsrapport – Attraktiv og blandede skoler” samler de lokale
perspektiver, erfaringer og idéer som afsæt for de videre politiske drøftelser.
Elevsammensætningen fremstår i rapporten som den mest gennemgående strukturelle
udfordring. De lokale stemmer peger samtidig på skoledistrikter, elevfordeling og
organiseringen af skoleområdet som et muligt politisk spor. Det er på den baggrund, at
strukturelle greb indgår som ét af tre spor i det videre arbejde.
Distriktssammensætninger kan ændre skolernes elevgrundlag
Skoledistrikterne fastlægger, hvilken distriktsskole børn som udgangspunkt hører til. Ved at
justere grænserne mellem skoledistrikter kan elevgrundlaget omkring en eller flere skoler
ændres. Det kan eksempelvis være relevant, hvor boligområdernes udvikling, skolernes
kapacitet eller elevsammensætningen giver anledning til at undersøge, om de nuværende
distrikter fortsat understøtter målet om attraktive og blandede skoler.
Elevsammensætningen på skolerne hænger i høj grad sammen med boligsammensætningen
og det socioøkonomiske grundlag i lokalområderne. Erfaringer og perspektiver fra skolerne
peger på, at boligområdernes sammensætning er en væsentlig ramme for mulighederne for at
skabe mere blandede skoler. Børn- og Ungeudvalget kan inden for sit ansvarsområde se på,
hvordan den eksisterende boligsammensætning fordeler sig mellem skoledistrikterne, og om
distriktsgrænserne understøtter ambitionen om attraktive og blandede skoler.
En distriktsændring er dermed et greb, der potentielt kan påvirke både skolernes størrelse og
elevsammensætning. Samtidig berører ændringer den lokale tilknytning til skolen og kan få
betydning for familiernes skolevalg. Eventuelle distriktsændringer kræver derfor en nærmere
analyse. Hvis der senere arbejdes videre mod konkrete ændringer, skal skolebestyrelserne
høres, før Børn- og Ungeudvalget tager politisk stilling.
Med Budget 2027 er der desuden bestilt et arbejde vedrørende Åløkkeskolen og
Provstegårdskolen. Det arbejde skal ses i sammenhæng med afdækningen af
distriktssammensætninger.
På mødet præsenterer forvaltningen, hvor og hvordan ændringer i distriktssammensætningen
konkret kan være relevante at undersøge nærmere blandt de seks skoler.
Klasseloft kan påvirke tilgangen til den enkelte skole
Et klasseloft kan bruges til at sætte en øvre ramme for elevtallet i klasser eller på konkrete
årgange. Et klasseloft ændrer ikke i sig selv elevsammensætningen på skolen. Grebet kan
derimod skabe mere stabile og overskuelige rammer i klasserne og dermed give bedre
betingelser for det pædagogiske arbejde, læringsmiljøet og udviklingen af stærke
børnefællesskaber. På den måde kan klasseloft indirekte være med til at styrke skolens
attraktivitet.
I arbejdet med attraktive og blandede skoler er perspektivet at undersøge, om klasseloft i
bestemte situationer kan bruges til at styre elevtilgangen og skabe mere stabile rammer om
elevsammensætningen.
Betydningen af et klasseloft afhænger imidlertid af den enkelte skoles elevgrundlag, antal spor
og kapacitet. De seks skoler har i dag mellem to og tre spor pr. årgang og forskellige elevtal og
tilbud. Derfor kan det samme greb få forskellige konsekvenser fra skole til skole. Målet med
grebet er således først og fremmest at skabe gode og stabile rammer for det pædagogiske
arbejde, som på sigt kan gøre skolen mere attraktiv for lokale familier.
På mødet vil forvaltningen præsentere, på hvilke skoler og årgange et klasseloft kan være
relevant at undersøge nærmere, og hvilke hensyn der følger med grebet.
Håndtering af elevtilgang kan skabe større stabilitet
Elevsammensætningen påvirkes ikke kun ved skolestart. Til- og fraflytning og skoleskift
betyder, at skoler løbende modtager nye elever i eksisterende klasser. Hvordan denne
elevtilgang håndteres, kan derfor have betydning for klassernes størrelse, sammensætning og
kontinuitet.
Som led i spor 3 har forvaltningen allerede peget på håndtering af løbende elevtilgang som et
tema, blandt andet med afsæt i erfaringer fra Rosengårdsskolen. Erfaringerne fra
Rosengårdsskolen er, at mindre rokering mellem klasserne har haft en positiv betydning for
læringsmiljøet. En ændret håndtering af den løbende elevtilgang har ikke umiddelbar betydning
for skolens samlede elevsammensætning, men kan skabe mere kontinuitet og stabile rammer i
klasserne og dermed gode betingelser for arbejdet med fællesskaber og læringsmiljø.
Målet med grebet er derfor at skabe større stabilitet omkring børnene og give skolen bedre
betingelser for at udvikle stærke børnefællesskaber og attraktive læringsmiljøer.
På mødet præsenterer forvaltningen konkrete muligheder for, hvordan håndtering af
elevtilgang kan bringes i spil på relevante skoler.
Grebene skal vurderes samlet og lokalt
Ingen af de strukturelle greb kan stå alene. Erfaringerne fra arbejdet understreger, at skolernes
strukturelle rammer skal ses sammen med skolernes pædagogik, værdier og fysiske rammer.
Det gælder også sammenhængen mellem skolernes attraktivitet, trivsel og
elevsammensætning.
De tre greb virker samtidig forskelligt. Distriktssammensætninger kan have en direkte
betydning for skolernes elevgrundlag, mens klasseloft og håndtering af elevtilgang først og
fremmest kan skabe bedre og mere stabile betingelser for det pædagogiske arbejde,
læringsmiljøet og børnefællesskaberne.
Forvaltningen lægger derfor op til, at udvalget drøfter grebene med blik for både attraktivitet,
blandede elevfællesskaber og de lokale forskelle mellem de seks skoler.
Den videre proces
Arbejdet med attraktive og blandede skoler fortsætter parallelt i de tre spor. Spor 1 handler om
lokale handlinger inden for skolernes nuværende rammer, hvor skolerne sammen med
forvaltningen arbejder med blandt andet tidligere kontakt til kommende skolefamilier, stærkere
overgange, relationer til lokalområdet, synliggørelse af skolernes kvaliteter og stærke
fællesskaber. Spor 2 handler om målrettede løft på de enkelte skoler, der kan styrke skolernes
attraktivitet.
Børn- og Ungeudvalget møder spor 1 og 2 igen i december 2026, hvor udvalget får forelagt en
status på arbejdet. I januar 2027 præsenteres udvalget for en sag med forslag til det videre
arbejde og eventuelle politiske beslutninger. Spor 3 om de strukturelle greb kvalificeres på
baggrund af udvalgets drøftelse i denne sag og indgår ligeledes i det videre politiske arbejde.
Økonomi
Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.
Kilde: Odense Kommune, Børn- og Ungeudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 24. november 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.