Besluttet 10. marts, Udvalget for Social, Beskæftigelse og Arbejdsmarked, Odsherred
Veterankoordinatormodel
Direktøren indstiller til Udvalget for Social, Beskæftigelse og Arbejdsmarked, at: 1. Formalisere veteranindsatsen i en veterankoordinatorfunktion med opstart den 1. april 2026. 2.
Kort fortalt
- Hvem
- Udvalget for Social, Beskæftigelse og Arbejdsmarked, Odsherred Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 10. marts 2026
- Status
- Besluttet. Ad. 1. Godkendt. Ad. 2. Godkendt. Ad. 3. Godkendt. Gitte Terp Henriksen (F) Felex Pedersen (A).
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
I Odsherred Kommune er der pr. 2024, lidt over 200 veteraner (veterancentret.dk). I
forlængelse af den nationale veteranpolitik, ønsker Odsherred Byråd at sikre, at der gøres en
indsats for at støtte veteraner og pårørende.
Kommunens nuværende og tidligere indsats
I Center for Social og Arbejdsmarkeds jobrehabiliteringsindsats har man siden 2024 haft en
proces for veteraner, hvor de bliver mødt gennem én indgang. Alle veteraner, der kommer ind i
regi af Jobrehabiliteringssporet, mødes af den samme sagsbehandler, som har et bredt
kendskab til lokale, såvel som regionale og nationale rådgivnings- og hjælpeorganisationer for
veteraner, kombineret med en personlig forståelse for hvad det vil sige at være veteran.
Kommunen yder støtte til årlig afholdelse af Flagdagen for Danmarks udsendte.
I 2022 indgik Odsherred kommune en samarbejdsaftale med Veterancenteret om
anerkendelse og støtte af veteraner.
I 2018 afsatte kommunen i forbindelse med Budget 2019, 125.000 kr. årligt i fire år til en
veterankoordinator. Funktionen blev dog ikke oprettet, da de omkringliggende kommuner ikke
var interesserede i et samarbejde på det tidspunkt. Se Økonomiudvalget, 11. december, 2018,
punkt 263 - bilaget ”Økonomiudvalget omprioritering 0,5%”.
Målgruppens behov
Administrationen har d. 29.01.2026 afholdt møde med en veteran i kommunen, som har sat sig
grundigt ind i hvad en veterankoordinator kan gøre for veteraner. Han påpegede, at veteraner
udgør en afgrænset, men kompleks målgruppe, som ofte falder mellem forvaltninger og kræver
en stærk tværfaglig indsats.
Han påpegede yderligere, at en veterankoordinator bør:
Fungere som en vejledende hjælpefunktion – ikke en sagsbehandler, som kan træffe
afgørelser.
Have bredt kendskab til alle kommunens forvaltninger.
Skabe overblik over hele veteranens sag
Lave løbende opsøgende arbejde
Facilitere cafe og/eller anden gruppeaktivitet for veteraner
(Se bilag 1 og 2 for de fulde præsentationer fra mødet.)
Veteraner, som via en sygemelding eller et behov for hjælp, fx i form af et
hjælpemiddel mødes, som beskrevet, gennem én, allerede etableret, indgang i kommunen.
Veteraner, som bor i kommunen, men ikke er i kontakt med kommunen er der et begrænset
kendskab til. I Center for Social og Arbejdsmarked blev der lavet et kortere forløb
med opsøgende arbejde i forhold til gruppen i 2025. Der blev koordineret med Visitering og
Socialpsykiatri Odsherred, Søværnets base på Gniben, og veterankoordinatorerne i
Kalundborg og Holbæk kommuner. På baggrund af det opsøgende arbejde lykkedes det ikke
at komme i kontakt med nye veteraner, som ønskede/havde behov for en kommunal indsats.
Der er ikke bekendtskab med pårørende til veteraner, som har opsøgt kommunen i kapacitet af
denne rolle. Odsherred Kommune vedtog i 2025 en pårørende-politik, som der henvises til i
forhold til videre fokus på de pårørende.
Omkringliggende kommuners indsats
I Holbæk og Kalundborg Kommuner er der i dag ansat veterankoordinatorer. I
Kalundborg beskrives funktionen som følger: ”Veterankoordinatoren bliver din primære
kontaktperson hos os og kan assistere dig med rådgivning og sparring omkring din sag hos os.
Veterankoordinatoren vil sikre et helhedsorienteret og sammenhængende forløb på tværs af
kommunens afdelinger og relevante aktører” (Kalundborg kommune).
I Holbæk har veterankoordinatoren følgende opgavebeskrivelse:
Overblik over job- og uddannelsesmuligheder for veteraner
Rådgivning om støtteordninger og tilbud til både veteraner og pårørende
Sparring om jobsøgning og vejen ind på arbejdsmarkedet
Hjælp til at navigere i det kommunale system
Kontakt til Veterancenteret i Ringsted, Antvorskov Kaserne, Veteranhaven i Slagelse og
andre relevante aktører
(Holbæk kommune)
På baggrund af ovenstående opstiller administrationen tre forslag til drøftelse og beslutning i
udvalget (forslagene er ikke gensidigt udelukkende):
1. Udvalget skal beslutte, om de ønsker en udvidet koordinerede indsats i
Jobrehabiliteringsindsatsen, hvor der ud over det nuværende tilbud, tilføjes et sporbart
datagrundlag og en synliggørelse af stillingen udadtil ved en formalisering af indsatsen som en
veterankoordinatorfunktion. På kommunens hjemmeside etableres en tydelig indgang, der gør
det let for veteraner at finde information og søge den rette hjælp. Dette forslag er indenfor den
eksisterende budgetramme og kan opstartes fra 1. april, 2026.
2. Udvalget skal beslutte, om de ønsker, at administrationen udarbejder et budgetforslag til
Budget 2027 ang. Veterankoordinatorfunktionen, der udover koordination indenfor kommunen
og tværfagligt arbejde ml forvaltninger, skal lave opsøgende arbejde og aktiviteter, så som
veterancafe. Det præcise timeantal afhænger af ønskerne til det opsøgende arbejde.
3. Udvalget skal beslutte, om de ønsker at arbejde mod en fælles veterankoordinatorfunktion
med Kalundborg og Holbæk Kommuner, hvorved blandt andet den opsøgende indsats kan
udvides yderligere. Hvis dette besluttes, vil det indgå som en del af budgetforslaget til Budget
Lovgrundlag
Økonomiske konsekvenser
Ad 1. Kan omlægges inden for den økonomiske ramme, og har dermed ikke økonomiske
konsekvenser
Ad 2. Vil have økonomiske konsekvenser, som vil fremgå af et eventuelt Budget 2027 forslag.
Ad 3. Vil have økonomiske konsekvenser, som vil fremgå af et eventuelt Budget 2027 forslag.
Administrative, miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser
Udtalelser og høring
Indstilling
Direktøren indstiller til Udvalget for Social, Beskæftigelse og Arbejdsmarked, at:
1. Formalisere veteranindsatsen i en veterankoordinatorfunktion med opstart den 1.
april 2026.
2. Beslutte om der skal udarbejdes et budgetforslag angående
Veterankoordinatorfunktionen, hvor der udover koordination og tværfagligt
samarbejde også laves opsøgende arbejde og aktiviteter.
3. Beslutte om administrationen skal afsøge mulighederne for at etablere en fælles
veterankoordinatorfunktion med Kalundborg og Holbæk Kommuner.
Beslutning
Ad. 1. Godkendt.
Ad. 2. Godkendt.
Ad. 3. Godkendt.
Fraværende:
Gitte Terp Henriksen (F)
Felex Pedersen (A)
Kilde: Odsherred Kommune, Udvalget for Social, Beskæftigelse og Arbejdsmarked, referat fra mødet tirsdag 10. marts 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.