Odsherred
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 6. oktober, Udvalget for Social, Beskæftigelse og Arbejdsmarked, Odsherred

Budgetopfølgninger 2026, 3. ordinære opfølgning

Direktøren indstiller til Udvalget for Social, Beskæftigelse og Arbejdsmarked, at: 1. godkende budgetopfølgningen på udvalgets område. 2. tage status på budgetaftale til efterretning.

Budget og økonomiErhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Udvalget for Social, Beskæftigelse og Arbejdsmarked, Odsherred Kommune
Hvornår
Tirsdag 6. oktober 2026
Status
Besluttet. Ad. 1. Godkendt. Ad. 2. Taget til efterretning. Ad. 3. Indstillet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Fagcentrene har i samarbejde med Økonomi udarbejdet budgetopfølgning pr. 31. august. På
de enkelte områder er der taget stilling til forventningerne til regnskabsresultatet på de
nuværende kendte forudsætninger og de enkelte budgetansvarlige har indmeldt deres
forventninger til, om de overholder de givne bevillinger.
Resultat af budgetopfølgningen på udvalgets område:
Drift:
Der forventes et samlet mindreforbrug på 12,3 mio. kr. Det fordeler sig med et mindreforbrug
på overførselsudgifterne på 21,6 mio. kr. og et merforbrug på de øvrige områder på 9,3 mio. kr.
Ved sidste opfølgningen var forventningen et mindreforbrug på 16 mio. kr. på
overførselsudgifterne og budgetoverholdelse på de øvrige områder under et.

I Center for Kultur og Borger forventes uændret budgetoverholdelse.
I Center for Social og Arbejdsmarked forventes der et samlet mindreforbrug på 12,3 mio. kr.
Mindreforbruget på 21,6 mio. kr. på Overførselsudgifter skyldes især flere indtægter end
forventet med 4,4 mio. kr. på Integration, et mindreforbrug på 11,3 mio. kr. som følge af en
nedjustering i antallet af fuldtidspersoner på Førtids- og seniorpension, et mindreforbrug på 3,2
mio. kr. på Dagpenge til forsikrede ledige på grund af en større afgang end forudsat ved
budgetlægningen samt et mindreforbrug på 3,6 mio. kr. på Revalidering, ressource- og
jobafklaringsforløb, hvor der ses en kortere gennemsnitlig varighed på ydelserne samt at der
ikke er en tilgang til ressourceforløb.
En del af mindreforbrugene modsvares af et merforbrug på Fleksjob og Ledighedsydelse som
følge af en større tilgang end forudsat ved budgetlægningen for 2026.
På myndighedsområdet skyldes det forventede merforbrug primært en forventning om et
samlet merforbrug på 16,7 mio. kr. på dyre sager jfr. §107, 108 og §105/85.
Merforbruget modsvares delvis af øgede refusionsindtægter på særligt dyre enkeltsager, hvor
der forventes en øget refusionsindtægt som følge af en tilgang af nye sager. På §107
Midlertidige botilbud har der været en tilgang på 16 nye sager siden BO2. Heraf er 10 sager
modtaget fra Børn og Familie, hvoraf hovedparten har været ukendte for Myndighed, Handicap
og Psykiatri. På §108 er det tilgangen af en meget dyr sag samt udviklingen i en allerede
eksisterende sag, som er udgiftsdrivende.
Samlet set har der været en væsentlig højere tilgang samt en lavere afgang, set i forhold
tidligere års til og afgangsrater. En del af merforbruget modsvares af forventede mindreforbrug
på de øvrige områder på myndighed.
Forventningen om mindreforbrug på 1,0 mio. kr. på Øvrige ydelser fordeler sig med 0,3 mio. kr.
på begravelseshjælp og med 0,7 mio. kr. på de øvrige ydelser på området.

Uddybende bemærkninger til resultatet af budgetopfølgningen, bevillingsændringer samt

opfølgning på Budgetaftale for 2026 er vedlagt sagen som bilag.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse § 40 og Byrådets godkendte principper for budgetopfølgninger.

Økonomiske konsekvenser
Der indgår bevillingsændringer i sagen på samlet -2,340 mio. kr. i 2026 og -0,428 kr. i 2027 og
frem, som alle vedrører midtvejsregulering på henholdsvis Lov- og cirkulæreprogrammet
(Andre reguleringer), overførselsudgifter og PL-regulering.
Der er gennemført en gennemgang af statsrefusioner ved ekstern konsulent vedrørende
regnskabsårene 2025-2025. Resultatet har medført en berigtigelse af refusioner i 2026 med en
indtægt på 2,6 mio. kr. på overførselsområdet og en udgift på 0,2 mio. kr. på socialområdet.
Beløbene er indregnet i resultatet på udvalgets område.
Som en del af BO3 skal de realiserede indkøbsbesvarelser fordeles. Budgetreduktionen udgør
80% af den besparelse, som der kommer i år. Budgetreduktionen modsvares dermed at en
tilsvarende reduktion i udgifterne. Det vil blive indstillet til Byrådet via Økonomiudvalget, at
administrationen bemyndiges til at fordele den samlede realiserede besparelse på de berørte
udvalg og centre.

Administrative, miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser

Udtalelser og høring

Indstilling

Direktøren indstiller til Udvalget for Social, Beskæftigelse og Arbejdsmarked, at:
1. godkende budgetopfølgningen på udvalgets område.
2. tage status på budgetaftale til efterretning.
Direktøren indstiller til Byrådet via Økonomiudvalget via Udvalget for Social,
Beskæftigelse og Arbejdsmarked, at:
3. godkende en samlet tillægsbevilling vedrørende midtvejsreguleringen -2,340 mio.
kr. i 2026 og -0,428 kr. i 2027 og frem. Beløbene tilføres kassebeholdningen.

Beslutning

Ad. 1. Godkendt.
Ad. 2. Taget til efterretning.
Ad. 3. Indstillet.

Kilde: Odsherred Kommune, Udvalget for Social, Beskæftigelse og Arbejdsmarked, referat fra mødet tirsdag 6. oktober 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.