Besluttet 10. marts, Udvalget for Social, Beskæftigelse og Arbejdsmarked, Odsherred
Ny indsatsstrategi for sygedagpenge til godkendelse
Direktøren indstiller til Udvalget for Social, Beskæftigelse og Arbejdsmarked, at: 1. Godkende ny indsatsstrategi for sygedagpengemodtagere.
Kort fortalt
- Hvem
- Udvalget for Social, Beskæftigelse og Arbejdsmarked, Odsherred Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 10. marts 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt. Udvalget ønsker en opfølgning på implementeringen af reformen i efteråret 2026 og på økonomien i foråret 2027. Gitte Terp Henriksen (F) Felex Pedersen, Socialdemokratiet (A).
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Sygedagpengemålgruppen omfatter borgere med midlertidigt nedsat arbejdsevne som følge af
sygdom. Målgruppen spænder fra borgere med ukomplicerede og forudsigelige sygdomsforløb
med hurtig tilbagevenden til arbejde, til borgere med komplekse og sammensatte
problemstillinger, hvor arbejdsevnen er uafklaret eller betydeligt nedsat. Med
beskæftigelsesreformen afskaffes ressourceforløb (fra den 1.februar 2026) og
jobafklaringsforløb (fra den 1. januar 2027) og disse borgere vil blive en del af
sygedagpengemålgruppen. Målgruppen vil derfor fremover blive endnu bredere sammensat.
Beskæftigelsesreformen indebærer et skifte fra faste proceskrav til en mere fagligt styret og
differentieret indsats. Fra 1. juli 2026 er der kun krav om minimum én samtale for ledige
sygemeldte inden for de første seks måneder (mod 4 samtaler tidligere) og ingen krav om
samtaler for sygemeldte i arbejde, som forventes at vende tilbage til arbejdet inden for 26
uger. De tidligere visitationskategorier afskaffes og opfølgning og antal samtaler baseres i
stedet på en faglig vurdering.
Indsatsstrategi
For sygedagpengeområdet giver den ændrede lovgivning en øget mulighed for at tilpasse
kontakt, opfølgning og indsatser efter borgerens konkrete situation, samtidig med at fokus
fastholdes på hurtig og bæredygtig tilbagevenden til arbejde, hvor det er muligt.
Samtalen som et bærende redskab
I takt med at der bliver en begrænsning i den økonomiske ramme for brug af tilbud, er det i den
nye indsatsstrategi i højere grad medarbejderen og samtalen, der er det centrale redskab i
indsatsen. Samtalefrekvens, kontaktform og indhold tilpasses den enkelte borgers situation og
aktuelle behov.
Det betyder, at beskæftigelsesindsatsen står overfor en større forandring, hvor medarbejderne
skal gennemgå en faglig udvikling mod en større refleksiv praksis. Samtalerne skal fremover i
højere grad have et differentieret indhold og have en differentieret længde, og der vil
være langt mindre ensretning, end der er i dag. I ukomplicerede og forudsigelige forløb kan
kontakten være begrænset og primært digital eller telefonisk med korte samtaler, mens der i
mere komplekse forløb er behov for tæt, personlig og kontinuerlig opfølgning.
Denne forandring bliver ikke ændret fra den ene dag til den anden, men er en længere
faglig udvikling i sygedagpengeteamet. Udviklingen betyder også, at samtalefrekvensen vil
blive øget med op mod 50% flere samtaler frem mod 2030. Beskæftigelsesreformens nye
muligheder for at anvende AI og nye dialogunderstøttende redskaber vil understøtte, at der kan
holdes flere samtaler, fordi der skal bruges mindre tid til dokumentation. I Social og
Arbejdsmarked er der fokus på, at formålet med AI i høj grad er en bedre borgeroplevelse.
Lovgivningens mulighed for fritagelse fra samtaler anvendes i sager, hvor der foreligger en
realistisk og kendt plan for raskmelding. Samtidig er der systematisk opmærksomhed på, at
forløb kan udvikle sig mere komplekst end forventet. Alle sager revurderes derfor løbende med
henblik på justering af indsatsen. Dermed bliver det faglige skøn det bærende styringsprincip,
og der er en øget opmærksomhed på timing som afgørende for effekt.
Tilbudsviften vil fortsat være bredt sammensat for at kunne tilbyde den rette indsats. Der vil
dog være en større prioritering af, hvilke borgere, der er de rette til at modtage et tilbud, da
færre vil kunne modtage et tilbud.
Tæt og fleksibel kontakt med virksomheder
Strategien indebærer et øget arbejdsgiverrettet fokus, hvor medarbejderen i højere grad
varetager en job- og fastholdelsesformidlende rolle frem for en traditionel
sagsbehandlerrolle. Der er i indsatsen fokus på hurtig og bæredygtig tilbagevenden til
arbejde og på fastholdelse på arbejdspladsen, hvor det er muligt.
Fjernelsen af proceskrav til samtalefrekvens gør det muligt at flytte fokus fra aktivitet til effekt.
For borgere med ukomplicerede og forudsigelige forløb kan indsatsen begrænses og primært
bestå af opfølgning samt dialog og koordinering med arbejdsgiver. For borgere med behov for
støtte iværksættes mere aktive indsatser med henblik på fastholdelse i job med gradvis
tilbagevenden eller brancheafdækning med henblik
på nyt jobmatch samt opkvalificering, virksomhedspraktik, småjob og forskellige former for
mestringstilbud.
Koordinerede og tværfaglige indsatser i komplekse forløb.
Der vil fortsat være fokus på forebyggelse af langvarige og fastlåste forløb i
sygedagpengeindsatsen. I komplekse forløb tilrettelægges indsatsen som koordinerede
tværfaglige forløb med inddragelse af relevante – hovedsageligt interne – tilbud som fx
virksomhedskonsulent, erhvervscoach, stresscoach og ergoterapeut. Indsatsen tager afsæt i
en samlet vurdering af borgerens situation og understøtter både beskæftigelsesmæssig og
helbredsmæssig progression.
Forenklingen af målgrupper giver nye muligheder for en organisering, der sikrer kontinuitet i
borgeres forløb. Det vil i indsatsstrategien så vidt muligt være den samme medarbejder,
der følger borgeren gennem forløbet og som sikrer koordinering i tværfaglige indsatser, samt at
indsatsen justeres i takt med borgerens udvikling.
I bilag 1 er indsatsens konkrete elementer, herunder samtalefrekvens og tilbudstyper for de
forskellige indsatsgrupper, nærmere beskrevet.
De forventede effekter
Der forventes ikke en ændring i den beskæftigelsesmæssige effekt.
For borgeren forventes det, at indsatsen vil opleves som mere meningsfuld, tilrettelagt ud fra
dennes aktuelle behov, dog vil der samtidig kunne opleves en servicetilbagegang, da der vil
være nedskæringer i indsatsmidlerne.
For kommunen forventes strategien at understøtte en bedre anvendelse af medarbejdernes
faglige ressourcer og mindre brug af standardiserede forløb.
Virksomhederne vil kunne forvente samme serviceniveau som hidtil eller bedre.
Lovgrundlag
Lov om sygedagpenge.
Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB).
Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.fl.
Økonomiske konsekvenser
I forbindelse med BDOs præsentation af besparelsespotentialer for Økonomiudvalget ved
implementering af Beskæftigelsesreformen blev det besluttet, at der fra 2026 skal spares på
den aktive beskæftigelsesindsats fordelt med ca. 37 pct. vedr. sygedagpenge, ca. 49 pct. vedr.
ressourceforløb samt ingen besparelse vedr. jobafklaring. Besparelsen er samlet under
sygedagpenge, da jobafklaring og ressourceforløb afskaffes og borgere på disse forløb
overgår til enten sygedagpenge, kontanthjælp eller selvforsørgelse.
Besparelsen udmøntes på indsatsbudgettet som vist i tabellen herunder. Ved uændret antal
fuldtidspersoner på ydelsen vil budgettet blive nedjusteret løbende frem til 2031 fra 11,4 mio.
kr. i 2025 til 6,9 mio. kr. fra 2031 og fremover. På baggrund af besparelsen vil der blive
beregnet nye takster.
Budget til Aktiv Beskæftigelse - Sygedagpenge
År
Mio. kr.
Besparelse i pct.
Varigt
Inkl. Jobafklaringsforløb og andel af Ressourceforløb.
Besparelsen hentes ved øget fokus på omkostningsbevidste afklaringsforløb, kortere
mentorforløb kombineret med strammere styring på de bevilgede forløb i forhold til borgernes
behov samt en delvis omlægning af tilbudsviften.
Administrative, miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser
Der planlægges et kompetenceudviklingsforløb med fokus på at opbygge en fælles faglig
kultur, og en organisation, hvor refleksion og faglighed erstatter standardløsninger.
Kompetenceudviklingen bygger videre på en udvikling, som Social og Arbejdsmarked startede
Udtalelser og høring
Indsatsstrategien er behandlet i CMU for Social og Arbejdsmarked.
Medarbejdersiden har følgende bemærkninger:
Nytteindsatsen vil være relevant at tænke ind i indsatspakken.
Der er bekymring for, at en reduktion i LAB-mentorordningen vil medføre øgede opgaver
på andre områder.
Der efterspørges en plan for kommunikation til borgerne i forbindelse med ændringerne.
Der rejses et arbejdsmiljøperspektiv i lyset af, at færre medarbejdere fremover skal løse
opgaverne.
Der efterspørges en tydeligere beskrivelse af, hvordan AI forventes at understøtte
opgaveløsningen.
Indstilling
Direktøren indstiller til Udvalget for Social, Beskæftigelse og Arbejdsmarked, at:
1. Godkende ny indsatsstrategi for sygedagpengemodtagere.
Beslutning
Godkendt.
Udvalget ønsker en opfølgning på implementeringen af reformen i efteråret 2026 og
på økonomien i foråret 2027.
Fraværende:
Gitte Terp Henriksen (F)
Felex Pedersen, Socialdemokratiet (A)
Kilde: Odsherred Kommune, Udvalget for Social, Beskæftigelse og Arbejdsmarked, referat fra mødet tirsdag 10. marts 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.