Ny indsatsstrategi for A-dagpenge til godkendelse

Sagsfremstilling

A-dagpenge målgruppen består overvejende af borgere med en aktuel tilknytning til
arbejdsmarkedet. Målgruppen er kendetegnet ved relativt gode forudsætninger for hurtig
jobindgang, men spænder bredt i forhold til alder, uddannelsesniveau, brancheerfaring og
risiko for langtidsledighed. En del borgere har behov for en målrettet og tidlig indsats for at
understøtte hurtig tilbagevenden til job, mens andre har behov for opkvalificering eller
brancheomskiftning for at imødekomme arbejdsmarkedets efterspørgsel.
Målgruppen står ikke overfor store forandringer med beskæftigelsesreformen. Gruppen vil dog
møde en servicetilbagegang i den tidlige indsats, da der skæres i indsatsmidlerne på
beskæftigelsestilbud hos ekstern aktør, som hidtil har været anvendt til etablering af
virksomhedspraktikker. Lovgivningen åbner imidlertid op for at kunne tilbyde andre og mere
målrettede indsatser, hvilket udnyttes i indsatsstrategien.
I Odsherred har a-kassernes varetagelse af de første 13 ugers kontaktforløb for
dagpengemodtagere haft en negativ effekt på antallet af dagpengemodtagere, og effekten har
været dobbelt så udtalt som på landsplan. En analyse af dette blev fremlagt for
Økonomiudvalget den 20.maj 2025, pkt. 103.
Dermed opleves overgangen fra a-kasserne til Social og Arbejdsmarked som udfordrende og
forlængende for ledighedsperioden, og reelt møder dagpengeteamet først den ledige efter 4
måneders ledighed (for nogle borgere, der fra den 1.1.2027 er en del af a-kasseforsøget med 4

måneders indsats i a-kassen, vil der reelt gå 5 måneder).
Det er derfor et helt centralt afsæt for indsatsstrategien, at medarbejderne skal etablere kontakt
til den ledige hurtigst muligt.
Indsatsstrategi
Strategien for målgruppen fastholder fokus på ordinær beskæftigelse og målrettet
opkvalificering, tilpasset både arbejdsmarkedets behov og den lediges kompetencer. Samtidig
er der fokus på at minimere risikoen for, at den ledige falder ud af arbejdsmarkedet igen.
Mere målrettet indsats mod ordinær beskæftigelse
Strategien understøttes af de nye frihedsgrader i lovgivningen, herunder fjernelsen af
proceskrav om virksomhedsforløb. Dette giver mulighed for i højere grad at målrette indsatsen
direkte mod ordinær beskæftigelse, der matcher den lediges kompetencer og jobønsker, frem
for et fokus på aktivering gennem virksomhedspraktik.
Individuel tilrettelæggelse af samtaleforløb
Lovændringen medfører, at der fremover skal afholdes to samtaler (mod tidligere tre) i det
første halve år af ledighedsperioden efter overgangen fra a-kassen (undtaget er
dagpengemodtagere i målgruppen for uddannelsespålæg som stadig skal have 4 samtaler).
Dette udnyttes strategisk til at tilrettelægge mere individuelle forløb, hvor samtaler i højere grad
afholdes efter behov og fagligt skøn.
Lovgivningen giver mulighed for at fritage op til 25 % af borgerne for samtaler, ligesom den gør
for jobparate kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere, hvis kommunen
vurderer, at den enkelte selv kan komme i job. Dette vurderes dog at kunne have en negativ
effekt og øge risikoen for langtidsledighed. Risikoen for at forlænge ledigheden ved ikke at
have en hyppig samtalefrekvens skal ses i lyset af, at borgerne allerede vil have mindst 13
ugers ledighed, når de overgår til kommunen fra a-kassen. Samt det forhold, at også a-kassen
har mulighed for at fritage 25 % af borgerne fra samtaler, hvilket betyder, at der potentielt kan
overgå ledige borgere til dagpengeindsatsen, som ikke har haft en indsats i a-kassen i de
første 13 ugers ledighed.
Der ses desuden en risiko for, at det ikke bliver muligt at leve op til det lovgivningsmæssige
krav om 2 samtaler inden for de første 6 måneder for 75% af borgerne, hvis vi fratager nogle
ledige, der viser sig alligevel ikke at gå i job. Derfor fastholdes i indsatsstrategien en hyppig
samtalefrekvens for alle borgere, og i stedet for generelle fritagelser vil kun de borgere, der
allerede har fundet et job, blive fritaget for samtaler.
Fortsat fokus på opkvalificering og udsatte målgrupper
Der vil fortsat være fokus på opkvalificering med henblik på at forebygge gentagen ledighed.
Den nuværende uddannelsesambassadørfunktion bevares derfor for at sikre fortsat
understøttelse af både borgernes og virksomhedernes behov for relevante kompetencer. Det
er en gennemgående indsats for hele dagpengeområdet, at uddannelsesambassadøren sikrer
hjælp til uddannelse og voksenlære.

Der vil desuden fortsat være særligt fokus på udsatte målgrupper. Det er især borgere over 50
år, som ofte har gavn af en mere intensiv indsats, og derudover er det borgere med manglende
danskkundskaber, som udgør en særdeles udsat gruppe i forhold til stabil tilknytning til
arbejdsmarkedet.
En særlig målgruppe herudover er ledige, der raskmeldes fra sygedagpenge og overgår til adagpenge. For denne gruppe er der risiko for en længere periode i ledighed grundet
overgangen fra sygedagpenge til a-kasse og derefter fra a-kassen tilbage til
dagpengeindsatsen i Social og Arbejdsmarked. Derfor etableres der i indsatsstrategien et
tættere samarbejde med et faglig refleksivt forum for sygedagpengeteamet og adagpengeteamet, hvor der vil være fokus på muligheden for brancheskift og
opkvalificeringsmuligheder, allerede mens den ledige er på sygedagpenge. Formålet er at
skabe sammenhængende borgerforløb med en bedre borgeroplevelse og at forkorte
ledighedsperioden.
I bilag 1 er indsatsens konkrete elementer, herunder samtalefrekvens og tilbudstyper for de
forskellige indsatsgrupper, nærmere beskrevet.
De forventede effekter
For kommunen forventes strategien at understøtte en mere effektiv og fleksibel anvendelse af
ressourcerne. Der er dog tale om en mindre ændring af indsatsen for denne målgruppe, og
der forventes ikke en ændring i den beskæftigelsesmæssige effekt.
For borgeren forventes det, at indsatsen vil opleves som mere meningsfuld og mere målrettet
direkte mod ordinært arbejde.
Virksomhederne vil kunne forvente samme serviceniveau som hidtil.

Lovgrundlag
Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB).
Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.fl.

Økonomiske konsekvenser
I forbindelse med BDOs præsentation af besparelsespotentialer for Økonomiudvalget ved
implementering af Beskæftigelsesreformen, blev det besluttet, at der fra 2027 skal spares 10
pct. på budgettet til den aktive beskæftigelsesindsats til forsikrede ledige.
Besparelsen udmøntes på indsatsbudgettet som vist i tabellen herunder. Ved uændret antal
fuldtidspersoner på ydelsen vil budgettet blive nedjusteret fra 4,9 mio. kr. i 2026 til 4,4 mio. kr.
fra 2027 og fremover. På baggrund af besparelsen vil der blive beregnet nye takster.

Budget til Aktiv
Beskæftigelse - Forsikrede
ledige
År

Mio. kr.

Besparelse i pct.

Varigt

Besparelsen hentes ved at der bevilges færre opkvalificeringsforløb hos eksterne leverandører.

Administrative, miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser
Der planlægges et kompetenceudviklingsforløb med fokus på at opbygge en fælles faglig
kultur, og en organisation, hvor refleksion og faglighed erstatter standardløsninger.
Kompetenceudviklingen bygger videre på en udvikling, som Social og Arbejdsmarked startede

Udtalelser og høring
Indsatsstrategien er behandlet i CMU for Social og Arbejdsmarked.
Medarbejdersiden har følgende bemærkninger:
Der efterspørges en plan for kommunikation til borgerne i forbindelse med ændringerne.
Der efterspørges en tydeligere beskrivelse af, hvordan AI forventes at understøtte
opgaveløsningen.

Indstilling

Direktøren indstiller til Udvalget for Social, Beskæftigelse og Arbejdsmarked, at:
1. Godkende ny indsatsstrategi for a-dagpengemodtagere

Beslutning

Godkendt.

Godkendt.
Udvalget ønsker en opfølgning på implementeringen af reformen i efteråret 2026 og
på økonomien i foråret 2027.

Fraværende:
Gitte Terp Henriksen (F)
Felex Pedersen, Socialdemokratiet (A)