Ny indsatsstrategi for kontanthjælp over 30 år til godkendelse

Sagsfremstilling

Målgruppen for kontanthjælpsmodtagere over 30 år omfatter både jobparate og aktivitetsparate
borgere. Det er en bred og sammensat gruppe med meget forskellige forudsætninger,
ressourcer og udfordringer. Nogle borgere står tæt på arbejdsmarkedet og har primært behov
for en jobfokuseret indsats, mens andre har komplekse problemstillinger, fx helbredsmæssige,
sociale eller psykiske udfordringer, som kræver en mere helhedsorienteret og koordineret
indsats.
I den nye indsatsstrategi indgår jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30
år i én samlet indsats, hvor differentieringen sker gennem faglig vurdering og tilpasning af
intensitet og indhold. De unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år, som med
beskæftigelsesreformen indgår i samme målgrupper som kontanthjælpsmodtagere over 30
år, modtager en særskilt indsats gennem Ungeløftet, som beskrevet på Økonomiudvalgets
møde den 21.oktober 2025, pkt. 231
For jobparate kontanthjælpsmodtagere bliver kravene til samtaler ensrettet med
dagpengemodtagere og ledighedsydelsesmodtagere, idet der som udgangspunkt skal afholdes
fire samtaler inden for de første seks måneder. Lovgivningen giver mulighed for at fritage op til
25 pct. af borgerne for samtaler, hvis kommunen vurderer, at den enkelte selv kan komme i

job. For jobparate kontanthjælpsmodtagere anvendes denne mulighed med tilbageholdenhed,
idet der lægges vægt på løbende opfølgning for at mindske risikoen for manglende
progression.
For aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere indebærer den nye lovgivning væsentligt færre
proceskrav. Der er alene krav om én samtale inden for de første to uger, hvorefter indsatsen
tilrettelægges ud fra en konkret faglig vurdering. Hensigten er at fokusere ressourcerne der,
hvor der er et realistisk potentiale for progression mod job, og samtidig give borgere med
komplekse problemstillinger mulighed for en periode med lavere intensitet i
beskæftigelsesindsatsen.
Som følge af de økonomiske tilpasninger i beskæftigelsesindsatsen vil der være færre tilbud
om Mentorstøtte og Øvrig Vejledning og Opkvalificering (ØVO). For nogle borgerne vil dette
være en servicetilbagegang.
Desuden vil nogle borgere, der tidligere var berettiget til ressourceforløb, fremover modtage
kontanthjælp. Disse borgere kan møde en indsats med lavere samtaleintensitet og færre tilbud,
og enkelte borgere vil ikke længere være berettiget til forsørgelse.
Den nye indsatsstrategi er tilrettelagt med henblik på at mindske risikoen for en stigning i
antallet af borgere på varige forsørgelsesydelser, ved at målrette indsatsen mod de borgere,
der vurderes at kunne profitere bedst af en beskæftigelsesrettet indsats, samtidig med at alle
sager revurderes løbende.
Indsatsstrategi
Jobrettet indsats og opkvalificering
Indsatsen for jobparate kontanthjælpsmodtagere tager som hidtil afsæt i en tidlig indsats med
fokus på hurtig tilknytning til arbejdsmarkedet og opkvalificering mod jobåbninger. For borgere
med få barrierer kan indsatsen tilrettelægges med en mindre intensiv kontakt, hvor borgeren i
højere grad vejledes til egen jobsøgning.
For hovedparten af de jobparate borgere er der behov for en mere intensiv indsats, hvor
jobkonsulenten i tæt samarbejde med virksomhedskonsulenten tilrettelægger
et jobrettet forløb. Indsatsen kan omfatte vejledning, afklaring af jobmål, CV- og
ansøgningsstøtte, deltagelse i jobklub, virksomhedsrettede forløb samt eventuelt
brancheskift og opkvalificering, afhængigt af borgerens forudsætninger og arbejdsmarkedets
behov.
For borgere med helbredsmæssige, psykiske eller sociale barrierer kan indsatsen suppleres
med gruppebaserede tilbud eller andre støttende indsatser, der understøtter stabilitet, mestring
og deltagelse i virksomhedsrettede forløb.
Flere skal med indsats
En stor del af de aktivitetsparate borgere samt nogle af de jobparate borgere kan profitere af
en Flere skal med indsats. Flere skal med indsatsen er en veldokumenteret og velafprøvet
indsats - både på landsplan og i Odsherred - der bygger på viden om, hvad der virker i forhold

til at hjælpe målgruppen af udsatte borgere ind på arbejdsmarkedet med lønnede
timer. Indsatsmodellen er siden 2017 blevet afprøvet i flere landsdækkende projektet i
samarbejde mellem STAR og kommunerne.
Flere skal med modellen bygger på en intensiv indsats, hvor borgeren får en personlig
jobformidler, der bygger bro til arbejdsmarkedet med udgangspunkt i borgerens
eget jobmål og gerne borgerens eget netværk. Der sigtes mod, at der maksimalt går en
måned fra forløbets opstart, til der etableres et jobmatch enten i form af lønnede timer (småjob)
eller i form af en virksomhedspraktik, der peger frem mod lønnede timer. Undervejs i
virksomhedsforløbet er der en hyppig opfølgning med fokus på progression i/mod lønnede
timer. Dvs. der er hele tiden lønnede timer som mål, og de lønnede timer kan etableres
sideløbende med praktikken inden for en bestemt arbejdsfunktion.
Jobformidleren er tovholder for indsatsen og arbejder tæt sammen med både en
virksomhedskonsulent, som kender arbejdsmarkedet og servicerer virksomhederne, og evt.
med en mentor, der kan understøtte borgeren. Ved behov inddrages tværfaglige
samarbejdspartnere for at håndtere barrierer for beskæftigelse.
Flere skal med indsatsen ligger i tråd med den nuværende indsats for målgruppen, men
intensiveres i den nye indsatsstrategi for de borgere, hvor der vurderes potentiale for
udvikling.
For borgere, der har været væk fra arbejdsmarkedet i længere tid, kan der etableres en
midlertidig ”øvebane” på en arbejdsplads, hvor borgeren kan afprøve kompetencer og opbygge
arbejdsmarkedsidentitet i et trygt og støttende miljø.
Lav intensitet og løbende faglig revurdering
For aktivitetsparate borgere, der aktuelt ikke er klar til en aktiv beskæftigelsesindsats,
tilrettelægges forløb med lav intensitet. Der foretages som minimum en gang om året en faglig
vurdering af, om borgeren kan overgå til en mere intensiv indsats mod beskæftigelse eller har
behov for afklaring mod anden forsørgelse.
I bilag 1 er indsatsens konkrete elementer, herunder samtalefrekvens og tilbudstyper, nærmere
beskrevet.
De forventede effekter
Der forventes ingen ændring i den samlede beskæftigelsesmæssige effekt.
For borgerne vil nogle opleve en mere intensiv indsats, mens andre vil opleve et lavere
serviceniveau og kun begrænset kontakt til beskæftigelsesmedarbejderne.
For kommunen forventes strategien at understøtte en fokuseret anvendelse af ressourcerne og
sammenhæng mellem indsats og borgernes reelle beskæftigelsespotentiale.
Virksomhederne vil kunne forvente samme serviceniveau som hidtil.

Lovgrundlag
Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB).
Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.fl.

Økonomiske konsekvenser
I forbindelse med BDOs præsentation af besparelsespotentialer for Økonomiudvalget ved
implementering af Beskæftigelsesreformen blev det besluttet, at der fra 2027 skal spares på
den aktive beskæftigelsesindsats fordelt med ingen besparelse vedr. kontanthjælp til borgere
over 30 år og ca. 49 pct. vedr. ressourceforløb. Besparelsen er samlet under kontanthjælp, da
ressourceforløb afskaffes og borgere på disse forløb overgår til
enten kontanthjælp, sygedagpenge eller selvforsørgelse.
Besparelsen udmøntes på indsatsbudgettet som vist i tabellen herunder. Ved uændret antal
fuldtidspersoner på ydelsen vil budgettet blive nedjusteret løbende frem til 2031 fra 4,6 mio. kr.
i 2025 til 3,8 mio. kr. fra 2028 og fremover. På baggrund af besparelsen vil der blive beregnet
nye takster.

Budget til Aktiv Beskæftigelse - Kontanthjælp
År

Mio. kr.

Besparelse i pct.

Varigt

Inkl. andel af Ressourceforløb.

Besparelsen hentes ved øget fokus på omkostningsbevidste afklaringsforløb, kortere og
færre mentorforløb kombineret med strammere styring på de bevilgede forløb i forhold til
borgernes behov samt en delvis omlægning af tilbudsviften.

Administrative, miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser
Der planlægges et kompetenceudviklingsforløb med fokus på at opbygge en fælles faglig
kultur, og en organisation, hvor refleksion og faglighed erstatter standardløsninger.

Kompetenceudviklingen bygger videre på en udvikling, som Social og Arbejdsmarked startede

Udtalelser og høring
Indsatsstrategien er behandlet i CMU for Social og Arbejdsmarked.
Medarbejdersiden har følgende bemærkninger:
Der er bekymring for, at 2,5 medarbejderressourcer til indsatsen for aktivitetsparate
kontanthjælpsmodtagere over 30 år ikke er tilstrækkeligt til at løfte den samlede opgave.
Der er bekymring for, at en reduktion i LAB-mentorordningen vil medføre øgede opgaver
på andre områder.
Der efterspørges en plan for kommunikation til borgerne i forbindelse med ændringerne.
Der rejses et arbejdsmiljøperspektiv i lyset af, at færre medarbejdere fremover skal løse
opgaverne.
Der efterspørges en tydeligere beskrivelse af, hvordan AI forventes at understøtte
opgaveløsningen.

Indstilling

Direktøren indstiller til Udvalget for Social, Beskæftigelse og Arbejdsmarked, at:
1. Godkende ny indsatsstrategi for kontanthjælpsmodtagere over 30 år.

Beslutning

Godkendt.
Udvalget ønsker en opfølgning på implementeringen af reformen i efteråret 2026 og
på økonomien i foråret 2027.

Fraværende:
Gitte Terp Henriksen (F)
Felex Pedersen, Socialdemokratiet (A)