Odsherred
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 26. august, Ældrerådet, Odsherred

Nyt fra formanden (kl. 14.35-14.45)

Formanden orienterer om følgende emner: a) Bekymringshenvendelse fra Region Sjælland- status - hvad nu? b) Møde med Ældreudvalget - evaluering - næste skridt? c) Hjemmeplejen - udtalelse/interview d) Borgerservice - udtalelse - interview e) Grønne Vig - støtteerklæring Ad. a) Bekymringshenvendelse fra Region Sjælland – status Thomas Adelskov har rejst sagen over for Regionsrådet og modtaget svar.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Ældrerådet, Odsherred Kommune
Hvornår
Onsdag 26. august 2026
Status
Besluttet. Formanden indstiller til Ældrerådet, at: orienteringerne tages til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Formanden orienterer om følgende emner:
a) Bekymringshenvendelse fra Region Sjælland- status - hvad nu?
b) Møde med Ældreudvalget - evaluering - næste skridt?
c) Hjemmeplejen - udtalelse/interview
d) Borgerservice - udtalelse - interview
e) Grønne Vig - støtteerklæring
Ad. a) Bekymringshenvendelse fra Region Sjælland – status
Thomas Adelskov har rejst sagen over for Regionsrådet og modtaget svar. Ældrerådet
vurderer, at sagen ikke kan bringes længere på nuværende tidspunkt. Rådet følger, om emnet
kommer på dagsordenen i det nye regionsråd. Det blev samtidig aftalt at undersøge
oplysningerne på sundhed.dk nærmere, herunder om der skelnes mellem akutte og ikke-akutte
henvendelser. Ældrerådet har desuden fået relevante oplysninger om ventetider fra
Handicaprådet og ÆldreSagen.
Ad. b) Møde med Ældreudvalget – evaluering og næste skridt
Mødet blev evalueret. Fremover vil Ældrerådet være mere tydeligt på, hvad rådet ønsker at få
ud af dialogmøderne. Der blev blandt andet drøftet forskelle i hjemmeplejen mellem nord og
syd samt sommerhusproblematikken. Erling Ingvordsen udarbejder et spørgsmål til udvalget
om antallet af borgere fra andre kommuner med stort plejebehov og anvendte mandetimer.
Ældrerådet følger op på, om der sker noget med de emner, der blev drøftet.
Ad. c) Hjemmeplejen - udtalelse/interview
Ældrerådets udtalelser er blevet bragt i avisen på en fin måde.
Ad.d) Borgerservice – udtalelse/interview
Der blev orienteret om Ældrerådets og Erling Ingvordsens udtalelse/interview om
Borgerservice. Der var tilfredshed med avisens behandling af udtalelserne.
Ad. e) Grønne Vig – støtteerklæring
Lotte Skriver orienterede om projektet fra Livsgnisten og havde sendt materialet til Ældrerådets
medlemmer. Området bruges allerede af mange lokale, blandt andet beboere fra
Baeshøjgaard. Livsgnisten og de frivillige har arbejdet med projektet siden 2017.
Der blev blandt andet drøftet adgangsforholdene til området, herunder mulighederne for at
komme ind i området i bil. Ældrerådet ønsker at støtte Livsgnistens projekt med en
støtteerklæring. Det blev samtidig præciseret, at støtteerklæringen alene vedrører Livsgnistens
projekt og ikke et eventuelt kommende boligbyggeri i området.
Det blev besluttet, at Lotte Skriver udarbejder et udkast til støtteerklæringen.
Friplejehjem
Claus Ahm, konsulent fra Norlandia, har foreslået et møde den 9. september 2026 kl. 11.00,
hvor han vil præsentere idéerne bag et muligt friplejehjem. Norlandia er en norsk koncern, der

driver en række pleje- og omsorgsinstitutioner i blandt andet Norge, Sverige og Holland.
Ældrerådet drøftede deres rolle i forbindelse med initiativet og vil være opmærksomme på,
hvad rådet eventuelt kan blive brugt til i den videre proces.
Claus Ahm har desuden nævnt muligheden for et efterfølgende borgermøde. Ældrerådet er
positivt over for dette, men ønsker, at det i så fald sker i samarbejde med Erhvervsforum og
ÆldreSagen.
Det blev konkluderet, at Ældrerådet siger ja til mødet den 9. september 2026 med det
forbehold, at Erhvervsforum og ÆldreSagen deltager.
Demensudvalg
Inger Andersen vil spørger Rasmus Gormsen Hansen, om arbejdet med demensudvalget
kommer i gang. Der er ønske om, at Lotte Skriver inddrages i udvalgets arbejde.

Beslutning

Formanden indstiller til Ældrerådet, at:
orienteringerne tages til efterretning.

Kilde: Odsherred Kommune, Ældrerådet, referat fra mødet onsdag 26. august 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.