Besluttet 8. september, Udvalget for Social, Beskæftigelse og Arbejdsmarked, Odsherred
Foretræde for udvalget
Få foretræde for et politisk udvalg Formålet med at få foretræde er at styrke dialogen og inddragelsen i det politiske arbejde, herunder at få belyst enkeltpersoners eller gruppers synspunkter i en konkret sag, inden sagen behandles i udvalget.
Kort fortalt
- Hvem
- Udvalget for Social, Beskæftigelse og Arbejdsmarked, Odsherred Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 8. september 2026
- Status
- Besluttet. Intet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Få foretræde for et politisk udvalg
Formålet med at få foretræde er at styrke dialogen og inddragelsen i det politiske arbejde,
herunder at få belyst enkeltpersoners eller gruppers synspunkter i en konkret sag, inden sagen
behandles i udvalget.
Anmodningen om foretræde fremsendes til udvalgssekretæren og vurderes af
udvalgsformanden i forhold til relevans. Af hensyn til planlægningen af udvalgets møde skal
ønsket om foretræde for et udvalg være fremsendt pr. e-mail senest 2 hverdage forud for
mødet. Anmodningen skal indeholde kontaktoplysninger på den/de personer, der ønsker
foretræde, samt hvilken sag/sager på dagsordenen det vedrører.
Der kan kun søges om foretræde én gang i et sagsforløb, hvis sagen behandles i både
fagudvalg (herunder flere fagudvalg) og Økonomiudvalget.
Sådan foregår mødet:
Et foretræde er af begrænset varighed - maks. 15 min. - og formålet er at forelægge sagen.
Udvalgsmedlemmerne kan stille opklarende spørgsmål. Udvalgsformanden leder drøftelserne
under foretrædet. Selve beslutningen i sagen og den politiske drøftelse tages i udvalget for
lukkede døre, efter at foretrædet er afsluttet.
Træffetid forud for møde i fagudvalg
Træffetid handler om at drøfte et anmeldt emne/tema inden for udvalgets område. Formålet er
at høre borgernes synspunkter om et emne/en problemstilling og få en kort dialog for at
forbedre beslutningsgrundlaget i sager på udvalgets område samt skabe en forståelse for de
beslutninger, der træffes.
Én gang pr. halve år forud for de ordinære møder i marts og oktober er der mulighed for
træffetid.
Enhver borger, forening eller virksomhed i Odsherred Kommune kan benytte sig af muligheden
for træffetid.
Af hensyn til planlægningen af træffetiden skal den/de, der ønsker at benytte sig af træffetiden,
have meldt deres emne til udvalgssekretæren senest 14 dage før mødet. Emnerne vurderes af
udvalgsformanden i forhold til relevans. Anmodningen skal indeholde kontaktoplysninger på
den/de personer, der vil møde frem samt emnet for mødet.
Emnet kan både vedrøre en sag, som er optaget på dagsordenen for det efterfølgende møde i
fagudvalget, eller det kan være af almen interesse inden for udvalgets område.
Sådan foregår mødet:
Den samlede tid for træffetid på de to årlige møder kan højst tilsammen være en time pr. gang.
Der afsættes som udgangspunkt 15 min. pr. emne. Hvis der er mange anmodninger om
træffetid, kan der være afsat kortere tid til hvert emne.
På mødet redegør den/de fremmødte for sagen/emnet. Vær forberedt, så du/I kort og præcist
kan præsenterer dine/jeres synspunkter for udvalget. Udvalgsmedlemmerne kan stille
opklarende spørgsmål eller komme med kommentarer, men der kan ikke forventes nogen
stillingtagen fra udvalget i træffetiden.
Udvalgsformanden leder drøftelserne og afgøre eventuelle tvivlsspørgsmål i forhold til disse
retningslinjer, ligesom hun/han vurderer, hvornår træffetiden for hvert emne og hele træffetiden
er afsluttet. Udvalgsformanden afviser spørgsmål, der indeholder angreb på personer, eller
hvis en besvarelse af spørgsmål vil betyde omtale af fortrolige oplysninger.
Der kan kun søges om træffetid én gang i et sagsforløb, hvis sagen optræder i både fagudvalg
(herunder flere fagudvalg) og Økonomiudvalget.
Øvrigt
Modellen evalueres efter et 1½ års virke.
Lovgrundlag
Økonomiske konsekvenser
Ingen økonomiske konsekvenser
Beslutning
Intet.
Kilde: Odsherred Kommune, Udvalget for Social, Beskæftigelse og Arbejdsmarked, referat fra mødet tirsdag 8. september 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.