Orientering om Regeringsgrundlagets temaer på social- og arbejdsmarkedsområdet

Sagsfremstilling

Regeringsgrundlaget indeholder både brede reformspor og mere konkrete initiativer, som kan
få betydning for udvalgets område. Følgende temaer kan være relevante for udvalget:
Beskæftigelse og arbejdsmarked
Strukturel beskæftigelse: Regeringen har et mål om at øge den strukturelle beskæftigelse
med 35.000 fuldtidspersoner frem mod 2035. Dette skal blandt andet ske gennem en ny
tilgang til at integrere seniorer, indvandrere og international arbejdskraft.
Velfærdsforlig 2.0 og fleksibelt arbejdsliv: Der lægges op til en trepartsaftale og et nyt
velfærdsforlig om mere fleksible rammer for arbejdslivet. Dette inkluderer bl.a.
muligheden for at gå ned i tid i visse perioder (f.eks. for småbørnsforældre) og en mere
fleksibel afslutning på arbejdslivet for seniorer.
Sporskifte og opkvalificering: Regeringen ønsker at etablere en sporskiftefond, som skal
understøtte omskoling og nye kompetencer for blandt andet faglærte/ufaglærte med
lange arbejdsliv og medarbejdere, hvis job ændres af kunstig intelligens.
Mennesker med handicap: Der lægges op til en mere sammenhængende og fleksibel
beskæftigelsesindsats for mennesker med handicap. Regeringen vil blandt andet se på
hurtigere og mere målrettet støtte, bedre overgange mellem uddannelse og job samt en
mulig udvidelse af det sociale frikort.

Sårbare unge på kontanthjælp: Regeringen vil øge ydelsen med mindst 1.000 kr. pr.
måned til sårbare unge under 30 år i kontanthjælpssystemet, som har bestemte psykiske
diagnoser.
Arbejds- og velfærdskriminalitet: Der lægges op til skærpede straffe for grove og
organiserede lovbrud samt kontrol med udenlandsk arbejdskraft.
For udvalget kan temaerne særligt få betydning for den lokale beskæftigelsesindsats, arbejdet
med udsatte unge, indsatsen for borgere med handicap og kommunens samspil med
virksomheder og arbejdsmarkedets parter.
Det specialiserede socialområde og handicapområdet
Opgaveflytning på det højt specialiserede socialområde: Regeringen vil gennemføre
specialeplaner på den komplekse del af det højt specialiserede socialområde. Som led
heri lægges der op til, at ansvaret for de pågældende målgrupper flyttes fra kommunerne
til regionerne, hvor opgaverne skal varetages af de nye sundhedsråd. Det skal desuden
belyses, om andre opgaver på social- og handicapområdet med fordel kan placeres i
regionerne og sundhedsrådene.
Takstreform på botilbudsområdet: Regeringen vil følge op på initiativer fra
ekspertudvalget på socialområdet og økonomiaftalerne med kommunerne, herunder
gennemføre takstreformen på botilbudsområdet og fremsætte lovforslag i 2026.
Hjælpemiddelområdet: Der lægges op til en reform af hjælpemiddelområdet med en mere
enkel og tillidsbaseret visitation. Et konkret element er bedre mulighed for at beholde
hjælpemidler ved overgange, blandt andet når borgere fylder 18 år eller 65 år.
Mest udsatte borgere: Regeringen vil gennemføre en styrket værdighedsreform og have
fokus på, at regler og kommunale barrierer ikke må stå i vejen for indsatser, der kan
skabe en mere tålelig hverdag for de mest udsatte borgere.
For udvalget er temaerne relevante, fordi eventuelle opgaveflytninger, takstændringer og
ændringer i visitationsregler kan få betydning for både faglig praksis, styring og økonomi på
socialområdet.
Udsatte børn, unge og familier
Familiepakke ved mistrivsel og skolefravær: Regeringen vil indføre en familiepakke til
familier, hvor børn og unge rammes af alvorlig mistrivsel og langvarigt skolefravær.
Pakken skal samle relevante fagpersoner, barn og familie om en tydelig plan med
ansvarsfordeling og en tovholder i form af en familieambassadør.
Økonomisk støtte til udsatte familier: Kommunerne skal have bedre mulighed for at give
økonomisk hjælp til blandt andet boligudgifter.
Unges brug af opioider: Regeringen vil nedsætte en taskforce, der skal styrke indsatsen
mod unges brug af opioider.
Vederlagsfri tandpleje: Regeringen vil gradvist udvide vederlagsfri tandpleje. Indfasningen
begynder efter planen i 2027 med førtidspensionister og udsatte grupper, herunder

borgere i omsorgstandpleje, specialtandpleje og særordninger.
Civilsamfundet skal bidrage til at løse komplekse sociale opgaver gennem tættere
partnerskaber med det offentlige og private fonde
Flere af initiativerne ligger delvist på andre udvalgsområder, men vurderes relevante for
udvalget, fordi de berører udsatte unge, familier med komplekse udfordringer,
rusmiddelområdet og overgange til uddannelse og beskæftigelse.
Landkommuner og økonomiske rammer
Regeringen har flere initiativer, der skal imødegå en udvikling hvor forskelle mellem land og by
vokser. Følgende initiativer kan have betydning for udvalgets område:
Mobilitet og uddannelse i landdistrikter: Regeringen vil analysere, hvordan mobiliteten på
landet kan forbedres, herunder kollektiv transport og unges mulighed for at pendle til
uddannelse. Regeringen vil desuden styrke rammerne for, at mindre uddannelsestilbud i
hele landet kan bibeholdes.
Lokalt erhvervsliv: Der lægges op til at målrette erhvervsfremmemidler yderligere til
virksomheder i landkommuner.
Økonomisk understøttelse: Indtil en udligningsreform træder i kraft, vil regeringen forhøje
og anvende særtilskudspuljen til økonomisk udsatte kommuner.
Temaet er relevant, fordi Social og Arbejdsmarkedsområdet kan blive berørt af både
økonomiske rammer og adgang til uddannelse og erhvervsrettede muligheder.
Forebyggelse og sundhed
Forebyggelsesfond: Regeringen vil etablere en forebyggelsesfond, der skal understøtte
investeringer i forebyggelse med dokumenteret effekt. Fonden skal blandt andet bidrage
til, at flere kan leve sundere og fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet.
Tidlig opsporing: Der lægges op til pilotprojekter, hvor borgere i særlig risiko for sygdom,
og som sjældent selv søger hjælp, mødes mere opsøgende med tilbud om afklaring,
forebyggelse og opfølgning. Pilotprojekterne skal blandt andet afprøve ny teknologi.
Sociale effektinvesteringer: Regeringen vil understøtte mulighederne for sociale
effektinvesteringer.
Temaerne peger i retning af et stærkere fokus på dokumenteret effekt, forebyggelse og
investeringer, der både kan forbedre borgernes livschancer og mindske behovet for mere
indgribende indsatser.
Kunstig intelligens
AI i den offentlige sektor: Regeringen vil accelerere brugen af kunstig intelligens i den
offentlige sektor og fremme projekter i kommuner og regioner med tydeligt potentiale for
innovation og skalering.
Frigørelse af tid: Regeringen har en målsætning om, at kunstig intelligens skal bidrage til

bedre og hurtigere service og administration og på landsplan frigøre mindst 30.000
årsværk på tværs af den offentlige sektor.
Lovgivningsmæssige rammer: Regeringen vil gøre det lettere at anvende kunstig
intelligens i den offentlige administration, blandt andet ved at skabe et
databeskyttelsesretligt grundlag for offentlige myndigheders anvendelse af AI-løsninger.
Digital velfærd: Der lægges også op til en bredere plan for digitale assistenter i
velfærdssamfundet og en særskilt satsning på en digital sundhedsassistent.
For udvalgets område kan AI og digitalisering på sigt få betydning for sagsbehandling,
dokumentation, administrative processer, borgerkontakt og prioritering af
medarbejderressourcer.
Administrativ vurdering
Regeringsgrundlaget angiver den politiske retning, men de fleste initiativer kræver
efterfølgende forhandlinger, lovgivning, økonomiaftaler eller nærmere udmøntning, før
konsekvenserne for kommunen kan vurderes præcist.
Administrationen vil følge initiativerne og fremlægge særskilte sager, når der foreligger
konkrete beslutningsgrundlag og lovforslag.

Lovgrundlag
Sagen tager udgangspunkt i det politiske grundlag for regeringen (vedhæftet som bilag).
De enkelte initiativer vil efterfølgende skulle omsættes i relevant lovgivning, aftaler eller
bekendtgørelser, før de får retslig virkning for kommunen.

Økonomiske konsekvenser

Administrative, miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser

Udtalelser og høring

Indstilling

Direktøren indstiller til Udvalget for Social, Beskæftigelse og Arbejdsmarked, at:

1. orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.
Fraværende:
Felex Pedersen (A)
Thomas Nicolaisen (B)