Odsherred
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 6. oktober, Udvalget for Klima, Teknik og Miljø, Odsherred

Spildevandshåndtering ved Skamlebæk

Direktøren indstiller til Byrådet via Økonomiudvalget via Udvalget for Klima, Teknik og Miljø at: 1. godkende igangsættelse af et spildevandsplantillæg for Skamlebæk Strand omfattende helårsbeboelser og sommerhuse samt Skamlebæk Badehotel, med henblik på kloakering af området.

Klima og grønt

Kort fortalt

Hvem
Udvalget for Klima, Teknik og Miljø, Odsherred Kommune
Hvornår
Tirsdag 6. oktober 2026
Status
Besluttet. Ad 1. Indstillingen blev sat til afstemning. Indstillet. Mindretalsudtalelse fra Jette Sloth (A) Jeg kan ikke støtte indstillingen, idet vi endnu ikke ved, om Skamlebæk Strand er det område, hvor en kloakinvestering på op mod 25 mio. kr. giver størst miljøgevinst – og dermed om investeringen sker på bekostning af andre områder, hvor behovet kan være større. 5 stemte for, 1 imod og 1 undlod at stemme.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Skamlebæk Badehotel ApS har søgt om at få lov til at omdanne den tidligere radiostation på
Skamlebæksletten til badehotel. I den forbindelse skal det blandt andet afklares, hvordan
spildevandet fra badehotellet skal håndteres.
Administrationen har i den forbindelse fået en ekstern rådgiver til at udarbejde en rapport om
håndteringen af spildevand fra det planlagte badehotel (se bilag 1). Rådgiverens faglige
vurdering er, at kloakering af området vil være den mest miljømæssigt forsvarlige løsning.
Tilslutning til Odsherred Forsynings spildevandsanlæg vil sikre en stabil og effektiv rensning af
spildevandet og samtidig minimere risikoen for udledning eller nedsivning til de
omkringliggende områder.
Området omkring Skamlebæksletten er udpeget som Natura 2000-område efter
Habitatdirektivet. Derudover er sletten beskyttet natur jf. § 3 i Naturbeskyttelsesloven og
omfattet af en fredning, som stiller særlige krav til beskyttelsen af natur og miljø i området.
Hvis området skal kloakeres, kræver det at der udarbejdes et tillæg til Odsherred Kommunes
spildevandsplan. Administrationen vurderer, at det i den sammenhæng ligeledes vil være mest
hensigtsmæssigt at gennemføre en samlet planlægning for kloakering af de omkringliggende
helårsboliger og sommerhusområder.
Odsherred Forsyning har i samarbejde med administrationen og med assistance fra rådgiver
udarbejdet en analyse af sommerhusområderne med henblik på at kunne træffe kvalificeret

beslutning om hvilke områder der skal kloakeres og hvilke der skal findes andre løsninger for.
Rapporten er snart helt færdiggjort. Vi har efter aftale med Forsyningen vedhæftet et udtræk
(bilag 2), som viser analysens resultat for sommerhusområderne omkring Skamlebæksletten.
Analysen viser at der er højtstående grundvand i dele af området, således at de eksisterende
nedsivningsanlæg ikke fungerer optimalt. Helt præcist er der 475 nedsivningsanlæg i området,
heraf ligger 320 med for lille afstand til grundvandet om vinteren, mens 153 ligger med for lille
afstand til grundvandet både sommer og vinter. Administrationen vurderer på baggrund heraf
at der vil være en miljøgevinst ved at kloakere sommerhusene og de få helårsboliger i området,
samtidig med at badehotellet spildevandsforsynes. En samtidig planlægning kan bidrage til at
etablere en langsigtet og robust spildevandsløsning for området som helhed. Hvis det besluttes
at gå videre med udarbejdelse af et tillæg til spildevandsplanen, skal der tages nærmere stilling
til afgrænsningen af det nye kloakopland, altså om alle 475 ejendomme skal kloakeres, eller en
mindre del. Af figuren i bilag 2 ses at størstedelen af de dårligst fungerende nedsivningsanlæg
ligger i en samlet klump.
Et alternativ til kloakering er at der for badehotellet etableres et lokalt renseanlæg med
efterfølgende nedsivning eller udledning til Skamlebækken. Løsningen forudsætter, at der kan
gives de nødvendige myndighedstilladelser. Da Skamlebækken er målsat og afleder vand til et
Natura 2000-område, vurderes det, at det kan være en udfordring at opnå
udledningstilladelse.
Etablering af en lokal renseløsning indebærer sammenlignet med kloakering en større risiko for
påvirkning af den beskyttede natur i området, særligt ved driftsforstyrrelser. Ved udledning kan
dette også få konsekvenser for badevandskvaliteten. Hvis denne løsning ønskes forfulgt, vil
der være behov for yderligere undersøgelser af de potentielle miljømæssige konsekvenser.

Lovgrundlag
Miljøbeskyttelsesloven
Naturbeskyttelsesloven

Økonomiske konsekvenser
Kloakering af området, herunder badehotellet og de omkringliggende helårs- og
sommerhusejendomme i Skamlebæk Strand, vil efter seneste estimat fra Odsherred
Forsynings rådgiver koste mellem 19-25 mio. kr. Heraf kan en mindre del kunne opkræves via
tilslutningsbidrag, resten vil skulle finansieres via taksterne.
Etablering af en lokal renseløsning for hotellet estimeres at koste ca. 2 mio. kr. Udgiften
afholdes udelukkende bygherre.

Administrative, miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser
Da udgiften til kloakering er betragtelig, og Odsherred Forsyning ikke kan få den dækket via
tilslutningsbidraget, må den forventes at have indflydelse på forsyningens prioritering af
anlægsmidler. Dette vil sandsynligvis betyde, at kloakering af andre områder må udskydes.
Kloakering af helårs- og sommerhusejendomme ved Skamlebæk Strand og Skamlebæk
Badehotel vil betyde, at det sikres, at spildevand fra ejendommene kan renses tilstrækkeligt.

Et lokalt renseanlæg på Skamlebæk Strand indebærer en større risiko for påvirkning af natur
og vandmiljø i området. Der vil derfor være behov for nærmere undersøgelser af de
miljømæssige konsekvenser ved denne løsning. Derudover vil der fortsat være behov for en
løsning for hele området langs Skamlebæk Strand.

Udtalelser og høring

Indstilling

Direktøren indstiller til Byrådet via Økonomiudvalget via Udvalget for Klima, Teknik og
Miljø at:
1. godkende igangsættelse af et spildevandsplantillæg for Skamlebæk Strand
omfattende helårsbeboelser og sommerhuse samt Skamlebæk Badehotel, med
henblik på kloakering af området.

Beslutning

Ad 1. Indstillingen blev sat til afstemning.
For stemte: Bo Espersen (B), Ulla Margrethe Hansen (C), Per Flemming Larsen (F),
Mikkel Henriksen (N), Per Skou Larsen (V) og Jeppe Lynge Ravn (Ø)
Imod stemte: Jette Sloth (A)
Undlod: Ingen
Indstillet.
Mindretalsudtalelse fra Jette Sloth (A)
Jeg kan ikke støtte indstillingen, idet vi endnu ikke ved, om Skamlebæk Strand er det
område, hvor en kloakinvestering på op mod 25 mio. kr. giver størst miljøgevinst – og
dermed om investeringen sker på bekostning af andre områder, hvor behovet kan være
større.

Kilde: Odsherred Kommune, Udvalget for Klima, Teknik og Miljø, referat fra mødet tirsdag 6. oktober 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.