Besluttet 21. oktober, Handicaprådet, Odsherred
Orientering om Danmarkskortet 2026
Administrationen indstiller til Handicaprådet, at: 1. Tage orienteringen til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Handicaprådet, Odsherred Kommune
- Hvornår
- Onsdag 21. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Ad 1. Udsat. Katja Velin Mejlfort - ingen stedfortræder Kim Seehusen - ingen stedfortræder Lena Nielsen - Per Pedersen deltager som stedfortræder.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Danmarkskortet består af tre interaktive kort, som viser omgørelsesprocenterne i hver
kommune på børnehandicapområdet, voksenhandicapområdet og på det samlede
socialområde.
Omgørelsesprocenten viser andelen af klagesager, som Ankestyrelsen har ændret, ophævet
eller hjemvist til kommunerne til fornyet behandling. Omgørelsesprocenten omfatter ikke
oplysninger om sager, som ikke påklages til Ankestyrelsen og fortæller dermed ikke noget om
det samlede antal klager eller den generelle kvalitet af kommunens sagsbehandling.
Af læsevejledningen fremgår en uddybelse af paragrafferne, som er inkluderet i
Danmarkskortet. De tre kort er vedhæftet som bilag.
Følgende paragraffer er medtaget på Danmarkskortet for hhv. børne- og
voksenhandicapområdet:
Kortet specifikt for børnehandicapområdet
Hjemmetræning, særlige dagtilbud og særlige klubtilbud §§82-85 i barnets lov.
Merudgifter §86 i barnets lov.
Tabt arbejdsfortjeneste §§87-88 i barnets lov.
Personlig og praktisk hjælp og vedligeholdelsestræning §90 i barnets lov, og §§ 83 samt
86 i serviceloven.
Afløsning og aflastning §90 i barnets lov, §84 i serviceloven.
Kortet specifikt for særlige bestemmelser på voksenhandicapområdet i serviceloven
Voksne - kontante tilskud §95
Voksne - borgerstyret personlig assistance §96
Voksne - ledsageordning §97
Voksne - merudgifter §100
Omgørelsesprocenter i Odsherred Kommune
Det samlede socialområde
I 2025 omgjorde Ankestyrelsen 40 ud af 80 klagesager, hvilket giver en omgørelsesprocent på
49% i Odsherred Kommune. På landsplan blev 47% af sagerne omgjort. De omgjorte sager
består af 10 ændret/ophævet sag og 30 sager, hvor Ankestyrelsen har hjemvist til ny
behandling. Omgørelsesprocenten var i 2024 på 48% i Odsherred Kommune.
Det samlede socialområde inkluderer yderligere paragraffer end de specifikke kort for voksenog børnehandicapområderne. I læsevejledningen kan den yderligere specifikation ses.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at borgere bosat i Odsherred Kommune har modtaget 3717
ydelser i 2024 på de pågældende paragraffer.
Børnehandicapområdet:
I 2025 omgjorde Ankestyrelsen 7 ud af 10 klagesager, hvilket giver en omgørelsesprocent på
70%. De omgjorte sager består af 3 ændret/ophævet sag og 4 sager, hvor Ankestyrelsen har
hjemvist til ny behandling. I 2024 var omgørelsesprocenten på 57%, og i 2023 var den på 86%
Tal fra Danmarks Statistik viser, at borgere bosat i Odsherred Kommune har modtaget 155
ydelser i 2024 på de pågældende paragraffer.
Voksenhandicapområdet:
I 2025 omgjorde Ankestyrelsen 2 ud af 5 sager, hvilket giver en omgørelsesprocent på 40%.
Ankestyrelsen indstillede 1 sag til ny behandling og ophævede/omgjorte 1 sag. I 2024 var
omgørelsesprocenten på 100%.
Tal fra Danmarks statistik viser, at borgere bosat i Odsherred Kommune har modtaget 106
ydelser i 2024 på de pågældende paragraffer.
Administrationens bemærkninger
Børnehandicap-, ældre- samt voksenhandicapområdet arbejder løbende på at styrke kvaliteten
i afgørelserne. Handicapområdet er særligt komplekst, hvor den centrale udfordring ofte ligger i
udredningen. Kommunen kan vurdere, at en sag er tilstrækkeligt belyst, mens Ankestyrelsen
kan nå en anden konklusion og henvise til yderligere udredning.
Børnehandicapområdet:
De sager, der påklages til Ankestyrelsen, er primært sager omhandlende
handicapkompenserende ydelser som kompensationsydelse (tidligere merudgifter) og tabt
arbejdsfortjeneste.
Et eksempel på årsag til hjemvisning er at der ikke er sket inddragelse af barnet ved bevilling af
en økonomisk ydelse som tabt arbejdsfortjeneste til forældrene. De hjemviste sager er
efterfølgende blevet genbehandlet, og det er blevet implementeret i afdelingen, at der altid skal
ske inddragelse af barnet, også selv om det omhandler økonomiske ydelser til forældrene.
Siden 2023 er der i Familieafdelingen, i forlængelse af task force-forløb ved Social- og
Ankestyrelsen på det sociale område, arbejdet målrettet på at forbedre fagligheden og
kvaliteten i afgørelserne.
Et lignende forløb var planlagt på børnehandicapområdet til at gå i gang i efteråret 2025, men
det blev grundet ressourcemangel i Socialstyrelsen og Ankestyrelsen sat i bero. Ankestyrelsen
tilbød i foråret 2026 forskellige muligheder for at genoptage task force/læringsforløbet, og i
foråret 2026 besluttede Udvalget for Børn, Læring og Familie, at der skulle gennemføres et
mindre læringsforløb ved Ankestyrelsen og VISO. Læringsforløbet er målrettet sagsbehandlere
og ledere på børnehandicapområdet. I dette forløb udarbejdes der ikke en egentlig
analyserapport, som beskriver kommunens organisering af arbejdet samt strukturelle styrker
og udviklingsmuligheder, men i stedet er kommunen med til at vurdere, hvordan en bedre
opgaveløsning kan varetages ud fra de fund, Ankestyrelsen har gjort i de indsendte sager.
Læringsforløbet er en fortsættelse af samarbejdet med taskforcen. Efter aftale med
Ankestyrelsen er det nu planlagt til at gå i gang i december 2026 og består af tre hele dage,
hvor temaerne er inddragelse, målgruppevurderinger og korrekte afgørelser.
Sideløbende med dette projekt arbejdes der – med udgangspunkt i revisionsbemærkninger og
de løbende ledelsestilsyn – fortsat med implementering af arbejdsgange, standardbreve og
interne læringsforløb, som har til formål at sikre et mere ensartet serviceniveau samt at
afgørelserne overholder de formelle retskrav. Der arbejdes desuden særligt med
Specialteamet i forhold til faglig sparring, fokus på arbejdsmiljø og sagspres.
Som det fremgår af den statistik, som leveres hvert kvartal på alle klagesager, så har der i de
to første kvartaler i 2026 været behandlet 8 klager, hvoraf 3 er blevet hjemvist, hvilket svarer til
en omgørelsesprocent på 37.5%. Det er derfor forventningen, at omgørelsesprocenten næste
gang vil være tilbage på niveauet svarende til landsgennemsnittet.
Voksenhandicapområdet:
Der er fortsat fokus på at højne kvaliteten i afgørelserne og holde antallet af klagesager på et
minimum. Dette sikres gennem revision samt kvartalsvis forelæggelse af klagestatistik for
Udvalget for Social, Beskæftigelse og Arbejdsmarked. Revisionen vurderede i 2025, at
sagsbehandlingen og den daglige administration blev varetaget på en hensigtsmæssig og
betryggende måde, og udviklingen monitoreres løbende via kvartalsafrapportering.
Ældreområdet:
Visitationen og Hjælpemiddelteamet har ganske få sager, der omgøres i Ankestyrelsen, har
lejlighedsvis hjemvisninger, men får primært medhold i afgørelserne. Teamet arbejder med
sager fra Ankestyrelsen i et læringsperspektiv, hvor det drøftes, om Ankestyrelsens vurdering
skal danne baggrund for nye arbejdsgange og interne vejledninger. Alle komplekse afgørelser
samt klager over afgørelser, vendes med nærmeste leder. Der foretages journalaudit som
stikprøvekontrol på kvaliteten af sagsbehandlingen.
Lovgrundlag
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Lov om social service.
Barnets lov.
Økonomiske konsekvenser
Ingen økonomiske konsekvenser.
Administrative, miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser
Udtalelser og høring
Indstilling
Administrationen indstiller til Handicaprådet, at:
1. Tage orienteringen til efterretning.
Beslutning
Ad 1. Udsat.
Fraværende:
Katja Velin Mejlfort - ingen stedfortræder
Kim Seehusen - ingen stedfortræder
Lena Nielsen - Per Pedersen deltager som stedfortræder
Kilde: Odsherred Kommune, Handicaprådet, referat fra mødet onsdag 21. oktober 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.