På dagsordenen 27. oktober, Byrådet 2026, Odsherred
Modtagelse af ekstra ukrainske flygtninge
Direktøren indstiller til Byrådet via Økonomiudvalget og Udvalget for Social, Beskæftigelse og Arbejdsmarked, at: 1. beslutte om kommunen skal modtage 20 yderligere ukrainere. Beslutning fra Udvalget for Social, Beskæftigelse og Arbejdsmarked, den 6. oktober 2026, punkt 154: Ad. 1.
Kort fortalt
- Hvem
- Byrådet 2026, Odsherred Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 27. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 27. oktober 2026. Du finder dem på odsherred.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Regeringen har lavet en ny fordelingsnøgle for fordelingen af ukrainske flygtninge i
kommunerne. Kommuner med mere end 100.000 indbyggere får fordelt ukrainere efter folketal,
mens kommuner med færre indbyggere får fordelt efter folketal under hensyntagen til antallet
af indvandrere med ikke-vestlig baggrund, der allerede bor i kommunen. Der fordeles desuden
fremadrettet ud fra grupper på 5.000 fordrevne i stedet for 10.000 fordrevne.
Odsherred forventes på den baggrund at få tildelt 34 ukrainere.
Kommunen bedes melde ind, om der er plads til at modtage flere ukrainske flygtninge end de
34, der forventes tildelt.
Administrationen vurderer, at der i Integrationsteamet og ift. til boliger er kapacitet til at
modtage 20 yderligere ukrainske flygtninge.
Integrationsteamet har hidtil haft succes med at få ukrainere i job, blandt andet fordi den forrige
gruppe kommunen modtog overvejende bestod af unge par. Om den succes fortsætter,
afhænger blandt andet af om det er yngre, ældre og/eller handicappede borgere, der tildeles
kommunen.
Drøftelser med andre kommuner i Region Sjælland viser, at de kommuner som har fået en stor
andel ældre-, særligt udfordrede-, eller alvorligt syge borgere, har haft sværere med at
integrere dem, herunder at få dem i job.
På børneområdet er erfaringen at de ukrainske familier kræver ressourcer. I skoler er der som
minimum behov for dansk som andetsprog og i dagtilbud er der ofte behov for ekstra støtte til
de ukrainske børn. Der er også ofte en andel af de ukrainske familier, der er socialt udfordrede
i det danske samfund fx på grund af traumer og kulturforskelle, og som derfor får behov for
indsats i familieafdelingen. Kommunen får ekstra ressourcer til de ukrainske familier, men
afhængig af familierne er der risiko for at ressourcetrækket er større end det tilførte.
Administrationen gør samtidig opmærksom på, at det ikke vides hvilken aldersfordeling, der vil
være blandt ukrainerne eller hvor mange børn der er tale om. Det vil dog ikke være
uledsagede børn.
Efter d. 16. oktober vil Udlændingestyrelsen beregne de endelige kvoter på baggrund af
kommunernes indmeldinger.
Grundet den korte deadline for tilbagemelding, gives en foreløbig tilbagemelding til KL på
baggrund af fagudvalgets beslutning, med forbehold for at Økonomiudvalget og Byrådet også
skal behandle sagen hhv. d. 19. oktober og d. 27. oktober 2026.
Lovgrundlag
Midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (Særloven)
Økonomiske konsekvenser
Ukrainere visiteret efter særloven vurderes at være udgiftsneutrale for kommunen.
Administrative, miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser
Udtalelser og høring
Indstilling
Direktøren indstiller til Byrådet via Økonomiudvalget og Udvalget for Social,
Beskæftigelse og Arbejdsmarked, at:
1. beslutte om kommunen skal modtage 20 yderligere ukrainere.
Beslutning fra Udvalget for Social, Beskæftigelse og Arbejdsmarked, den 6.
oktober 2026, punkt 154:
Ad. 1. Beslutningen blev bragt til afstemning.
For stemte:
Gitte Svendsdatter (Æ)
Michael Kjeldgaard (A)
Hanne Caldron (N)
Marianne Fritzen (B)
Felex Pedersen (A)
Imod stemte:
Gitte Henriksen (F)
Undlod at stemme:
Rene Haupt Larsen (O)
Forslaget blev godkendt.
Beslutning fra Økonomiudvalget 2026, den 19. oktober 2026, punkt 203:
Ad 1. Indstillingen blev bragt til afstemning.
For stemte:
John Larsen (A), Jette Sloth (A), Søren Myrup (B), Ulla Margrethe Hansen (C), Karina
Vincentz (N), Hanne Pigonska (V), Jonas Nørgaard (Æ) og Jeppe Lynge Ravn (Ø) - 8
Imod stemte:
Gitte Henriksen (F), Joakim Reingaard (I) og Julie Jacobsen (O) - 3
Indstillet.
Kilde: Odsherred Kommune, Byrådet 2026, dagsorden fra mødet tirsdag 27. oktober 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.