På dagsordenen 27. oktober, Byrådet 2026, Odsherred
Permanent nedlæggelse af Integrationsrådet
Direktøren indstiller til Byrådet via Økonomiudvalget via Udvalget for Social, Beskæftigelse og Arbejdsmarked, at: 1. godkende den permanente nedlæggelse af Integrationsrådet. Beslutning fra Udvalget for Social, Beskæftigelse og Arbejdsmarked, den 6. oktober 2026, punkt 141: Ad. 1.
Kort fortalt
- Hvem
- Byrådet 2026, Odsherred Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 27. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 27. oktober 2026. Du finder dem på odsherred.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Integrationsrådet har fungeret som rådgivende organ for Odsherred Kommune siden
kommunesammenlægningen i 2007. Rådets opgaver har blandt andet været at afgive
høringssvar til kommunens integrationsindsats, understøtte etnisk ligestilling og gensidig
respekt samt fungere som bindeled mellem kommunen, borgere og frivillige organisationer.
Integrationsrådet har desuden været involveret i arrangementer på integrations- og
mangfoldighedsområdet. Rådet har blandt andet været prisejer af Mangfoldighedsprisen ved
OdsHædring og arrangør af en årlig Mangfoldighedsfest i Odsherred.
Som følge af frafaldet af medlemmer og vanskelighederne med at rekruttere nye medlemmer
blev der i 2024 rejst en politisk drøftelse af rådets virksomhed.
Den 26. november 2024 besluttede Byrådet via Økonomiudvalget at sætte rådet i bero ( pkt.
Behovsundersøgelsen
Som opfølgning på Byrådets beslutning har Center for Social og Arbejdsmarked gennemført en
spørgeskemaundersøgelse for at afdække om der er:
1. behov for et talerør på integrationsområdet i Odsherred
2. interesse for at deltage i et dialogmøde om integration.
Spørgeskemaet er blevet udsendt til 113 borgere i perioden fra 28. april til 28. maj 2026.
Målgruppen omfattede borgere med tilknytning til integrationsområdet, herunder borgere, som
fortsat var omfattet af en integrationskontrakt.
I alt 14 borgere besvarede undersøgelsen. Det svarer til en svarprocent på cirka 12.
Til spørgsmålet om behovet for et talerør på integrationsområdet svarede 12 ud af 14 borgere
ja. Det svarer til 86 procent.
Til spørgsmålet om interessen for at deltage i et dialogmøde svarede 13 ud af 14 borgere ja.
Det svarer til 93 procent.
På grund af det begrænsede antal besvarelser kunne undersøgelsens resultater ikke betragtes
som repræsentative for hele målgruppen. Resultaterne viste dog en positiv interesse blandt de
borgere, der deltog i undersøgelsen.
Invitation til dialogmøde
Som opfølgning på behovsundersøgelsen har administrationen udsendt en invitation til et
dialogmøde om integration i Odsherred blandt de af undersøgelsens respondenter, der havde
tilkendegivet interesse i at blive kontaktet.
Formålet med dialogmødet var at undersøge interessen for et fælles talerør nærmere og skabe
mulighed for en dialog om den fremtidige organisering af borgerinddragelsen på
integrationsområdet.
Efter tilmeldingsfristens udløb havde administrationen modtaget 3 tilmeldinger til dialogmødet.
Da det ikke er lykkes at samle medlemmer til et råd eller en anden formaliseret organisering på
området (dialogmøder), indstiller administrationen til, at Integrationsrådet nedlægges
permanent.
Lovgrundlag
Der findes ikke et særskilt lovgrundlag, som forpligter kommunen til at nedsætte et
integrationsråd eller et mangfoldighedsråd. Et sådant råd etableres efter politisk beslutning.
Økonomiske konsekvenser
Nedlæggelse medfører en besparelse på 36.000 kr., der vil blive tilført kassebeholdningen.
Administrative, miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser
Udtalelser og høring
Forslagene om Integrationsrådets virksomhed blev i 2024 sendt i høring hos relevante råd og
følgegrupper, som der henvises til i denne sagsfremstilling.
Den efterfølgende spørgeskemaundersøgelse og invitationen til dialogmødet har bidraget til
afdækningen af interessen blandt borgere med tilknytning til integrationsområdet.
Der er ikke gennemført en særskilt høring i forbindelse med denne beslutningssag, men der er
indhentet en udtalelse fra formandskabet for Rådet for Socialt
Udsatte. Formandskabet anerkender udfordringen med at finde repræsentanter til et
integrationsråd og deraf tankerne omkring nedlæggelse af rådet. Formandskabet foreslår, at
en repræsentant for etniske minoritetsborgere kan have en plads i Rådet for Socialt Udsatte.
Udtalelsen er vedlagt som bilag.
Indstilling
Direktøren indstiller til Byrådet via Økonomiudvalget via Udvalget for Social,
Beskæftigelse og Arbejdsmarked, at:
1. godkende den permanente nedlæggelse af Integrationsrådet.
Beslutning fra Udvalget for Social, Beskæftigelse og Arbejdsmarked, den 6.
oktober 2026, punkt 141:
Ad. 1. Godkendt med bemærkning om at udvalget har til sinds at tage sagen op igen,
hvis det vurderes at der er grundlag for at danne et mangfoldighedsråd.
Supplerende indstilling
Direktionen indstiller til Byrådet via Økonomiudvalget at:
2. godkende at besparelsen tilføres kassebeholdningen.
Beslutning fra Økonomiudvalget 2026, den 19. oktober 2026, punkt 201:
Ad 1-2. Indstillet.
Kilde: Odsherred Kommune, Byrådet 2026, dagsorden fra mødet tirsdag 27. oktober 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.