Spring til indholdet
Odsherred
Skift kommune
KøbenhavnOdsherredAlle kommuner

På dagsordenen 10. november, Udvalget for Klima, Teknik og Miljø, Odsherred

Spørgsmål/svar - Klimaplanen

Spørgsmål fra John Larsen (A) vedr. klimaplanen Med udgangspunkt i konstitueringsaftalens ord: Tidligere udpegning om negative områder, respektere og udgangspunktet er, at der ikke skal opstilles nye VE-anlæg, herunder solcelleparker, såfremt kommunen har opfyldt klimplanens mål: “70 % af det …

Klima og grønt

Kort fortalt

Hvem
Udvalget for Klima, Teknik og Miljø, Odsherred Kommune
Hvornår
Tirsdag 10. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 10. november 2026. Du finder dem på odsherred.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Spørgsmål fra John Larsen (A) vedr. klimaplanen
Med udgangspunkt i konstitueringsaftalens ord:
Tidligere udpegning om negative områder, respektere og udgangspunktet er, at der ikke skal
opstilles nye VE-anlæg, herunder solcelleparker, såfremt kommunen har opfyldt klimplanens
mål:
“70 % af det lokale elforbrug skal dækkes af lokalproduceret vedvarende energi.
98 % af energiforbruget til opvarmning skal være fossilfrit.
12 % reduktion i udledningen fra personbiler.”
I lyset af at vi mangler el til Togdrift, færgedrift, den enorme udvikling af antallet af el-biler og
en forhåbentlig udvikling i antallet af nye virksomheder sammenholdt med, at vi ikke ønsker
fossile brændstoffer brugt til opvarmning. Vil jeg gerne have besvaret flg. spørgsmål:
1: Hvad er det lokale elforbrug, og hvad forventes det at stige til i de næste fire år?
2: når et nyt datacenter vil bruge 70% af planens mål for elforbrug, betyder det så at
kommunen automatisk udvider tallet for hvor mange hektar solceller der skal opføres for at nå
målet?
3: Er kommunens elforbrug rent faktisk reduceret med 3% om - og er erhvervslivets faldet 1% året siden klimaplanen (2022) blev vedtaget?
4: Ud fra det forventede elforbrug, hvor mange sydvendte tage à 500 kvm, skal der sættes
solceller på, for at nå målet?
5: Klimaplanen skal revideres hvert fjerde år. Hvordan sikres ovenstående tænkt med i den
begyndende revidering?

Svar fra administrationen
Spørgsmål
Hvad er det lokale elforbrug, og hvad forventes det at stige til i de næste fire år?
Svar
De nyeste tilgængelige data viser at det samlede elforbrug i Odsherred i 2024 lå på 260 GWh.
I den nyeste fremskrivning af det forventede elforbrug i Odsherred, hvor indførslen af
Molslinjens elfærger er medtaget viser et gennemsnitsscenarie (mellem en konservativ og en
ambitiøs elektrificering), at det forventede elforbrug i 2030, ligger på ca. 410 GWh (Dette
indeholder ikke nogen planer om nye storforbrugende virksomheder)
Der kan læses mere i dette dagsordenpunkt fra april: Orientering om status på klimaplan ift.
elforbrug og VE-produktion: https://dagsordener.odsherred.dk/vis?id=2cdff99e-ab01-4d83-

8093-56396ec19f59&fritekst=elfærge&punktid=cf95bdeb-d2b2-4527-adcb-09c03413d254

Spørgsmål
Når et nyt datacenter vil bruge 70% af planens mål for elforbrug, betyder det så at kommunen
automatisk udvider tallet for hvor mange hektar solceller der skal opføres for at nå målet?
Svar
Målsætningen i den nuværende klimaplan er formuleret sådan, at et øget elforbrug medfører,
at der skal produceres yderligere grøn strøm lokalt, for at opfylde målsætningen.
Administrationen er i gang med en revision af klimaplanen og har en foreløbig forventning om
at den reviderede plan kan politisk godkendes inden udgangen af 2027. I revisionsprocessen
vil de nuværende målsætninger blive evalueret og genforhandlet.

Spørgsmål
Er kommunens elforbrug rent faktisk reduceret med 3% om - og er erhvervslivets faldet 1% året siden klimaplanen (2022) blev vedtaget?
Svar
Kommunens eget elforbrug følges i det interne CO2-regnskab, hvor man kan læse den seneste
opgørelse her: https://dagsordener.odsherred.dk/vis?id=b0ebfd76-2650-4816-a5b268c1e7d593ca&fritekst=CO2&punktid=5828c641-cd09-4d74-8296-f3f029f2f26d
Ift. elforbruget er konklusionen i opgørelsen for 2025: ”Sammenlignet med 2022 er elforbruget i
ejendommene reduceret med 6 %, mens reduktionen når op på 16 %, når vejbelysning
medregnes.”
Ift. erhvervslivets elforbrug og udviklingen af det, så er det et af de forhold, som skal evaluere
ifm. revisionen. I de overordnede tal der er adgang til på nuværende tidspunkt for
fremstillingsvirksomheder, fremgår det, at elforbruget er næsten uændret, dog med en lille
stigning.

Spørgsmål
Ud fra det forventede elforbrug, hvor mange sydvendte tage à 500 kvm, skal der sættes
solceller på, for at nå målet?
Svar
Groft sagt kan 500 m2 sydvendte tagsolceller (ingen skygge, optimal hældning) producere op
til 0,1 GWh om året.
Hvis man tager udgangspunkt i et forventet elforbrug i 2030 på 410 GWh, vil det medføre, at
der skal produceres 287 GWh grøn energi i Odsherred i 2030 for at opfylde målsætningen.
På nuværende tidspunkt produceres ca. 14 GWh på eksisterende vindmøller og solanlæg,
derudover vil Solpark Lammefjord bidrage med ca. 175 GWh. Hvis de resterende 98 GWh
skulle produceres på 500 m2 tage, ville det kræve 980 stk. Som der kan læses i
dagsordenpunktet der henvises til under spørgsmål 1, så er der modtaget anmodninger om 2

yderligere markbaserede solcelleanlæg på hver omkring 95 GWh.

Spørgsmål
Klimaplanen skal revideres hvert fjerde år. Hvordan sikres ovenstående tænkt med i den
begyndende revidering?
Svar
Som en del af revideringen udarbejdes et nyt geografisk CO2-regnskab, dertil udarbejdes et
regnskab, der fremskriver CO2-udledningen (herunder elforbruget) til det forventede forbrug i
2030 og 2050. Dette gøres med udgangspunkt i de forhold, som der er viden om eller
forventninger til kommer til at ske (både ift. udviklingen lokalt og nationalt). I dette vil man
indarbejde fx opladning af elfærger hos Molslinjen, nye virksomheder, befolkningstilvækst osv.
Disse to regnskaber vil danne grundlag for at opsætte målsætninger, samt udvikling og
prioritering af lokale indsatser og tiltag.
Dertil beregnes en fremskrivning, hvor der indarbejdes de tiltag og indsatser, vi planlægger at
gennemføre lokalt ift. at nå vores målsætninger, sådan at man kan få et billede af hvor langt
man kan forvente, at indsatserne vil bringe kommunen.

Kilde: Odsherred Kommune, Udvalget for Klima, Teknik og Miljø, dagsorden fra mødet tirsdag 10. november 2026, punkt 16. Læs den originale sag hos kommunen.